Det er uoverskueligt.

Kære pige på 15 år.

Du er så god til, at forklare om de negative tanker du har og hvor meget de fylder. Du undskylder flere gange i dit brev, og du siger også, at der er ting, der er din skyld. Du skal hverken undskylde, eller tænke at det er din skyld. Jeg kan se, at du har gjort rigtig meget for, at få det bedre. Og jeg kan høre, at du er en betænksom og omsorgsfulde pige, der tænker meget over, hvordan andre har det.

De mange bekymringer du har, bl.a. for din far, dine veninder, din mor og om gymnasiet, er næsten umulige at gå med alene. Det kan kamme over og blive til negative tanker. Når de negative tanker fylder og vokser, kan man nogle gange reagere ved at få selvmordstanker og trang til at cutte. Det er et signal om, at der er noget, der bliver for meget og som man ikke kan overskue alene. Og det skal du heller ikke overskue alene.

Du beskriver en masse ting, som du har prøvet, for at få det bedre. Det viser, at du har en styrke til at forandre tingene. Jeg tror på, at du kan få det bedre. Men ikke nøvdendigvis alene. 

Når man er blevet mobbet, er det naturligt at man oplever reaktioner senere i livet. F.eks. kan det være en reaktion på mobningen, at du har det dårligt med dig selv og ikke føler, at du kan klare ting. Det kan sidde så dybt, at det også kan tage noget tid, at få det bedre. Det vigtigste er, at du kan fornemme, at du har det svært og gerne vil have hjælp. 

Det lyder også som om, at din familie har haft det svært. Det kan også have en betydning for de følelser du har, og for følelsen af, at man skal undskylde. Det skal du ikke. Du er stadig et barn og det er de voksne, der har ansvaret for, at passe på dig og hjælpe dig med, at få det bedre. 

Nu ved jeg ikke, hvor du får hjælp henne. Men måske kan du fortælle til den person, at du føler at du prøver, men at du ikke kan mærke, at det hjælper. Det er også vigtigt, at den person ved de ting, som du har skrevet i brevet her. Bl.a. at du har selvmordstanker. Måske kan personen fortælle dig lidt om, hvorfor det kan være svært at føle, at det hjælper i starten. Måske ser personen nogle ting, som du ikke selv gør?

Hvis du ikke føler, at det hjælper, så er det vigtigt, at I undersøger muligheden for, at du kan få noget andet hjælp. Der findes mange former for hjælp, så det kan godt være, at det tager noget tid at finde den form, der passer til dig. Du og din familie, kan måske sammen tale med din læge og høre ham/hende, om der er andre muligheder? Det kan også være, at du kan tale med en vejleder på gymnasiet, når du starter der. Det kan være godt, at der er nogen dér, der ved, hvordan du har det og hvad du er bekymret for.

Hvis ikke det hjælper med læge eller vejleder, kan du måske prøve at kontakte Headspace. Headspace er en rådgivning, som man kan ringe og skrive til. Men de har også steder, rundt omkring i landet, hvor man kan møde op personligt. Du kan læse mere om Headspace her og se, om der er et sted i nærheden af dig.

Hvor var det godt, at du tog skridtet og fik forklaret, hvordan du har det - det er du rigtig god til! Og husk, at lige nu, når det er svært at være dig, er det okay, at du fokuserer på det. Der er nogen andre, der skal tage ansvar for din far og dine veninder. Men man kan altid fortælle nogen, at man er bekymret, hvis det hjælper.

De bedste hilsner og ønsker fra

BørneTelefonen