Har jeg spiseforstyrrelse

Kære du

Tak for dit brev. Hvor er det godt, du reagerer på din tanke om, at du måske har en spiseforstyrrelse - også selv om du er forvirret over det, du mærker. Jeg forstår godt, det er svært at sige det til nogen. Jeg har talt med andre, som har haft svært ved at bryde tavsheden om, hvordan de har det med deres krop, specielt i forhold til ikke at føle sig overbevist over veninders kommentarer om, at man er tynd. Omvendt kan du også spørge dig selv, hvorfor dine veninder skulle sige noget, som de ikke mener?

Det lyder som om, du egentlig godt er klar over, at kroppen har brug for mad for at kunne fungere, og at det derfor ikke er godt for din krop, at du sulter dig selv eller forsøger at kaste mad op. Selvom man kan have et ønske om at tabe nogle kilo, er det vigtigt ikke at stoppe med at spise, for det er ekstremt usundt for din krop. Jeg tænker derfor, at det kan være en god ide at tale med enten sundhedsplejersken på din skole eller din læge. Sundhedsplejersken og lægen kender nemlig til kroppens udvikling, vægt og kost. De vil derfor kunne hjælpe dig og tale med dig om, hvordan du ser din krop, og om du er på vej til at få en spiseforstyrrelse.

Du har sat så fint ord på din bekymring og det forvirrende ved at føle en bekymring, samtidig med at man føler en stærk trang til at tabe sig eller ændre på sit udseende. Måske kunne dit brev være en måde at få fortalt om det her til enten lægen, sundhedsplejersken eller måske dine forældre til at starte med? Hvis du viser dit brev, behøver du ikke forklare så meget til at starte med, og så ved de voksne, at der er brug for, at de hjælper dig med at få det bedre. 

Det er forskelligt, hvordan man har det med sin krop. Rigtig mange vil altid kunne sige noget, som de gerne vil have anderledes ved dem selv. Vi ser alle forskellige ud og ofte er man også mere kritisk overfor sig selv end man er overfor andre. Kan du mon genkende det? Det er derfor også vigtigt at huske på de ting, som man er glad for ved en selv. Det kan for eksempel være, at man er en god veninde, har pæne øjenvipper eller kan et eller andet. En måde at huske på det kan være ved at skrive det på papir og hænge det op på værelset.

Jeg håber, at det her svar kan være en hjælp for dig. Hvis du vil tale mere om det med en, som du ikke kender eller tale om, hvordan du kan få det fortalt til andre, er du også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111.