Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har løst til at være væk fra det hele

Hej

jeg er en pige som går i 7 klasse.

Jeg startede på en nye skole her efter sommerferien,
jeg synes det er rigtig god skole og jeg elsker at det er en slags skole fra 7 til 9 klasse, men jeg følger bare jeg har fået en rigtig dårligt start.

Jeg er tit nervøs i klassen og om morgen for jeg tit det dårligt. Jeg følger mig ikke rigtig til pas på min skole.
Jeg mødte også nogle søde mennesker som jeg er blevet venner med, men hver gang jeg ikke ved noget eller vis jeg siger noget forkert fx ikke det rigtig svar i Dansk timen eller noget i den stil, retter de tit på mig
og det virker som om de ikke rigtig har løst til at være sammen med mig
altså de synes jeg er irrerende, derfor følger jeg mig også meget afvist eller udenfor…

Jeg synes også de fleste fra min klasse er lidt kedeligt for de fleste er i nogle slags grupper så de ikke har løst til at inviter andre ind.

Jeg følger hele tiden jeg er ked af det og hver gang jeg spøger mig selv om “hvorfor er jeg enlig ked af det?” Så ved jeg det ikke rigtig hvorfor.

Jeg er begyndt at komme i en dårlig vane med at jeg ikke kommer rigtig i skole for jeg har mest løst til at være fri for alt og være alene eller kort sagt sove og aldrig vågne.

Jeg bliver jo nød til at komme i skole for det er jo vigtigt men hvergang jeg tænker på at komme i skole igen så synes jeg det er rigtigt pingligt for jeg tænker meget over hvad mon de andre tænker om mig!?

For lige siden jeg startede har jeg altid været væk 2 gange i hver uge og jeg er ved ikke hvorfor jeg har det sådan,
jeg føler at det er fordi jeg er underlig eller at jeg er forkert.

Jeg har prøvet mange gange at komme i gange med skolen, men jeg bliver bare tit ked af det uden at vide hvorfor og så har jeg svært ved at komme i skole.

Jeg har prøvet at snakke med min mor om det, men hun siger bare at man bliver nød til det,
men jeg synes ikke det er rigtig hjælper og så sker det igen med at jeg følger mig utilpas!

Jeg håber at i vil svare og prøve at hjælpe for jeg ved ingen ting om mig eller noget, er helt væk fra virkeligheden.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige i 7. Klasse.

Det lyder til, at du kæmper rigtig meget for at komme ind i din nye klasse og du nok er ved at være lidt træt. Det er godt at høre, at du synes det er en god skole, og at du har mødt nogen søde mennesker. Det lyder ikke rart, at du ikke føler dig tilpas og samtidig er det også stærkt, at du tager i skole. Men det vil jo være rigtig godt at du føler dig som en del af klassen og ikke bliver nervøs for at sige noget. Der skal være plads til alle og til at lære i skolen.

Selvom du ikke måske ikke helt ved hvorfor, du er ked af det, så tror jeg, at du måske inderst inde kan mærke hvad det er. Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det er helt forståeligt, at du er ked af det, når du ikke føler dig tryg. Når man har det sådan, så har man ofte heller ikke lyst til at komme i skole.Derfor er det godt du skriver, for jeg kan læse at du gør rigtig meget for at få det bedre og nu håber jeg, at mine forslag kan hjælpe dig videre på vejen. 

Jeg tænker det vil være en hjælp for dig, at tale med en voksen igen, måske din mor igen eller begge dine forældre, hvis du har lyst? Det er vigtigt, du får talt med nogen omkring, at du ikke har det så godt og føler dig ked af det. Det er ikke noget man skal gå alene med.
Det kunne være en god idé at tale eller skrive på intra med din klasselærer - vil det være noget du kunne gøre eller sammen med din mor? I kan skrive om, hvordan du har det (brug gerne dit brev) og der er brug for at de voksne (lærerne) ved, hvordan du har det og gør noget for at hjælpe dig og klassen. Lærerne har ansvar for elevernes trivsel i klassen. 

Det lyder til, at der måske er en lidt hård tone i klassen og mange grupper, som kan svære at blive en del af. Måske er der også andre der føler sig usikre og nervøse i klassen? Det tænker jeg, der er og derfor vigtigt både for dig og for hele din klasse, at din klasselærer tager det alvorligt, når du som ny ikke føler dig tilpas i klassen. Hvis det er svært lige at sige, så brug brevet - send det på mail eller aflevér det til klasselæreren. Det skridt, håber jeg, at du har mod at tage og meget gerne sammen med din mor eller en anden voksen, der kan støtte dig.

Se også om du også kan prøve at lægge mærke til, om der er nogen tegn fra dem over i skolen på, at de måske faktisk godt kan lide dig. Måske er der flere tegn på, at de synes du er sød, og gerne vil have dig med. De andre kan også være super usikre på at sige noget. Nogen gange når man er ked af det, kan man godt komme til at glemme at lægge mærke til, at de også godt kan lide en. Måske er der særligt en i klassen, som du synes godt om, en som du kunne snakke med eller skrive til om at lave noget sammen, fx efter skoletid? Lektier eller bare hygge.

 

Jeg håber mit svar har givet dig mod på at din lærer ved, hvordan du går og har det - så du får lyst til at komme i skole, og bliver glad igen. Du er meget velkommen på 116111 - her er der altid en voksen der lytter.

Kærlige tanker til dig

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat