Kære du
Dit brev viser mig, at du har en god indsigt i dig selv. Det er så imponerende, at du kan være så ærlig om dine følelser om din krop, men jeg må også sige, at det også er hårde ord du fortæller til og om din krop. Mon du har tænkt på det, og hvordan det påvirker dig og dine tanker? Den måde vi ser på os selv har stor betydning for, om vi føler os ok og gode nok, ligesom de ting andre fortæller os. Måske kan du være opmærksom på, om du også husker at tænke og sige positive ting til dig selv - eller om du glemmer det?
Det virker til, at dine forældre er gode at snakke med, når I sammen fik spisningen igang igen og du spiser lidt mere end før. Det er virkelig en styrke og en støtte fra dine forældre, som jeg tænker, at du skal bruge også omkring det, at du føler dig oppustet.
Som du selv skriver, så kan der kan være en sammenhæng mellem at maven bliver oppustet, og du ikke spiser regelmæssigt i løbet af dagen. Hvis du spiser mad i løbet af dagen har maven noget at arbejde med, og så bliver den nok ikke så oppustet. Når du så spiser mere om aftenen, så kommer din mavesæk og din fordøjelse måske lidt på overarbejde. Derfor tænker jeg, at du og dine forældre skal finde ud af, hvordan det lykkes at spise flere måltider i løbet af dagen og hvad måltiderne består af. God og sund mad er jo vigtigt for at holde koncentrationen, at lære i skolen og holde sig sund og stærk. Måske kan I også snakke om de ting, du spiser i løbet af dagen og om hvordan du synes, det er at spise i skolen.
Det kan også være en hjælp, at dyrke noget idræt. Bevægelse er også med til at holde maven og fordøjelse igang.Det kan også være rart at have noget at gå op i. Jeg har en fornemmelse af, at du bruger meget tid på at tænke på, hvordan du ser ud. Måske vil det være rart, hvis du får noget andet at tænke på også. Det kan fx være en holdsport, hvor der er andre, som du kan have det godt og sjovt med.
Nogle gange kan synet og vurderinge af sig selv også handle om, at i puberteten udvikler man sig både fysisk og psykisk. Det er altså både kroppen og de måder man bliver i stand til at tænke over tingene, livet og sig selv, der forandres. Det kan godt tage noget tid, før end man selv kan følge med i alle de ting der sker. Måske er det snakke I kan få i klassen, måske med jeres klasselærer eller skolens sundhedsplejerske? Ellers kan du måske få en snak med sundhedsplejersken på din skole for dig selv - vil det være en idé?
De kærligste tanker og hilsner fra BørneTelefonen
