hjælp

Hej med dig

Tak for dit brev.

Det lyder som om, at det er rigtig svært at være dig lige nu. Jeg er glad for at høre, at du tidligere har fået hjælp ved at skrive til BørneTelefonen og håber du også vil opleve det denne gang.

Du skriver, at du har forklaret dine følelser og delt dem med din mor. Det er rigtig godt gået og jeg bliver glad over at læse, at du er blevet tage alvorligt, og at der nu er noget hjælp på vej. Du har ret til at få hjælp til at få det bedre.

Du skriver, at det er psykologhjælp på vej, men at der er lang ventetid. Rigtig mange andre fortæller, at når de har gået rundt og haft det skidt, og så har fået taget mod til at bede om hjælp, så er de klar til, at hjælpen skal komme. Og så er det rigtig svært at gå og vente. Også selvom de måske har ventet i lang tid, hvor de har haft det skidt, men ikke har været klar til at bede om hjælp. Måske er det også sådan for dig? Jeg skriver det for at fortælle, at du ikke er alene.

Du skriver, at du har fået det værre. Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, hvordan du har det, og at du kan mærke, når noget ændrer sig. Det er en stor styrke at have med sig. Jeg tænker, det kan være vigtigt, at du får fortalt, at det er blevet værre. Måske kan din mor hjælpe dig med at få det sagt til kommunen. Hvad tænker du om det?

Du har tidligere oplevet, at det var rigtig slemt. Når man en gang har prøvet, hvor slemt det kan være, så er det helt almindeligt, at man kan være bange for, at det skal blive lige så slemt igen. Sidste gang kom du igennem det. Måske skete der noget eller måske gjorde du noget, som hjalp dig igennem det? Jeg tænker på, om du mon kan huske, hvad der hjalp dig dengang? Måske talte du med nogen, som du også kan tale med nu.

Du skriver også, at det går værre i skolen. Er der nogen i skolen, du kan snakke med? Det kan være en lærer, du synes, du har det godt med? Det behøver ikke være en af de lærere, du har nu. Jeg ved ikke, hvad det er i skolen, der er svært. Men det er skolens ansvar at lave god skole. Og det gælder både at hjælpe alle elever til at lære noget, men også til at eleverne har det godt. Så hvis der er en, der fx bliver mobbet har skolen faktisk pligt til at gøre noget ved det.

I en ventetid er det rigtig vigtigt at tale med nogle. Du skriver, at din mor allerede ved, hvordan du har det. Måske kan du tale med hende om det? Det kan også være, at der er andre voksne tæt på dig, som du snakker godt med. Det kan være en fra din familie eller måske en venindes forælder. Hvad tænker du mon om det?

Hvis du synes det hele bare fortsætter og at det ikke bliver bedre, kan du få hjælp fra kommunen. Kommunen skal hjælpe børn og familier, der ikke har det godt.

Kommunen hjælper hele familien. Og det er deres opgave at finde ud af, hvad den bedste hjælp er til lige præcis dig og din familie. Det gør de ved at tale med dig og med din familie – og måske også med andre, der kender til dig og din situation, så de kan få et godt billede af problemerne.

Når de har undersøgt det, beslutter de, hvordan de kan hjælpe bedst. Jeg kan derfor ikke fortælle dig præcis, hvordan de vil hjælpe dig. Men jeg ved, at du har ret til at blive passet på og beskyttet, så du kan få det godt. Og at du har ret til at blive hørt og sige din mening.

Måske er du bange for, at tingene vil blive værre, når kommunen får det at vide. Det kan fx være, at du er bange for, at dine forældre vil blive meget sure. Fortæl den voksne fra kommunen, hvis du er bange. Så skal de finde en måde at passe på dig på. Så der ikke sker dig noget.

Jeg vil også fortælle dig om muligheden for at få en bisidder med til møde i kommunen. En bisidder fra BørneTelefonen er en voksen, som kan gå med dig til møder i kommunen, når du skal fortælle om, hvordan du har det. Du kan læse mere her: Bisidder fra BørneTelefonen

Jeg håber, du kan bruge noget af det, jeg har skrevet i mit svar. Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen. Der sidder voksne klar til at snakke med dig hele døgnet, hvis du har brug for det.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.