Kære pige på 15 år
Tak for dit brev, hvor du fortæller, at du gerne vil være mere udadvendt. Jeg synes, at det er rigtig positivt, at du har lyst til at tale mere med de andre på efterskolen og gerne vil vise dem, hvem du er. Det er også dejligt at høre, at du føler, at du har alt inde i dig, og at du har lyst til at vise det. Jeg håber, at mit svar kan give dig nogle idéer til, hvordan du lettere kan vise andre, hvem du er.
Men inden jeg begynder at besvare dine spørgsmål vil jeg lige sige, at jeg synes, at det er ret godt gået, at du er startet på en efterskole, selv om du synes, at det er svært at snakke med andre. Det kan du godt give dig selv et ordentligt skulderklap for!
Du skriver, at du for tiden spekulerer konstant over, hvordan de andre synes om dig. I din alder er det helt normalt at tænke meget over, hvad andre mon synes om én, men nogle gange kan tankerne tage overhånd, og det lyder som om, at det er det, du oplever?
Når sådanne tanker kommer til at fylde for meget, kan det hjælpe, hvis man kan hive sig selv tilbage til nuet og til virkeligheden. Du gør det faktisk allerede i dit brev, fordi du fortæller, at du godt ved, at du er en pæn pige, der hverken lugter eller går i mærkeligt tøj. Ligesom du kan hive dig selv tilbage til nuet, kan du måske også gøre brug af gamle minder, hvor det faktisk er gået godt med at snakke med andre, eller hvor andre måske har sagt noget sødt til dig. Du kan med fordel skrive alle de gode ting ned i en lille notesbog, som du så kan tage frem, når tankerne presser sig på. Vil det mon være noget, der virker for dig..?
Du skriver, at du kan komme til at sige nogle mærkelige ting, fordi du er så nervøs, når du taler med nogen. Hvad ville du mon i virkeligheden gerne sige? Hvordan ville du gerne fremstå over for dem? Prøv at spille det igennem, som var det en filmscene. Lad det være en dagdrøm, hvor du styrer handlingen, og hvor tingene går lige efter dit hoved. Lav gerne denne lille øvelse flere gange dagligt, og sørg for at spille scenen igennem så detaljeret som muligt. Hvem snakker du med? Hvor befinder I jer? Hvad taler I om? Hvordan ser du ud? Hvordan har du det indeni? Tillad dig selv at lade som om, det er virkelighed, og nyd følelsen af at være selvsikker og tryg i situationen. Næste gang, du i virkeligheden står i situationen, vil din krop og dit hoved sandsynligvis genfinde lidt af den afslappethed, du har tillært dig gennem dagdrømmeriet, så du rent faktisk føler dig en lille smule mere selvsikker. Mon du har mod på at kaste dig ud i denne lille øvelse og se, om den virker for dig?
Jeg tør ikke gætte på, om den dreng, du er forelsket i, også vil blive forelsket i dig. Men under alle omstændigheder tror jeg, at sandsynligheden for, at han eller en af de andre drenge måske bliver forelsket i dig, er større, hvis andre har et indtryk af, hvem du er. Altså hvis de finder ud af, at du ikke bare er rigtig pæn, men også har en dejlig personlighed. Du har lagt mærke til at drengen kigger lidt efter dig, en start kan være at du vover at sende ham et smil, det er altid en god start. Jeg kan også i dit brev se, du er god til at skrive, så måske I kan udveksle nummer og du kan starte med at skrive lidt med ham eller nogle af de andre. For nogen er det lidt lettere at fortælle hvad man har på hjertet skriftligt, end hvis man sidder over for hinanden.
Jeg tænker, at det kunne være hjælpsomt for dig at snakke med dine forældre eller nogen af dine veninder uden for efterskolen om, hvordan du går og har det. De kender dig jo, som den du er, og det kan være rart at blive mindet om, at det måske mest er situationen lige nu, der gør det til en udfordring for dig at vise, hvem du er – nemlig at du ikke bare er den stille pige.
Måske du også kunne tage en snak med en af lærerne på efterskolen om, hvordan det er præcis at være dig. Tænker læreren kan hjælpe og støtte med at I i klassen får talt om fællesskabet og jeres forskellighed. Nogle er stille og andre mere udadvendte, begge dele er helt normalt og ok. Jeg tænker jeres lærer, kan hjælpe med at I måske laver nogle øvelser i klassen, hvor I kan lære hinanden lidt bedre at kende, måske samarbejdsøvelser og en snak om hvordan man kan åbne mere op, men også hvordan de andre kan invitere ind, hvad mon du tænker om denne ide? Ved godt det kan kræve lidt mod, men du virker som en fantastisk pige, der så gerne vil, så håber du kan bruge denne vilje til at få åbnet lidt op. Ellers er der jo også muligheden at du viser læreren dit brev til os og mit svar, det kan være en god måde at få åbnet op for en snak?
Jeg ved godt at nogle af mine forslag kræver en stor portion mod, men jeg mærker også hvor gerne du vil fællesskabet. Der er et ordsprog der siger: "At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik - ikke at vove er at miste livet" Det handler om at turde gøre noget der for et øjeblik gør en usikker for at blive bedre til det som kan virke svært, håber du er klar til at miste fodfæstet for et kort øjeblik?
Jeg håber, at du føler, du fik svar på dine spørgsmål, og ønsker dig en rigtig god tid på efterskolen. Husk du er altid velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, her sidder rådgivere klar til at tale om lige hvad du har på hjertet. Her er du helt anonym og vi ved fra andre unge, at det kan være en hjælp måske at bruge en rådgiver til at øve sig på nogle af de ting, man gerne vil være bedre til, såsom at åbne lidt op. Håber at høre fra dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
