Brev

Har virkelig brug for hjælp!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige

Mange tak for dit brev, og hvor er det godt, at du skriver herind. Jeg vil prøve at hjælpe dig, så du ikke går rundt og har det, som du har det – for det fortjener ingen!

Det kan være svært og frusterende at tro på, at man kan få det bedre, men det kan du! Men først vil jeg spørger dig, om der er en specifik grund til, at du har fået dårligt selvværd? Er der sket noget der gør, at du ikke føler du er god til noget? Er der nogle der har sagt det til dig, at du ikke er god til noget eller at du er grim? Det kan sagtens være, at der ikke er en særlig/bestemt grund til det, men hvis der er nogle, der taler grimt til dig og sagt du ikke er god nok – så håber jeg du vil sige fra, for du er god nok!

Langt de fleste har oplevet at have det dårligt med sig selv. Så du er langt fra den eneste. Nogle gange, kan det være rart at tænke på. Men det er ikke rart at gå med alene – derfor kan være godt at tale med andre om, hvordan man har det. For du er helt sikkert ikke alene med dine tanker. Når man åbner op og snakker med andre, kan det ofte virke lettere, for så står man ikke alene med det. Du kan fx prøve at sige: “Jeg har det ikke særlig godt, og jeg føler tit at jeg ikke er god nok. Kender du det?”
Har du mod på det?

Udover at tale med nogle, er der andre ting, du kan prøve. Fx denne øvelse; Prøv at forstil dig, at du er sammen men en veninde og hun fortæller dig, at hun har det sådan som du har det lige nu. Hvad vil du sige til hende? Prøv at give hende tre gode råd. Bagefter giver du rådene til dig selv. Måske kan du bruge dine egne gode råd?

Du kan også prøve øvelsen sammen med en veninde. Prøv at brug lidt tid på, at finde tre gode ting ved hinanden. Tre gode ting i sætter pris på. Skriv dem ned. Og fortæl så hinanden, hvilke tre ting, I godt kan lide ved hinanden. Det kan være rigtig rart at høre fra en man godt kan lide. Tag de tre ting med dig og læs dem igen og igen.

Du skriver også, at du nogle gange overvejer at selvskade for at flytte smerten – og jeg vil sige, at jeg synes det er godt du ikke har gjort det endnu. Jeg kan godt forstå, at det kan være rigtig svært, at gå og have det sådan som du har det, men jeg er sikker på, at der kan være andre måde, at flytte smerten end selvskade. Jeg har hørt fra flere, at det hjælper dem, at dyrke en form for motion. En cykeltur, løbetur, hoppe på trampolin, rulle på rullestøjter mm.. Fordelene ved fysisk aktivitet er, udover at få tankerne væk, at hjernen udskiller et hormon som gør en gladere. Så man bliver gladere af at røre sig.

Hvis ikke du har lyst til fysisk aktivitet, kan du også prøve at lave noget der gør dig glad. Fx høre en bestemt sang, tegne, se en god film, læse en bog eller noget helt andet. Noget du ved, får dig i bedre humør. Der er også andre, som skriver alle de ting ned, der fylder i deres hoved – så det ligesom kommer ud af hovedet og ned på papiret. Men bagefter lægger de papiret væk eller smider det ud. Når det kommer ud af hoved og ned på et stykke papir, kan det ofte være nemmere at overskue.

Til sidst vil jeg foreslå dig, at lave en liste med ting, du gerne vil lave i din sommerferie. En positiv liste med gode ting, du kan lave alene og sammen med nogle veninder. Det kan både være sjovt og hyggeligt, at lave en liste, man kan krydse ting af på.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Og du skal vide, at du altid er velkommen til at skrive til os igen. Du er også meget velkommen til at ringe til os på 116111 og få en snak, hvis du har brug for en der lytter. Jeg ønsker dig kun det bedste!

Knus og kærlige hilsner fra

BørneTelefonen.

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat