Depression eller bare en dårlig tid?

Kære pige på 18 år!

Tak for dit brev. Det er rigtig godt at du skriver, for jeg kan forstå, at der er nogle ting, som er rigtig svært efter du kom hjem fra dit udvekslingsophold i USA. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.

Det er dejligt at høre, at du har fået så mange fantastiske oplevelser i USA, som du kan gå og huske tilbage på – også selv om der var nogle mindre gode oplevelser. Du skriver, at du indtil nu, har været meget lukket om at fortælle om dit ophold. Jeg tænker, at det er helt normalt, at du har haft brug for lidt tid til at komme hjem og sunde dig, før du var parat til at fortælle om alle de ting du har oplevet i USA. Du har været af sted længe, og det kan godt føles meget overvældende at komme hjem, og skulle fortælle om det hele, for hvor skal du starte? Der er sikkert SÅ meget, du gerne vil fortælle. Du har måske haft brug for, at alle oplevelserne lige skulle ’lande’ i dig, før du har kunnet begynde at fortælle om dem.

Når du skriver at du ikke vil tale om de dårlige oplevelser, bliver jeg nysgerrig. Oplever du mon dig selv som svag, fordi det ikke har været perfekt alt sammen? Hvis det er tilfældet vil jeg sige, at jeg på ingen måde synes du er svag. Jeg synes det er så sejt, at du er taget alene til USA og har boet hos en fremmed familie et helt år. Der skal en del mod til, at man tør at kaste sig ud i det. Det er sikkert mange som vil beundre dit mod og vedholdenhed. For du klarede det jo!!! Selvom det var svært. 

Jeg kan godt forstå, at du savner tiden i USA, og sikkert også de venner du har fået derovre. Det er helt naturligt. Vi savner jo fordi der er noget vi mangler! Du har haft en hverdag derovre, og mødt mennesker, som du ikke længere kan se hver dag. Hvis man kommer hjem fra en super god rejse og har fået en masse nye oplevelser meget koncentreret, kan det føles helt tomt at komme hjem igen. Som om man intet oplever, i forhold til hvor meget man oplevede da man var afsted. Du føler måske også, at du står lidt alene med alle dine oplevelser, da ingen herhjemme har været med, og at det derfor kan føles som om, at du ikke har nogen, du kan huske tilbage på dine oplevelser sammen med. Jeg tænker, at det kan være derfor, at du oplever det som noget møg at være hjemme igen. Kan du mon genkende det?

Jeg tænker, at du har brug for, at få glæden tilbage i dit liv, og at det lige nu ikke er hjælpsomt for dig, at se på hjemmesider med piger der har det dårligt. Det tror jeg kun, at du får det værre af. Det er rigtig godt, at du motionerer. Det er vigtigt for at have det godt. Du skriver, at du ikke synes om dig selv og dit udseende, og føler, at du ikke bliver set eller hørt. Når man har det svært med noget, kan det lige pludselig føles som om alt er galt. Når jeg læser dit brev lyder det som om, at du er begyndt at ryge og at skære i dig selv, for at nogen skal opdage, at der er nogle ting, der er svært for dig i øjeblikket. Er det mon rigtigt forstået? Hvis det er sådan du har det, tænker jeg at det ville være godt for dig at ’gøre opmærksom på dig selv’ på en anden måde. Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at fortælle det til nogen efter din oplevelse med drengen, der droppede dig. Jeg tænker, at han måske havde svært ved at finde ud af, hvad han skulle gøre for at hjælpe dig, og derfor var det måske nemmere for ham at gå… Men sådan er det ikke for alle.

Hvordan kan det være, at du ikke vil have, at dine forældre skal vide noget om, hvordan du har det? Er du bekymret for, hvordan de vil reagere på det? Det lyder som om, at din mor er opmærksom på dig. Du skriver i hvert fald, at hun har sagt, at du nu er blevet mere åben i forhold til at tale om dit ophold i USA. Måske kunne hun være meget god at tale med, om det du har oplevet derovre, og at du synes, det er lidt svært at komme hjem? Hvis du ikke har lyst til at tale med din mor, er der måske en anden – måske en i din familie – som du har lyst til at tale med om det. Det kunne også være en god veninde. Kunne du have lyst til det? Det kan føles mere trygt at starte med at sige det svære til én person og så udvide kredsen lidt efter lidt.

Jeg tænker også på, at du må have en masse billeder med hjem fra USA. Hvad hvis du fik nogle af dem fremkaldt, og lavede en kæmpe collage til at hænge op på væggen. Så kan du hele tiden mindes de gode oplevelser du har haft i USA, og blive glad af at tænke på dem. Det kan også være, at du kan holde en billedaften for din familie eller veninder, hvor du viser dem billeder fra dit ophold, og fortæller om dine oplevelser. Nogle af dem har måske aldrig været i USA, og vil sikkert synes det er spændende at se billeder derfra. Du må jo være en hel ekspert i at fortælle om det land, du har boet og gået i skole i. På den måde, tænker jeg, at du kan indvie de mennesker der er i dit liv, i de oplevelser du har haft, så du ikke kommer til at stå så alene med dem, som du måske føler, at du gør nu.

Når det hele kommer lidt mere på afstand, kan du måske også fortælle om de dårlige oplevelser du havde derovre, og fortælle hvorfor du valgte at tage hjem, hvad det har lært dig osv. Hvad tænker du om det? Jeg ønsker dig alt det bedste og er sikker på, at du snart får det godt igen.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen