Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler mig tom og kan ikke kende mig selv.. :(

Hej..

Jeg er en pige på 18 år, ved ikke om jeg er for gammel til at skrive herind, men nu gør jeg det alligevel.

Siden jeg begyndte i gymnasiet er alt bare gået ned af bakke.

I folkeskolen lavede jeg altid mine ting og afleveringer til punkt og prikke, og jeg var en af de kloge i klassen. Men nu er jeg en af de dummeste. Jeg har valgt den helt forkerte linje, og har ikke fået taget mig sammen til at skifte, da jeg mener det er for sent nu.

Jeg får virkelige dårlige karakterer og det piner mig, når jeg ved jeg ville kunne få meget højere hvis jeg havde de rigtige fag. Desuden tror jeg ikke lærerne ved hvem jeg er, da jeg aldrig siger noget i timerene. Jeg tør ikke, og jeg har aldrig været en der rakte hånden op.

Jeg føler mig meget tom og ensom, men prøver at holde facaden i skolen. Det ender dog tit med at jeg er meget stille, og svarer kortfattet på folks spørgsmål, da jeg ikke orker at snakke med dem.

Det er kun mine 2 tætteste veninder jeg har lyst til at tilbringe min tid sammen med – for der kan jeg være 100 % mig selv. Det kan jeg ikke med nogle andre.

Jeg har ingen talenter, fritidsinteresser eller noget jeg er god til. Jeg er utilstrækkelig, uduelig og ligegyldig.

Når vi er til familiefester eller har haft besøg herhjemme, så ender det altid med at jeg græder mig selv i søvn fordi det går op for mig, hvor lidt jeg egentlig er værd når jeg ser hvor succesfulde mine fætre og kusiner er.

For ikke at tale om min storebror og hans kæreste. Altså, de er bare begrebet på perfektion.

JEg kan slet ikke leve op til de forventninger jeg føler presser mig ned.

Mine forældre tror det går godt i skolen, men de skulle da bare vide. Jeg hører slet ikke efter i timerne og jeg laver først mine afleveringer i sidste øjeblik, kan simpelthen ikke tage mig sammen. har intet overskud eller energi til det, for jeg føler det er spild af tid – men i virkeligheden er det jo mere spild af tid at lægge i sengen og se serier og høre musik, som jeg primlært gør.

Jeg sammenligner mig selv med alt og alle, og jeg føler mig SÅ forkert. JEg er socialt akavet og kedelig. Jeg føler jeg står i en boks som jeg ikke kan låse op.

Jeg har aldrig haft en kæreste og de fyre jeg har haft noget med, har vist sig at udnytte mig.

Udover alt dette, så er der utrolig mange ting i hverdagen der blokere mig fordi jeg i 8.-9. klasse var meget præget af socialangste træk, og der er stadig ting den dag i dag, som jeg ikke kan (ikke tør). fx handle ind alene, køre bil alene, ringe til folk (undtagelse mine forældre og mine veninder), gå på gaden og gangene uden at have lyst til at gemme mig. Osv.

Men der er tilgengæld også mange ting der er blevet bedre.

Kan ikke se en fremtid foran mig, kan virkelig seriøst ikke forestille mig at nogen nogensinde har lyst til at stifte familie med mig (har heller ikke lyst til at give mine gener videre til eventuelle børn), og jeg kan heller ikke forestille mig at jeg nogensinde skulle blive til noget.

Forstår ikke jeg har det sådan her. Har en dejlig familie (mor,far, handicappet storesøster og storebror). Er dog ikke rigtig en del af resten af familien, siger aldrig noget til familiefester.

Har ikke lyst til at belemre mine forældre med alt det her, da vi har været igennem det en gang før, hvor jeg også gik til psykolog, men det hjalp ikke en skid. Jeg havde dog en god periode i 10. klasse, fordi jeg lærte nye mennesker at kende sammentidig med at jeg havde mine 2 bedste veninder i klassen også. Puha det hænger slet ikke sammen.

MEn konklusionen af det hele er, at jeg føler mig tom, ligegyldig og ser ingen potentiel fremtid foran mig.

Har svært ved at komme af sted om morgenen og skubber min familie længere og lægnere væk.

Ødelægger alt omkring mig.

Har haft det sådan her i virkelig lang tid, hvor det kan svinge. Indimellem har jeg en dag, hvor jeg har virkelig meget mod på livet, men så husker jeg på alt det jeg ikke kan – altså fx noget så simpelt som at handle ind, og så tænker jeg, at hvis man ikke kan det, så kan man fandme aldrig få et ordentlgt liv.

Håber i forstå mig.

Det er det eneste jeg har brug for.

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år Tusind tak for dit brev herind og tak for din tillid til os. Du kan tro vi forstår dig og du er bestemt ikke for gammel til at skrive til os. Dine tanker og følelser om livet, hvem er jeg? hvad kan jeg egentlig? hvad er jeg værd? Hvordan skal jeg dog få en god fremtid og et dejligt liv? Bliver det nogensinde bedre? Du skal vide at du ikke er alene om at have det sådan. Disse tanker og følelser deler du med mange andre unge mennesker, nogle har det selvfølgelig sværere end andre. Du skriver at det begyndte at gå ned af bakke i gymnasiet, men at du siden 8.-9. klasse har haft det rigtig svært med socialangste træk, ensomhed og en tom følelse indeni. Det er ikke i orden at du går og har det sådan, det er en meget hård tilstand som suger glæde og energi ud af dig. Igen vil jeg sige dig tak for dit brev, for det fortæller mig at du har lyst til at tingene skal blive anderledes. Dit brev fortæller mig at du ønsker dig at opleve noget andet i livet, måske at finde frem til hvad du kan og vil fremover. Vi er alle unikke mennesker med vores helt egen personlighed. Vi har alle noget at tilbyde andre og masser af kærlighed at gi af. Vi er født nysgerrige og med en tro på at andre mennesker er gode og vil os det godt. Hvis der sker noget under opvæksten, det kan være hjemme, i skolen eller måske blandt venner, der ændrer ved vores opfattelse af, for eksempel, om andre vil os det godt, ja så begynder vi også at tvivle på om vi er gode nok. Hvis vi gang på gang kommer ud for oplevelser af, at der sker noget hvor vi syntes vi ikke er gode nok, så kan det gå hen og blive en permanent opfattelse af sig selv, Det jeg gerne vil sige med denne lille paragraf, er, at neden under denne opfattelse af dig selv som ikke god nok, så findes der stadig en helt almindelig sød pige med en skøn personlighed og med masser af kærlighed. Denne selvværdsfølelse som du lider under i dag og har gjort i mange år, den er ikke dig, du skal vide, du er præcis god nok, lige som du er. Denne negative selvværdsfølelse kan skrælles af. Vores tanker og følelser er meget komplekse og det er ikke altid vi lige kan forstå hvor tankerne og følelserne kommer fra. Måske er det heller ikke helt nødvendigt at forstå hvor tankerne kommer fra, når man skal til at arbejde sig væk fra en negativ selvværdsfølelse. Måske kommer forståelsen hen ad vejen, sådan lidt af sig selv. Jeg kender nogle helt konkrete eksempler på hvordan andre unge mennesker, i lignende omstændigheder med lavt selvværd, har arbejdet sig ud af ensomheden, skrækken ved at snakke med fremmede om det lave selvværd. Følgende er fremgangsmåden som har virket for dem, men jeg skriver også lidt om selve "rejsen". De troede at de skulle klare sig selv, selv finde ud af at få det til at virke, altså venskaber, drillerierne, teenagetiden med de mange svære følelser og den akavede følelse i masser af situationer. Det hele blev bare værre og ikke bedre, derfor troede de at de var dårlige til livet, de tænkte at de må jo være dumme og ikke noget værd. Først når det hele var ubærligt, og de ikke kunne mere, begyndte de at lytte til andre/familien. Og, for det meste, er det familien som stadig er der, og som gerne vil støtte, selv når den unge udadtil er sur og u samarbejdsvillig, men indadtil er den unge ked af det og skriger på hjælp. Med familiens støtte, og egen vilje selvfølgelig, kan man stille og roligt få skrællet de kedelige lag af, der udgør det negative selvværd. Familiens hjælp og støtte bliver mere mærkbar og tydelig, når den unge selv begynder at åbne op og fortælle hvordan hun/han har det. Disse unge udvalgte sig en sport og en hobby som de så skulle lære at kende. I begyndelse var det rigtig svært, den unge sad bare og kikkede på og blandede sig ikke, selvom, inderst inde, ville den unge jo rigtig gerne være med. Men lidt efter lidt begyndte den unge at få kontakt til gruppen, og den tålmodighed/beslutsomhed som den unge havde vist ved at blive, den tålmodighed var med til at gøre den unge mere tryg, så stille og roligt begyndte den unge at henvende sig. Denne metode, at være tålmodig, har vist sig at hjælpe disse unge til at de i dag tør henvende sig til fremmede, hurtigere end før. Denne læreproces er en god spiral, og det går hurtigere for hver gang de går i gang med en ny henvendelse. De har lært at det ikke er farligt og at andre ikke har samme negative forventninger til den unge, som den unge har til sig selv. Du beskriver, du har to tætte veninder, så dejligt at læse, tænker du måske sammen med dem, eller en af dem, kunne finde en fritidsaktivitet, som I kunne dele, for herved sammen at kunne erfare og opleve følelsen af at lykkes? Når man oplever, at man er god til noget eller er blevet bedre, så øges selvtilliden og hvis du samtidig fokuserer på at klappe dig selv på skulderen over dit mod og initiativ øges også dit selvværd.Jeg vil her i brevet komme med nogle andre forslag som du måske kan bruge, eventuelt kan du prøve flere af forslagene samtidig, for at komme til at få det bedre og blive mere klar over hvad du egentlig vil og hvad der gør dig glad. Jeg vil rigtig gerne opfordre dig til at finde en at snakke med, omkring de ting der fylder meget hos dig, det kan være et familiemedlem, en veninde eller en lærer fra gymnasiet. Når man går med sine problemer alene, kan det nogle gange være svært at se anderledes muligheder. Andres erfaringer og tanker kan være meget værdifulde og brugbare, og de kan bruges som inspiration til at løse problemer anderledes. Find en sport du vil begynde på og gerne en gruppesport. Du skriver at du ikke laver en sport nu, men bare tag det roligt, og være tålmodig med det du giver dig i kast med. Jeg tænker jeg at det vil være godt at begynde til sport, da det vil give dig en god kropsfornemmelse samt give dig et tilhørsforhold til en gruppe. Der er mange fordele ved at dyrke sport, så jeg kan varmt anbefale at begynde. I forhold til din uddannelse, så få en aftale med din uddannelses vejleder, enten sidder personen på skolen ellers kan du spørge på din skole hvordan du kontakter din uddannelses vejleder. UU vejlederen er vant til unge som er både skoletrætte eller ikke rigtig ved hvad de vil i gang med og har lyst til. Måske kan han/hun hjælpe dig med at prøve nogle forskellige ting, eller de kan fortælle om nogle muligheder som du ikke har tænkt på. Det er bestemt ikke for sent at ændre planer, og udleve dine drømme. Med alle disse valg I unge tilbydes, kan man sagtens komme til at gøre valg, som man fortryder, og hvem ved, måske har du muligheden for at vælge en anden retning eller uddannelse, for som du skriver, så besidder du mange kvaliteter og faglige kvalifikationer fra din skoletid, de er der stadig og det gælder om at få hjælp til at få sat dem i spil, så du kan blomstre og få åbnet den boks, du føler dig lås fast i.Du skriver at du ikke vil bekymre dine forældre igen ved at fortælle dem at du har det så skidt, men det er altid godt at hjemmet er med i den healings proces du skal igennem. Dine forældres opgave er at elske dig, støtte dig og være med dig hele vejen. Jeg håber, dine forældre får muligheden for at være sammen med dig, om at få din tillid til dig selv tilbage. Du skriver du har en dejlig familie, hvilket er dejligt at læse. Du har tidligere været i kontakt med en psykolog, hvilket du dog ikke følte hjalp dig, men samtidig skriver du, at 10. klasse var et godt år, hvad mon gjorde at 10. klasse gik så godt? Var det mon også deromkring du havde samtalerne med psykologen, eller? Det handler meget om kemi, så måske du ville have modet til igen, måske via en snak med dine forældre, at prøve en anden psykolog, som vil kunne lytte til dine tanker og følelser og støtte dig til en større selvforståelse og selvværd? Du er rigtig god til at skrive, så tænkte, hvis du synes det er svært at få fortalt dine forældre om hvordan du har det, kunne du måske skrive det ned og vise dem, eller måske vise dem dit brev og mine svar, hvad tænker du mon om dette forslag?Hvis du tænker at du slet ikke kan snakke med dine forældre om det, så er der måske en anden voksen. Måske kan du snakke med en sød tante, en venindes mor eller en ven af familien? Jeg tror også det er vigtigt at den person du snakker med er opmærksom på at han/hun ikke skal komme med løsninger, hvad tænker du om det? Dagbog. Jeg ved fra andre, som har stået i lignende situationer, at det kan være en form for selvhjælp at skrive dagbog. Det kan både være i form af breve til sig selv eller skrive de dage, man har lyst. Der findes ikke én rigtig form, men find den der passer til dig. Det kan måske være en start, at gå så langt tilbage som du kan huske og beskrive dig selv, som du husker det og med tiden, får du måske skrevet din egen historie.

Den historie kan være med til at vise dig hvordan du har udviklet dig og stadig gør, som du selv skriver, er der også mange ting der er blevet bedre. Det kan være en stor styrke at blive bevidst om sine egne ressourcer og vilje – det er det, som bærer os igennem svære tider. Måske ville det også være en måde for dig, at nærme dig dine gamle livsværdier og livslyst? Tror du, det kunne være noget for dig? Der kan være mange små og store udfordringer på vejen, men måske får du reflekteret og tænkt mere over, hvad der er vigtigt for dig og hvad der giver dig livsglæde og god energi – i modsætning til mennesker, som går lidt mere overfladisk gennem livet og ikke bliver nødt til at stoppe op og tænke over deres liv. Du kan også i din dagbog skrive ned, det du syntes er godt og værdifuldt ved fx en ven, skolen, fritiden eller livet i det hele taget. Skriv det ned, så du kan læse det igen eller skrive mere på, når du kommer i tanker om det. Det kan være alt muligt, som giver dig focus på hvad der er godt ved livet. Somme tider er du sikkert også ude for at noget lykkedes, så skriv det ned, for det bakker dig op i, at du er god nok lige præcis for den du er. Så kan du hver dag eller aften tænke over tre ting som du synes er gode ved dig selv, det kan være noget du har gjort, sagt, tanker du har tænkt eller noget ved dig selv - en drøm du har om at gøre noget og måske også, hvordan den kan blive virkelig. Måske drømmer du om at gøre eller sige noget til nogen, så prøv at forestil dig situationen og skriv ned, hvad og hvordan du vil gøre det - den dag, du tager mod til eller griber chancen. Det skal være positivt for dig, og noget du mener. Skriv det i en bog, som er din og helst noget nyt hver dag, så du får øje på det gode i og omkring dig. Det kan være, at du til at begynde med kan komme i tanke om en ting, så er det også fint. Jeg ved at det ikke er nemt og ligetil at arbejde sig væk fra et dårligt selvværd, for det kræver at man hele tiden arbejder med den måde man ser sig selv på. For at lære livet og blive et mere erfarent menneske for hver dag, så må man acceptere at man laver fejl hele tiden. Det er de fejl man laver som man får erfaring af, så hvis du syntes du har båret dig dum ad i en situation, eller sagt noget dumt, så kan du vælge at se det som at du bliver en erfaring rigere.

Håber du kan bruge nogle af mine forslag? Hvis du har lyst er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver, eller at logge på vores chat.Kærlig hilsen BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat