Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hiver hår ud på mig selv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Hvor er jeg bare glad for, at du tager det første vigtige skridt for at søge hjælp, ved at skrive ind til os! Tak for det! Det første skridt er tit det sværeste. Så det er flot, at du har samlet mod til det.

Måske er det "Trikotillomani", der er en sygdom, som du har læst om? Den beskriver nemlig en lyst til at hive hår ud, som er svær at kontrollere. Det er ikke noget, man kun kan læse sig til på nettet eller i en brevkasse  - man kan måske blive helt bekymret, når man gør det. For det behøver ikke at betyde, at du er syg. Men det lyder som om, at det er noget du skal have undersøgt og have hjælp til. Det lyder nemlig som om, at det gør dig trist og ked af det.

Der er måske en grund til at din hånd, helt af sig sig, hiver dine hår ud af din hovedbund - og dén grund behøver du ikke lede efter helt alene med dig selv. Det har du ret til at søge hjælp til. 

Det er muligt, det bare er en dårlig vane, din hånd har fået, når din krop er i ro og dit hoved er optaget af noget andet. Men selv dårlige vaner kan være vildt svære at ændre helt alene, uden støtte fra nogen anden. Og jeg tænker, at vaner er lettere at ændre, når man ved, hvad det drejer sig om.

Du kan måske gætte, at jeg gerne vil have, at du fortæller om din hårrivning til din mor eller din far, eller en anden voksen som du kender, og som du har tillid til. Jeg foreslår, at du sammen med en voksen, der støtter dig, taler med en fagperson om dette. Det kan være din egen læge eller sundhedsplejersken på din skole.

Hvis du virkelig ikke har lyst til at din mor eller din far følger dig, har du mulighed for at tale alene med lægen eller sundhedsplejersken. Men det bedste er, at du har dine forældre med inde over, da de skal støtte dig i hverdagen. Du kan være rart med deres omsorg og hjælp. Hvis dine forældre skal støtte dig på en god måde, så er det smart, at de ved, hvordan du har det.

Det lyder som om, din hårrivning kun sker, når du er alene? Det vil måske sige, at det ikke sker, når du er i selskab med din mor eller din far, din veninde eller andre? Det kan måske være en god idé, at tænke over, om du er i et bestemt humør, når det sker? Eller om der er andre ting, der har betydning for, hvornår du river hår ud?

Jeg kan ikke forestille mig, at du selv ville tage afstand, hvis en af dine kammerater fortalte dig om noget, der var svært for ham eller hende? Jeg tænker, at de kammerater, der kender dig og holder af dig, allerede har bemærket, at der er noget, du ikke er tilpas med. Nogle har allerede på deres egen måde spurgt dig, tænker jeg. Det kunne måske give dig ro, at du ikke skal fortie noget over for de kammerater, du godt kan lide og som gerne vil støtte dig. Du kan i hvert fald tænke over, om du kunne have brug for at dele det med nogen af dem.

Du er altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen og tale med en af de mange voksne, der sidder parate ved telefonerne. Jeg ønsker dig masser af held og lykke!

Mange hilsner til dig fra BørneTelefonen.

 

 

 

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat