For stort pres, hjælp mig…
Hej.
Jeg er en pige på 15.
Jeg har altid drømt om at blive dyrlæge, som kræver utroligt høje karakterer, som jeg virkelig prøver at arbejde for.
Men min far gør det rigtig svært, jeg prøver at være den perfekte datter, jeg har ikke lyst til at skuffe dem!
Men min far, er meget streng. Hver gang jeg får under 12, selvom det er 10 med pil op, spørger han hvorfor jeg ikke fik 12, det har han gjort i rigtig lang tid, og når jeg så kommer hjem med 12, siger han bare: “du kan jo godt” som om jeg bare er en skuffelse…
Jeg arbejder allerede rigtig meget på at blive den bedste, men det er svært med så meget pres.
Udover det, har jeg allerede dårligt selvværd. Jeg sammenligner mig alt for meget med andre piger, og tænker hvorfor er jeg ikke ligesom dem,
jeg synes selv jeg er grim og fed, og har det ikke godt med mig selv.
Jeg er blevet afvist rigtig mange gange af de piger jeg ville være sammen med, som bare har gjort at jeg har mistet troen mere og mere på mig selv.
Selv når jeg skriver med en fyr, er jeg bange for at han er træt af mig hvis han ikke svare eller sådan noget.
Jeg går rundt med så meget pres på mine skuldre og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det. HJÆLP MIG!!!