Kære pige på 13
Tak for dit brev her til brevkassen. Det er slet ikke rart, når andre får en til at føle, at man ikke er god nok. Derfor er det super, at du valgte at skrive om det herind. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig nogle idéer, som du måske kan overveje.
Når man lige har været syg og derfor været væk fra gruppen, kan det betyde rigtig meget, hvordan man bliver modtaget, når man kommer tilbage. Derfor kan jeg forestille mig, at du måske blev ked af det, når der gik noget tid, før nogen svarede dig? Noget, der til hverdag måske ikke ville fylde så meget, kommer pludselig til at fylde meget – fordi man er ekstra opmærksom på de andres reaktioner. Og måske handlede det blot om, at de snakkede eller tænkte på noget andet – at de var ”i deres egen verden”? På samme måde, som du måske kan være lidt tid om at reagere, hvis nogen siger noget til dig, mens du sidder og tænker på noget andet?
I dit brev skriver du også om en af vennerne, som retter på dig. Det er ikke rart at blive rettet på – specielt ikke, hvis det ikke sker på en sød måde. I dit brev kan jeg ikke se, hvordan du reagerer, når hun retter på dig. Men det er selvfølgelig altid i orden at sige fra, når hun siger noget til dig, du ikke bryder dig om.
Eller også kan du måske næste gang prøve at spørge hende om, hvorfor hun siger det? Måske kan det få hende til at tænke over, hvad hun faktisk siger til dig – og hvad det gør ved dig? Der er nemlig også nogle ting i dit brev, der fortæller mig, at hun måske egentlig holder af dig. At hun bekymrer sig for dig. Måske er det derfor hun spørger ind til, hvorfor du skadede dig selv?
Nogle gange kan det også være en hjælp, hvis en voksen snakker med jer om hvad der foregår. Det kunne fx være en af jeres lærere. Har I en lærer, der kunne være god til at hjælpe jer med at få snakket med hinanden?
Det er super at læse, at du nu er stoppet med at skade dig selv. Måske er der nogle voksne omkring dig, du kunne bruge til at snakke med, om at du har skadet dig selv? Fx dine forældre, en lærer eller pædagog? Eller måske sundhedsplejersken på skolen? For så kunne I måske lægge en plan, så du kunne komme og snakke med dem, hvis der en anden gang skulle ske noget, der var svært?
Jeg håber, du har kunne bruge nogle af mine idéer – og at du måske har fået lyst til afprøve nogle af dem. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
