Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

HJÆLP!!

Hej
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte…
jeg har i hele min barndom oplevet en hel masse, lige fra at skulle gå en klasse om pga. en lærer, til at for nogle måneder siden få at vide at jeg har adhd.
det har været utrolig svært at acceptere mit adhd fordi jeg altid har været typen der gerne ville virke sej og være god til alting og være lige som mine andre klassekammerater, jeg er også falsk – glad i skolen, hver gang vi har et fag, føler jeg mig utrolig dum og sviner mig selv til.
jeg skal starte på efterskole til sommer som jeg virkelig frygter da jeg sommetider har hjemve. jeg er desuden adopteret og har altid haft svært ved at komme væk fra trygge rammer i længere tid. jeg har mange venner som skal på samme efterskole med og jeg kan virkelig mærke at jeg ikke har lyst men vil heller ikke skuffe hverken dem og mine forældre. jeg går virkelig og overvejer om jeg skulle spørge mine forældre om lov til at gå på en specialskole da der er mange i min alder som har godt af at være sammen med andre med udfordringer som en selv. vil heller ikke gå rundt og være ked af det hele tiden på efterskolen og føle at jeg ikke passer ind. jeg har utrolig svært ved at få karakterer i skolen og føler altid et ENORMT pres for ikke at lave fejl, og det bliver tit værre og værre hvis jeg ikke får det samme som mine venner der får 10 og 12 taller, jeg får 4 taller.
hver nat inden jeg går i seng har jeg tit tindens til at græde mig søvn, svine mig selv til, tænke på det værste og nogengange tænker jeg at jeg er en fejl og når jeg bliver voksen vil jeg afbryde al kontakt til dem jeg kender og min familie for at de ikke skal ha mig i deres liv, da jeg tit føler mig som en fejl.

sommetider kunne jeg virkelig godt bruge en som siger “du er god nok” og “du er værdifuld” eller i det hele taget bare føle mig elsket. mine forældre siger selvfølgelig at de elsker mig men det lyder bare lidt kliche – agtigt, ik fordi jeg ikke tror de elsker mig men, at elske mig må nærmest være umuligt.
jeg er også meget nemt opgivelig og når jeg fx. får dårlige karakter eller nogen fortæller mig “opfør dig dog normalt! ” eller “lad vær med at spille dum” eller i det hele taget bare når jeg mislykkes.
jeg føler nogengange mig deprimeret og træt at livet, jeg orker ikke gå i skole eller det kæmpe forventingpres jeg føler at jeg lever med.
jeg føler heller ikke at lærerne forstår mig i skolen, min lærer fik at vide, at papir med en masse ord og tal osv. er utrolig forvirrende for mig mår han skal hjælpe mig, og sandelig jo, så er det hvad han giver mig: han sætter sig ned ved siden af mig og skriver en side hvor der står alt muligt over det hele jeg ikke fatter ingenting, og mig som er bange for at vise mine svagheder, igen fordi jeg er bange for at det får indflydelse på mine karakterer, ligner jeg slevfølgelig en der er top motiveret til opgaven og forstår den til punkt og prikke, da timen er slut har jeg ikke skrevet et ord.

jeg er bange, bange for at være anderledes end de andre, ikke kunne det som de andre kan i skolen, ikke kunne opfylde de forventninger mine omgivelser har til mig. jeg har utrolig mange drømme med mit liv men jeg er så bange for ikke at nå noget i mit liv da mit selvværd, selvtillid, livs-tilfredsstillelse, glæde og humør har været helt væk i det her skoleår

alt i alt er jeg en supernedtrykt dreng der spiller fodbold for at komme væk fra min hverdag. jeg kan slet ikke beskrive hvor højt jeg elsker at komme til træning og så er det bare den bold det handler om.

En vigtig ting er: jeg er ikke ude på at lyde som en der piber men det her, er bare hvordan jeg har og har haft det, og jeg føler virkelig at jeg er nød til at gi slip og fortælle det hele sådan som det er.

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år.

Mange tak for dit brev. Du er rigtig god til, at beskrive hvordan du har det. Og du skal vide du er god nok og værdifuld, lige som den du er. Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært, at gå rundt med alle de tanker. Det er flot af dig, at du gør dig så mange overvejelser, om hvad der er bedst for dig og din fremtid. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig!

Jeg kan læse, at du rigtig gerne vil vise udadtil, at du er sej og har styr på tingene. Sådan tror jeg, at de fleste har det og det er helt forståeligt. Desværre kan man ikke være god til alting, og det er helt ok, at der er noget som du har svært ved. Man kan hurtigt komme til at sammenligne sig med andre, eksempelvis når det handler om karakterer. Det er jo faktisk rigtig fint, at få 4, men sammenlignet med 12, kan man hurtigt føle, at det ikke er godt nok. Nogle gange glemmer man, at tænke på, at den der får 12, måske har nogle andre problemer, som man ikke selv har. Det er en god ting, at kende til sine svagheder, og lære at håndtere dem bedst muligt.

Jeg bliver nysgerrig på, da du skriver du for nogle måneder siden har fået at vide du har ADHD. Har du mon så også fået noget hjælp i forhold til skolen og til hvordan du går og har det? Det er sådan at du jo netop ved den diagnose skal have mulighed for nogle hjælpemidler fx i forhold til skolen. Det lyder ikke til din lærere helt er klar over hvordan de skal hjælpe dig. Det håber jeg, der er nogle voksne der vil tale med dem om, så du kan få det bedre i skolen og trives bedre. Måske dine forældre var med da du talte med en læge/psykiater og dine forældre kan tage en snak med dine lærere, for det er de voksnes ansvar at sikre du har det godt.

Når jeg læser dit brev, så kan jeg tydeligt se noget, du er rigtig god til. Du er god til, at reflektere over dit eget liv. Du virker til, at gå op i, hvordan det du gør, påvirker andre. Og du tænker over hvem du er, og hvad du gerne vil i dit liv. Du er super dygtig til, at se tingene fra flere sider, og det er langt fra alle, som er gode til det. Det er en evne som gør, at du kan klare dig rigtig godt, selvom dine karakterer er middel. Det er måske også noget af det, som gør dig til en god ven, fordi du tænker meget over tingene.

Nogle gange kan mange tanker være svære, at gå rundt med selv. Det kan derfor være godt, at dele dem med andre, så det bliver lidt lettere.  Du skriver, at du tit græder dig selv i søvn. Det er ikke rart, når man er så ked af det. Jeg tænker, at dine forældre sikkert rigtig gerne ville hjælpe dig, hvis de vidste, at du er så ked af det. Tror du ikke også, at de ville blive glade for, at kunne hjælpe dig? Det at have svagheder, det kender dine forældre sikkert godt. De ved sikkert også, at det kan være svært for dig i skolen. Det brev du har sendt til mig, beskriver så fint dine tanker. Dine tanker er helt forståelige og helt ok. Måske du kunne vise dit brev og mit svar til dine forældre. Så kender de til dine tanker, uden at du behøver, at være nervøs for at sige det. Du kan også bede dem om, at få en vigtig snak, fordi du har brug for deres hjælp, og så forklare det hele.

Om du skal gå på efterskole eller specialskole, det ved jeg ikke. Men jeg tror, at du kunne være mere sikker på dit valg, efter en snak med dine forældre. Måske i kan snakke lidt om dine og deres forventninger til efterskolen, så du ikke skal være i tvivl om hvad de tænker. Og så du altid kan gå til dem, hvis du får hjemve under efterskoleopholdet. Man kan også snakke med sin kontaktlærer på sin efterskole, hvis man har problemer. Så har man altid en på skolen, der forstår det.

Jeg synes på ingen måde, at du lyder som en der piber. Jeg synes, at du er så sej, at du beder om hjælp for, at få det bedre. Det er rigtig dejligt, at du er glad for fodbold, og har drømme for fremtiden. Man behøver ikke få 12 i skolen for, at nå sine drømme. Slet ikke. Du lyder som en der kæmper for tingene, og det er ofte dem der kæmper, som når deres drømme.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og får dig en god snak med dine forældre. Jeg håber I finder den helt rigtige løsning for dig, som gør dig glad.

Du er velkommen til at skrive igen. Du kan også SMSe eller ringe til BørneTelefonen på 116111

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat