Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Galla

Hej Børnetelefon…

Vi skal til galla om nogle måneder, og jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal invitere en pige med. Jeg har tænkt mig at spørge en af de mest populære piger i klassen.

Jeg er en populær dreng i klassen, men jeg er ikke så kendt på skolen, som de andre populære drenge er.

Kan i ikke give et råd til hvordan man kan spørge…

Tak på forhånd

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17 årige dreng

Tak for dit brev. Jeg vil rigtig gerne give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre.

Jeg kan godt forstå, du er lidt tilbageholdende med at spørge hende, du helst vil til festen med. Det tror jeg er helt naturligt, når man lidt følelser på spil og er usikker på, hvad hendes svar vil være. Måske har du lige brug for at føle dig lidt mere sikker, før du kaster dig ud i det?

Når du føler dig klar, har jeg nogle forslag til, hvordan du kan spørge hende.

Du kan starte med at tale med hende om gallafesten. Det kan være over beskeder eller henne i skolen. Samtalen kan fx starte med, hvor meget I glæder jer, og måske I kan tale om nogen, der allerede har fundet en gallapartner. På den måde bringer du emnet på banen, og du får måske en fornemmelse af, om hun allerede har fundet en gallapartner. Hvis hun ikke har, kan du spørge hende, om I skal tage derhen sammen.

Hvis hun virker interesseret, når du taler med hende, så får du måske mere mod på at spørge hende.

En anden mulighed kunne være, hvis du har en god ven, som også vil spørge en af de andre piger fra klassen. Så kan I sidde og hyggesnakke alle 4, og spørge, om I skal lave en aftale? Så kan det blive en form for gruppeaftale, og du har en ven, at læne dig op af, hvis du skulle blive for nervøs til at spørge.

Hvis du har lyst, kan du også spørge direkte. Skriv hende en besked, eller kom op til hende i skolen og sig ”Vil du til galla med mig?”. Jeg kan godt forstå, hvis det føles lidt grænseoverskridende. Men på den måde, får du et direkte og klart svar.

Jeg kan forstå på dit brev, at der stadig er et par måneder til. Hvis du har en god veninde, så kan du måske også prøve at spørge hende om, hvordan hun gerne ville inviteres. Det kan også være, at en af dine venner har en søster, som du kunne spørge til råds.

Du skal selvfølgelig passe på med ikke at vente for lang tid med at spørge hende, så en af de andre får spurgt hende først.

Jeg håber, at du har fået nogle ideer, som du kan bruge til noget. Og så håber jeg, at du får en fantastisk gallafest – uanset hvad du vælger.

Mange tanker og hilsner fra

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat