Brev

Er jeg for grim til en kæreste…..?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du finder overskuddet til at skrive til os, når du går med så mange tanker. Det kan være rigtig rart at få sat ord på og få sagt dem højt – og samtidig høre andres mening...
Jeg kan godt forstå, at du synes, det kan være svært at have fået sin menstruation som 10 årig. Det er lidt tidligt og det er ikke altid sjovt at være den første til sådan nogle ting.. Det er så heller ikke sjovt at være den sidste, men det hjælper jo ikke dig så meget.

Vi kan desværre ikke helt styre hvordan vores krop udvikler sig og det kan godt være lidt af en udfordring, når man som du oplever uren hud og får tidlig menstruation.. Men det bedste du kan gøre, er nok at forsøge at acceptere, at sådan reagerer din krop og finde det bedste ved det. Samtidig kan det også være en god idé at få nogle gode råd til hvordan du kan rense og pleje din hud bedst muligt. Din hud er ligesom du, i gang med at udvikle sig fra barn til ung. Det betyder, at huden ikke helt er i balance og det kan tage en del år for sker. Mon din mor kan hjælpe dig med at vise hvordan du kan pleje og rense huden? Eller måske kan I sammen tage i Matas eller på Apoteket for at få gode råd til pleje af huden. Rens og pleje kan hjælpe, så der er færre urenheder og bumser. Hvad tænke du mon om den idé?

Det lyder som om, du tænker en del over dit udseende og hvordan dit udseende påvirker det at få en kæreste, er det rigtig forstået?  Heldigvis er vi alle meget forskellige, og smukke på hver vores måde. Det samme gælder for hvad vi oplever som tiltrækkende og smukt. Nogle lægger mest mærke til øjne, nogle til hår, nogle til om personen er sjov, klog og nogle til noget helt fjerde. Der findes ikke nogen færdig opskrift på hvad der er smukt – det er op til den enkelte person, altså en slags smag og behag, ligesom vi kan lide forskellig mad – nogle er til æbler og kan bedre lide pærer - kan du følge mig? Der er sikkert også nogen som du synes bare er super dejlige, mindre dejlige og nogen har slet ikke din interesse...
Så ja, jeg er helt sikker på, at du på din vej gennem livet vil møde en som du bliver forelsket i, en som du synes er særlig og en som synes, at du er noget helt helt særligt. Og der er altså mange år endnu, når du bare er 11 år...

Rigtig mange børn på 11 år har aldrig haft en kæreste, nogle har godt kunne tænke sig det og andre har været helt ligeglade og vil hellere have venner og veninder, men ens for alle gælder, at der er masser af år endnu, hvor man kan finde kærester...

Så måske skal du prøve at være mindre hård ved dig selv og i stedet nyde dig selv og dine smukke sider, så skal det med kæresterne nok komme.
For eksempel er det da supersejt, at du er så god i skolen, det håber jeg, at du husker at være rigtig stolt af! Det er selvfølgelig en fordel at være halvt fra USA i forhold til at tale engelsk, men derfor er det stadig dig der gør det rigtig godt og det lyder også til, at du har gjort en god indsats for at klare dig godt i skolen, så klap du dig selv på skulderen og vær stolt af dig!!
Du fortæller, at du tidligere ikke var sammen med nogen og i stedet koncentrerede dig om skolen.. er det stadig sådan eller er der noget, som har ændret sig i det? For hvis det stadig er sådan, tænker jeg, at det måske kunne være rart for dig at begynde at være lidt sammen med nogle af dine jævnaldrende? Det lyder hyggeligt med ham drengen, du er forelsket i, som du skyper med, men måske kunne det også være rart at tale med nogen enten i klubben eller til en fritidsaktivitet. Går du til noget nu eller kunne du have lyst til at starte til noget, hvor der så samtidig var mulighed for at skabe nogle nye venskaber – og måske nogle søde drenge.. Det kan du i hvert fald tænke lidt over – om det var noget du kunne være interesseret i?
Så kære du.. du lyder til at være en pragtfuldt pige, som nok skal få en dejlig kæreste – måske ikke i næste uge, men det skal nok komme.
De bedste hilsner
BørneBrevkassen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat