Har det virkelig dårligt
Hej.
Jeg har det virkelig svært fortiden. Jeg har ingen appetit, så jeg springer tit nogle måltider over. Jeg sover heller ikke ret godt. Jeg ligger nogle gange til klokken 12 eller 1 om natten og stiger bare ud i luften.
Jeg vågner også ALTID, altså hver nat mellem klokken 4 og 6. Jeg har det også virkelig dårligt med mig selv, både med min krop og personlighed. Jeg synes også selv at jeg stiller mig selv for høje krav, kan bare ikke lade være.
Jeg kan heller ikke koncentrere mig. Jeg føler mig bare altid nedtrykt, trist eller hel tom indeni. Jeg kan bare ikke se hvorfor? Det har været sådan her i nogle måneder, men er blevet værre her for to uger siden.
Jeg er også blevet virkelig træt af skolen! Og kan ikke overskue at lave mine lektier eller være sammen med en veninde. Selv de mindste ting, som var nemme nok før, føltes nu helt uoverskuelige.
Jeg har det også med bare at ligge på mit værelse og høre musik for at gemme mig for omverden. Jeg græder også tit når jeg er alene.
Jeg ved bare ikke hvorfor jeg har det sådan!? Hvad er det? Og hvordan fortæller jeg mine forældre om mine tanker og følelser?
Jeg er en meget genert pige, også når det kommer til at skulle fortælle noget vigtigt til mine forældre.
"alene" hør andres fortællinger
Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.