Brev

hjælp!

Hej Børnetelefonen.

Jeg er en pige 14 år, som går i 8. klasse, og som ofte smiler og er glad. Jeg græder sjældent, men det betyder ikke at jeg ikke er ked af det. Jeg har en fantastisk familie, og få men gode venner.

I min klasse føler jeg mig til tider holdt udenfor. I omkring 3-4 år har der været en pigegruppe i min klasse bestående af mig og fire andre piger. VI har altid hygget os og haft det sjovt sammen, men det er ikke det samme nu. Jeg synes ikke jeg har noget tilfælles med nogle af de 7 andre piger der i min klasse. Der er kun en af dem jeg er sammen med meget her for tiden, men når hun ikke er i skole kan jeg virkelig føle mig som en grim outsider. Alle pigerne fra “pigegruppen” (og de andre piger undtagen hende jeg hænger ud med) er meget opmærksomheds krævende, og det er helt tydeligt. Jeg kan virkelig synes det er ret irriterende nogle gange, og selvom de sikkert tror at jeg ikke bagtaler dem og sådan noget er det noget jeg tit gør sammen med min kusine feks. som jeg også er tæt knyttet til.

Jeg lider også af utroligt dårligt selvværd, og har svært ved at snakke med drengene i min klasse for jeg har altid troet at de ikke kunne lide mig. Alle drengene i klassen er vilde med de opmærksomhedskrævende piger og driller dem ofte, og selvom jeg er en totalt fjollet og skør pige snakker nogle af drengene ret nedladende til mig.

Jeg har ikke altid gået i denne her klasse. Jeg kom ind i den i fjerde klasse, og på grund af min generthed har jeg aldrig rigtig snakket med de “seje drenge” hvilke jeg ikke synes de er.. Jeg bliver virkelig misundelig når drengene driller pigerne og endda også hende jeg hænger ud med, men mig… Jeg bliver ikke engang talt til af drengene! kun to-tre stykker ud af 12-13…

Selvom jeg ikke er grim føler jeg mit grimt, og mindreværdig end alle de andre piger. Jeg bliver også så usikker når jeg skal sige noget for hele klassen for jeg får bare en helt anden behandling end alle de andre. Det er som om de ikke kender mig! Jeg kommer til at føle mig stirret på og set ned på af de”seje drenge” Det er rent faktisk drengene i min klasse der har gjort at jeg har haft feks. selvmords tanker.

Jeg også flere gange overvejet at flytte skole, men der er to ting der holder mig tilbage. 1: jeg er bange for det! Jeg er bange for at jeg vil blive mobbet eller der skulle komme til at ske det samme som der er sket i denne her klasse.. 2: Jeg går i ottende klasse så der er kun halvandet år til at jeg er ude, og skal på gymnasiet. Jeg er bare så ked af det over den måde jeg har det på i min klasse, og jeg håber sådan på at i vil komme med et svar til mig.

Hilsen hende den fortabte…

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev hvor du beskriver hvordan du mistrives i din klasse. Det er rigtig godt og modigt af dig at dele dine tanker og følelser med BørneBrevkassen, det er alt for meget for dig at gå og tumle med alene.

Du beskriver hvordan du ikke føler dig tilpas i din nuværende klasse, hvordan du føler dig grim og mindre værd end dine klassekammerater. Jeg kan forstå at det ikke hele tiden har været sådan, du har tidligere været en del af pigegruppen som har haft det sjovt sammen, hvad er det der har ændret ved det venskab, tænker jeg?

Når man er 14 år som du er nu, så er venskaber rigtigt vigtige, af mange årsager, men især fordi man i venskabet ikke føler man er alene, men også fordi jævnaldrende er det samme sted i deres udvikling og har nogenlunde samme behov for at føle at de hører til sammen med andre. Jeg kan godt forstå at du er ked af ikke længere at have denne følelse.

I dit brev beskriver du også hvordan drengene ignorerer dig og hvad det gør ved dig, at du på et tidspunkt havde selvmordstanker og flere gange har overvejet at skifte skole. Når du skriver sådan bliver jeg rigtig bekymret, og jeg tænker om du har delt dette med nogen før?

Jeg kan godt forstå at du har behov for at der skal ske en positiv forandring og jeg kan også godt forstå at du ind imellem overvejer skoleskift, men, som du selv skriver, så er der ingen sikring af at dine problemer automatisk stopper og samtidig skal du så igen igennem et skoleskift om halvandet år. Skoleskift kræver ofte både mod og overskud, jeg kunne godt tænke mig at give dig et andet forslag inden du gør alvor af at skifte skole, det håber jeg er okay?

Jeg synes det er så modigt af dig at skrive til BørneBrevkassen og jeg kunne godt tænke mig at bede dig finde det samme mod frem og bede nogle voksne i din nærhed om hjælp. Det kan være dine forældre, men kan også være en anden voksen i din familie, en venindes mor eller en helt anden, det vigtigste er at du ikke går med disse følelser alene. Og så synes jeg at du skal involvere din skolelærer, for det du beskriver, er så alvorligt at der bør en lærer ind og arbejde med den trivsel som der helt tydeligt ikke er til stede i din klasse. Tror du at du kan finde det mod frem?

Jeg håber at du kan bruge disse råd til at komme videre så du kan få et godt skole og ungdomsliv, det fortjener du.

Hvis du har brug for flere eller andre råd eller bare føler du har brug for at tale mere med en udenforstående, så er du også velkommen til at ringe på BørneTelefonen på 116 111, der sidder også nogle dygtige rådgivere som meget gerne vil tale mere med dig.
Det kan også være at dine forældre har brug for at tale med en rådgiver her fra Børns Vilkår, om hvordan de kan støtte dig i at trivslen bliver bedre i din klassen, så er de velkommen til at ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57.

  Mange kærlige hilsner til dig fra

BørneBrevkassen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat