Brev

Depressiv episode og eksamen

Hej,

Jeg er en pige på 15 år, som til tider kan få set ret dårligt. Jeg var indlagt på psykiatrisk akutmodtagelse sidste vinterferie (selvmordstruet), og er nu pt. I et forløb hvor der bliver undersøgt hvad der lige sker.

Jeg mener selv jeg oplever opture og nedture, og da min søster er diagnosticeret med bipolar lidelse er der en del fokus på dette.

Jeg går i niende klasse og er igang med min afgangseksamener, og mangler heldigvis kun en! Jeg skal op til mundligt engelsk på tirsdag, men kan allerede mærke at en depressiv episode er på vej (sidste uge havde jeg muligvis en optur, så det giver fin mening)

Jeg blev hjemme idag for at læse op, men har ikke fået lavet noget som helst – kun ligget i min seng. Jeg ønsker ikke at dræbe/skade mig selv, men jeg ville ha’ ønsket jeg havde færdiggjort mig selv da jeg havde det rigtig dårligt.

Jeg vil ikke snakke med mine forældre om det, da de så vil tage min frihed væk, og nok ikke vil lade mig tage i sommerhus med mine venner i sommerferien (hvilket jeg VIRKELIG ser frem til).

Jeg er sikret et 12-tal på tirsdag, men alligevel syntes jeg det er pinligt at være uforberedt. Det er mine gode karakterer, som giver mig godt selvværd, så vil virkelig godt klare mig godt.

Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har ingen motivation og jeg gider ingen ting – jeg er meget federe at være sammen med når jeg er “manisk”.

Jeg er usikker på hvad jeg vil have ud af det her brev, men tror jeg bare gerne vil hører at der er nogle på den anden side, og måske nogle “kloge ord” eller tips?

Tak på forhånd

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Hvor er det godt, at du har skrevet ind til os, og delt dine tanker. Når jeg læser dit brev, kan jeg forstå, at du både har opture og nedture, og at du lige nu kan mærke, at du er ved at få en depressiv episode.

Nogle gange kan livet føles som en rutchebane, hvor man både har gode, og dårlige dage. Du skriver at du i sidste uge ”muligvis havde en optur”. Måske det var en af dine gode dage? Det lyder i hvert fald som om, at du er god til at mærke, hvordan du har det indeni, og det er en stor styrke, at du kan det.

Du skriver, at du mangler din sidste afgangseksamen, men at du ikke har nogen motivation, og ikke ved hvad du skal gøre. Jeg kan godt forstå, at du føler dig usikker, og som du selv siger ”virkelig godt vil klare dig godt, og synes det er pinligt at være uforberedt”. Det er helt okay, og meget normalt, at føle sådan.

Du skriver, at du ikke har lyst til at snakke med dine forældre, da du er nervøs for, at de ikke vil lade dig tage i sommerhus, med dine venner i sommerferien.

Det lyder som om, at det betyder meget for dig at komme afsted, da det er din ”frihed”, som du selv skriver. Har du måske nogle andre i din familie, du kan snakke med om, hvordan du har det?

Måske en bror, søster eller bedsteforældre? Det kan være en stor hjælp, at få snakket med nogle om, hvordan man har det. Det er nemlig vigtigt, at man ikke går med store og svære følelser helt alene. Hvis man går med det alene, så kan det vokse sig større og større. Men hvis man taler om det, kan det tunge blive lidt lettere at bære.

Du skriver, at du er i gang med et forløb, hvor der bliver undersøgt, hvad der sker med dig. Forløbet er helt sikkert i gang for at finde ud af, hvordan systemet og din familie/venner bedst muligt kan blive opmærksomme på dig og støtte dig til at få det bedre.

Derfor tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du får talt med nogle omkring dine følelser. Hvis du synes det er grænseoverskridende at sige højt, kan du også skrive et brev. Du kan måske skrive nogle episoder ned, hvor du har oplevet nogle nedture, og opture? Du kan også vise dem dit brev, som du har sendt herind, hvis det er lettere for dig?

Det lyder også som om, at du har nogle gode venner, som du skal i sommerhus med. Vil det være en ide at fortælle nogle af dem om, hvordan du har det? Du kunne også snakke med dem om, hvornår de bedst kan lide at være sammen med dig? Du skriver selv, at du er federe at være sammen med, når du er manisk, men måske dine venner mener noget andet?

Dit brev viser mig, at du har mange forskellige styrker, som du kan bruge videre frem. Det er tydeligt, at du er viljestærk og ambitiøs, og at dine karakterer giver dig selvtillid.

Du skriver også, at du ville have ønsket, at du havde færdiggjort dig selv, da du havde det dårligt, men samtidig ikke ønsker at dræbe/skade dig selv. Det viser stor handlekraft, at du havde viljen til at stoppe, og viser også, at du godt ved, at det ikke er den rigtige udvej at gøre skade på sig selv, men at der findes hjælp.

Jeg håber meget på, at du har kunne bruge mine svar. Du er meget velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116111 eller skrive ind til brevkassen igen, hvis du har brug for det. Vi er i hvert fald klar til at lytte, og prøve at hjælpe dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat