Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har jeg en depression?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 15 år

Hvor er det godt, at du lytter til din krop, for den prøver nemlig at fortælle dig, at du ikke kan holde til det pres, som du på nuværende tidspunkt er udsat for. Derfor er jeg glad for, at du skriver. 

I dit brev fortæller du, at du oplever et stort pres i skolen – både lærernes, men også dine egne forventninger. Når man har det sådan, er det meget vigtigt, at man deler sine tanker med nogen, der kan hjælpe en. Derfor tænker jeg på, om du mon har fortalt andre, hvordan du har det? Hvis ikke, så vil jeg anbefale dig, at du fortæller det til dine forældre eller gerne en af dine lærere.

Faktisk er det rigtig mange unge piger og drenge, der oplever, at forventningerne fylder enormt meget. Forventningerne kan faktisk fylde så meget, at man slet ikke kan overskue noget – og det er et tegn, som man skal tage meget alvorligt, så det ikke ender med at bliver værre. 

Når du har fortalt, hvordan du har det, kan du sammen med dine forældre eller lærere finde ud af, hvordan du bedst kan få hjælp. Nogen gange hjælper det "bare" at få sat ord på tankerne. Andre gange skal man måske ændre nogle ting - og andre gange kan man have brug for lidt samtaler hos en professionel, fx en læge eller psykolog.

Det kan også være et emne som I kan tage op i klassen omkring forventninger og det pres som mange unge kæmper med - din lærer kunne være den der sørger for det, uden at det bliver dig der i centrum

Jeg håber, du har fået mod på at fortælle, hvordan du har det til en voksen, der kan hjælpe dig videre, så du igen kan få øje på alle de positive ting.  

Hvis du har brug for det, er du jo altid velkommen til at ringe eller skrive på 116111.

De varmeste hilsner
BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat