Hader alle- Hvad sker der?!

Kære børnetelefonen. Jeg er en pige på 15 år, som har det rent ud sagt af lort til. Jeg går i 8. klasse, og har siden 7. klasse haft selvmordstanker. Jeg er en meget indelukket, genert, stille pige, og der bliver sjældent lagt mærke til mig i offentligheden, og i skolen.

Jeg hader mig selv, fordi at jeg (synes jeg selv) er rigtig dårlig til at tage kontakt til andre mennesker, eller til at socialisere. Jeg får ofte at vide at jeg er køn, smuk, sød, men jeg kan bare ikke se alt det der gør mig fantastisk som den JEG er. Det eneste jeg ser når jeg kigger mig i spejlet er mit mørke røde hår, mit lille hoved, og en trist pige.

Jeg hader at prøve nye ting, fordi jeg er så bange for hvad andre tænker om mig. Nogle gange er det så slemt at jeg kan være i tvivl om mine veninder elsker mig eller bare bruger mig, eller om mine forældre virkelig er stolte af mig som de siger, eller om de ikke er.

Det er ikke til at holde ud, og jeg har det som om at over alt jeg går hader folk på mig. Sender mig blikke, synes jeg er kikset (selvom jeg egentlig har tøj på som alle andre), tænker de er flottere, pænere, kønnere end mig. Jeg føler mig bare så anderledes end alle andre, så grim, mindreværdig, at jeg aldrig kommer til at prøve alt det jeg vil fordi jeg ikke har selvtillid nok. Jeg tror ikke på at jeg nogensinde vil få en kæreste, for i mine øjne ser det ud til at alle drenge nedstirrer mig.
 
For et halvt år siden var jeg på en lejr hvor man kunne få styrket sin selvtillid. Ja det holdt da nogle måneder efter, hvor jeg fik opmærksomhed fra drenge der i sommerperioden, men derefter røg det ned af bakke igen. Nu sidder jeg her i feburar lige så asocial som da jeg gik i syvende klasse. Da jeg ikke får opmærksomhed fra drenge i byen længere, tror jeg at jeg er blevet grimmere. Selvom jeg ikke selv synes det.

Jeg går ikke til fester, fordi jeg ikke tror det er noget for mig, og jeg ikke kan se hvem jeg skulle tage til fest med. Jeg har en meget populær og opmærksomhedskrævende veninde, som altid fester, men hun er på en måde ikke min veninde da jeg ikke går lige så meget op i de ting hun går op i, og ikke rigtig har lyst til at hænge ud med hende og hendes venner.

jeg går ikke så meget op i facebook, som størstedelen af danmarks unge gør. De går alle sammen op i at få likes på deres profilbilleder, statusser, og billeder generelt. Alle pigerne i min klasse bruger facebook til at blive populære på. Jeg tror det er derfor jeg i længden kan blive lidt trætte af dem. Både på grund af facebook, men også fordi de er så opmærksomhedskrævende, og passer bedre end i min klasse end jeg selv gør. En af de ting der irriterer mig mest er den måde de tror de er bedre end mig på fordi jeg er hende den stille pige.

Der er sådan en utrolig irriterende pige i min klasse, som tror hun er så sej og lækker, selvom hun er pisse nederen og kikset. Hun snakker altid vildt grimt til mig, og jeg har bare lyst til at hive hende hen i et hjørne og fortælle hvad jeg virkelig synes om hende. Men det gør jeg naturligvis ikke.

Nogen gange spørger jeg mig selv, hvad jeg har gjort galt for at blive til den person jeg er. Jeg har selvfølgelig nogle talenter jeg er stolte af, men derfor misunder jeg stadig andre mennesker rigtig meget. angående alting tror jeg.

Mit spørgsmål er egentlig om jeg skal starte til psykolog eller tage til min læge og snakke med ham, om mine tanker og mit had til mennesker jeg ikke kender.

Hilsen den ulykkelige pige