Brev

Det er uoverskueligt.

Hej.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal forklare det hele, men jeg vil prøve. Jeg har det rigtig dårligt med mig selv, og jeg har rigtig mange negative tanker. Jeg er også før blevet mobbet, (men ikke så slemt!). Jeg skader også mig selv, men jeg får hjælp. Jeg kan bare ikke mærke at det hjælper, og jeg hader, at jeg bruger andres tid.
Det er ikke fordi, at jeg ikke vil have det godt, for det vil jeg gerne, selvom at det nogle gange virker håbløst. Jeg prøver virkelig. Men det virker bare ikke overhovedet, og så nogle gange går det helt galt. Jeg har før været ved at tage mit liv, og jeg overvejer det meget.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg tror aldrig at jeg får det godt med mig selv…

Jeg føler også at mit problem er min egen skyld, og at jeg bare burde at tage mig sammen. Jeg føler mig også bare så åndsvag; for jeg kan ikke se, at det er så slemt.
Jeg har også skuffet alle især mine forældre, som jeg ikke engang kan tale med om mine følelser eller tanker, (men det er min egen skyld.)

Lige noget lidt andet, jeg er meget bekymret for 2 af mine veninder og min far. Min far arbejder næsten altid, og har er begyndt at se ret træt ud, og han glemmer alt. Han virker også meget forvirret, og han hører ikke hvad man siger. Sådan plejer det ikke at være, og det bekymre mig. Især fordi at jeg næsten mistede min mor.
Min ene veninder spiser næsten intet, og den anden har det dårligt derhjemme. (Hun bliver slået og talt grimt til, og hun skal gøre alt.) Det bekymre mig virkelig meget, og jeg føler ikke at jeg hjælper dem nok.

Undskyld at det er så langt, men jeg kan slet ikke overskue mit liv, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.

Og efter sommerferien skal jeg i gymnasiet, og det er jeg virkelig bange for, at det kommer til at gå helt galt, og jeg tror ikke at jeg kan klare det.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Du er så god til, at forklare om de negative tanker du har og hvor meget de fylder. Du undskylder flere gange i dit brev, og du siger også, at der er ting, der er din skyld. Du skal hverken undskylde, eller tænke at det er din skyld. Jeg kan se, at du har gjort rigtig meget for, at få det bedre. Og jeg kan høre, at du er en betænksom og omsorgsfulde pige, der tænker meget over, hvordan andre har det.

De mange bekymringer du har, bl.a. for din far, dine veninder, din mor og om gymnasiet, er næsten umulige at gå med alene. Det kan kamme over og blive til negative tanker. Når de negative tanker fylder og vokser, kan man nogle gange reagere ved at få selvmordstanker og trang til at cutte. Det er et signal om, at der er noget, der bliver for meget og som man ikke kan overskue alene. Og det skal du heller ikke overskue alene.

Du beskriver en masse ting, som du har prøvet, for at få det bedre. Det viser, at du har en styrke til at forandre tingene. Jeg tror på, at du kan få det bedre. Men ikke nøvdendigvis alene. 

Når man er blevet mobbet, er det naturligt at man oplever reaktioner senere i livet. F.eks. kan det være en reaktion på mobningen, at du har det dårligt med dig selv og ikke føler, at du kan klare ting. Det kan sidde så dybt, at det også kan tage noget tid, at få det bedre. Det vigtigste er, at du kan fornemme, at du har det svært og gerne vil have hjælp. 

Det lyder også som om, at din familie har haft det svært. Det kan også have en betydning for de følelser du har, og for følelsen af, at man skal undskylde. Det skal du ikke. Du er stadig et barn og det er de voksne, der har ansvaret for, at passe på dig og hjælpe dig med, at få det bedre. 

Nu ved jeg ikke, hvor du får hjælp henne. Men måske kan du fortælle til den person, at du føler at du prøver, men at du ikke kan mærke, at det hjælper. Det er også vigtigt, at den person ved de ting, som du har skrevet i brevet her. Bl.a. at du har selvmordstanker. Måske kan personen fortælle dig lidt om, hvorfor det kan være svært at føle, at det hjælper i starten. Måske ser personen nogle ting, som du ikke selv gør?

Hvis du ikke føler, at det hjælper, så er det vigtigt, at I undersøger muligheden for, at du kan få noget andet hjælp. Der findes mange former for hjælp, så det kan godt være, at det tager noget tid at finde den form, der passer til dig. Du og din familie, kan måske sammen tale med din læge og høre ham/hende, om der er andre muligheder? Det kan også være, at du kan tale med en vejleder på gymnasiet, når du starter der. Det kan være godt, at der er nogen dér, der ved, hvordan du har det og hvad du er bekymret for.

Hvis ikke det hjælper med læge eller vejleder, kan du måske prøve at kontakte Headspace. Headspace er en rådgivning, som man kan ringe og skrive til. Men de har også steder, rundt omkring i landet, hvor man kan møde op personligt. Du kan læse mere om Headspace her og se, om der er et sted i nærheden af dig.

Hvor var det godt, at du tog skridtet og fik forklaret, hvordan du har det - det er du rigtig god til! Og husk, at lige nu, når det er svært at være dig, er det okay, at du fokuserer på det. Der er nogen andre, der skal tage ansvar for din far og dine veninder. Men man kan altid fortælle nogen, at man er bekymret, hvis det hjælper.

De bedste hilsner og ønsker fra

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat