Det er hårdt at være model ..

Kære pige på 16 år

Jeg læser dit brev og får lidt ondt i maven over det pres, jeg tænker, du må leve under. At have et være et smukt ydre, hvor alt ser perfekt ud, men selv kunne mærke et indre, der gør ondt - og ønsker et liv, hvor der er plads til dig på en ny måde.

At du kan skrive et brev som dette, fortæller noget om din evne til at se dig selv udefra, og fortæller noget om dit ønske om at få hjælp, så du kan få det bedre.

Det perfekte er en illusion, der desværre lever godt i en tid, hvor de sociale medier giver mulighed for at skabe noget, der ser perfekt ud på overfladen, men muligvis ikke er så perfekt inde bag ved. 

Jeg kan godt forstå, det kan være svært at fortælle dine forældre, hvad der foregår. Måske de allerede har lagt mærke til, at du ikke er okay, selvom du ikke har sagt noget, og de måske heller ikke ved hvordan de skal hjælpe, når alt ser så fint ud på overfladen.

Hvis du ikke har mod på at fortælle dine forældre, hvad der foregår, kunne du måske printe dit brev og mit svar ud og give det til dem? Det kan nogen gange være en god måde at få taget hul på noget, der er rigtig vigtigt, men rigtig svært at få sagt. 

Når du beder om hjælp på denne måde, giver du også dig selv mulighed for at tage noget af det pres, du mærker, væk fra dig. Du er ikke alene - husk det.

Du har allerede sat ord på noget af det, du har brug for hjælp til. Hvis du har brug for at sætte flere ord på, er du altid mere end velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og få en anonym snak med en voksen, der gerne vil lytte og hjælpe dig på vej.

Når du siger flere ting højt, kan det hjælpe dig med at mærke, hvad du har brug for.

Et andet sted, der vil kunne hjælpe dig anonymt, er Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Prøv at se, om de kunne have nogle tilbud, der kunne hjælpe dig på vej: http://www.lmsos.dk/ 

Kærlig hilsen BørneTelefonen