Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Det hele falder fra hinanden

Jeg går i øjeblikket på efterskole i 10. klasse, og jeg har det rigtig godt deroppe. Men derhjemme er mine to bedste veninder ved at forlade mig.

Jeg har haft en masse bedste veninder før, og de har alle sammen forladt mig en efter en. Jeg havde det fantastisk med dem, og det er dem jeg har været tættest med af alle mine bedste veninder. Derfor gør det bare rigtig ondt, at jeg skal miste to mere.

Jeg har også næsten lige mistet min kæreste, og det gør også stadig ondt.

Jeg har også et problem med min selvtillid lige nu, fordi at jeg dem jeg går sammen med på efterskolen er bare dygtige til alle fag og det er jeg ikke.

Jeg føler ikke rigtig at der er noget jeg kan sige at jeg er god til mere.

Udover det er mine forældre ved at blive skilt. Så jeg føler egentlig bare hele mit liv falder sammen lige nu. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. Jeg kan slet ikke koncentrere mig i timerne og går lidt rundt, som en levende død.

Jeg prøver at lade som om, at alt er okay, men det er ret svært at blive ved med at holde en facade oppe.

Jeg ved godt at det er noget man bare skal igennem, og at det hele nok skal gå. Men det føles bare som om at hele min verden braser sammen lige nu. Hvad kan jeg gøre?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 16 årig

Der er ikke noget, at sige til, at du føler det hele er ved at falde sammen. Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig overfældet. Der er mange ting i dit liv lige nu som er under forandring.

Når man går på efterskole sker der mange ting med en, de fleste oplever at de er langt væk fra den hverdag, der er derhjemme. Mange oplever, at de lever lidt i en anden verden mens de er på skolen. Man lever tæt sammen med andre unge og andre voksne, som giver et fællesskab og man ”glemmer” lidt, at der er en verden udenfor.

At være ved, at miste sine bedste veninder, kan få hele ens verden til at brase sammen. Måske kunne det være en ide, at skrive et brev til dem og fortælle hvor meget de betyder for dig, og hvor meget du glæder dig til, at I skal være sammen igen. Så viser du både, at du ikke har glemt dem og du rigtig gerne vil dem.

Oveni det har du mistet din kæreste og dine forældre er ved, at blive skilt. Det er rigtig mange tab på en gang, og det er mere end de fleste kan håndtere. Der er ikke noget at sige til, at din facade er ved at krakelere.

Det er meget forståeligt, at din selvtillid i øjeblikket ikke har det så godt. Ligesom det er helt almindeligt, at alle de ting som sker lige nu, går ud over skolearbejdet – da du er optaget af andre ting. Du lyder som en super fornuftig pige som tænker over tingene, og hvordan både andre og du selv har det.

Jeg vil råde dig til, at tale med din kontaktlærer om alt det som sker i dit liv lige nu - der skal være en eller flere støttende voksne ved din side, for det er for meget at være alene om. Hvis det er muligt skal du også tale med dine forældre, så de ved hvordan du går rundt og har det. Selvom de er optaget af deres eget, vil de fleste forældre gerne høre på og hjælpe deres børn.

Jeg håber, at du har fået nogle ideer til hvad du kan gøre, og håber at du får nogle gode snakke.

De bedste tanker fra Børnetelefonen

 

 

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat