Kære du,
Hvor er det dejligt, at høre at du er klog pige og du ved det. Det kan du godt være stolt af.
Nogen gange kan de negative tanker om en selv komme til at fylde så meget, at man slet ikke kan få øje på andet end selvkritikken. Så jeg håber, at du også vil øve dig i at få øje på alt det skønne du indholder og hvor smuk du og din krop også er, selvom du ikke lige kan pøve alt tøj for tiden. Jeg kan godt forstå, at det gør dig ked af det, at du ikke bare kan prøve løs i butikkerne og at du ikke føler, at du har gjort noget ved det. Jeg ser det dog på en lidt anden måde, da jeg synes du allerede har gjort meget. For det første har du skrevet ind til os. Du har sat dig et (realistisk?) mål og oveni valgt, at skære slik og junkfood fra. Det kræver stort mod og styrke, at kaste sig ud i sådan et projekt. Nu ved jeg ikke, hvad du har gjort indtil nu for at tabe dig, men ofte er det en rigtig god idé, at få hjælp fra nogle professionelle, der ved hvad der skal til for, at netop din krop kan tabe nogle kilo.
I mange traditionelle slankekure handler det bare om at skrue ned for kalorier, men det kan komme til at betyde, at ens forbrænding bliver lavere og så er man faktisk lige vidt. I stedet for at gå på slankekur, tror jeg mere på, at det lykkes og holder ved at lægge sin livsstil om både kost, motion og mentalt velvære. Ændringer i livsstil holder længere, hvis man tager højde for de ting mang holder af. Det kan være, at det er ok med et lækkersulten måltid om ugen - a la fredagsguf. Derudover er der masser af grønsager, proteiner, sund fedt og passende mændge gode kulhydrater. Måske du kan tale med sundhedsplejerske på din skole...også selvom du går i 9. eller din læge? Din læges navn og nummer står på dit gule sundhedskort og du kan altid ringe og få en snak med din læge.
Hvis et vægttab skal være sundt og samtidig holde i længden, vil det altid være en langvarrig process. Det er derfor vigtigt, at du er tålmodig og at du har nogle mennesker omkring dig, som kan støtte dig i både op- og nedture. I alle ting man vil ændre, vil der være 'tilbage fald' og det er en god idé at forberede sig på, hvordan man vil 'løse' det og komme tilbage på sporet efter målet igen. Det kan man bruge andre til at støtte en i eller lavve en plan for, hvad man vil gøre når og hvis det sker. Du skriver, at du ikke får opbakning hjemmefra, men måske har du en bedstefar/mor, en moster, en veninde eller en skolelærer, som du kan dele dine følelser og mål med? Vigtigst er det, at det er én som du stoler på og som du ved støtter dig.
Jeg håber, du kunne bruge mine råd og så ønsker jeg dig al mulig held og lykke.
BørneTelefonen
