Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dårligt selvværd

Jeg er en pige på 13 år som har et problem. Jeg har rigtig lavt selvværd. Engang var jeg altid glad og havde masser af energi, men så begyndte jeg at være sammen med en pige som gjorde jeg mistede al min selvtillid, fordi at jeg blev hendes “lille slave” som gjorde alt hvad hun sagde og tog altid skylden for hende og dækkede over hende.

Jeg blev uvenner med hele min klasse. I starten kunne jeg ikke se noget problem men så begyndte det at gå op for mig hvad jeg havde gang i, og det var slet ikke sådan jeg ville være. Hun var jo min bedste veninde og sådan men til sidst sagde jeg stop og sagde fra over for hende. Hun flyttede skole og jeg er nu alene i min klasse.

Jeg har rigtig svært ved at komme ind i min klasse igen og være sammen med pigerne, fordi de fleste af pigerne er stadig væk sure på mig, og jeg kan enlig godt forstå det for jeg har virkelig været led. Men jeg vil bare gerne videre men de gør det bare rigtig svært at komme over det. Jeg græder stort set hver aften, men om dagen sætter jeg en facade op og alle tror jeg har det godt og er glad, men det er jeg bare ikke.
 
Jeg har flere gange overvejet at skære i mig selv og et par gange tænkt over selvmord, men jeg har ikke gjort noget af det endnu. Jeg har så en rigtig god veninde som trak mig op af det hul jeg havnede i. Det er nu et år siden. Men jeg har aldrig helt glemt tanken om det. Jeg er til sidst angående min klasse bare begyndte at være sammen med drengen, og det gik også rigtig godt indtil nogle af pigerne blev jaloux og stemplede mig som player.

Jeg er rigtig ked af at det skal være sådan men jeg har ligesom bare givet op efter at kæmpe med det i 4 år. Har nogle gode råd til hvad jeg kan gøre?? Har virkelig brug for at der sker et eller andet ellers ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Kæmpe knuser Krebsen:-)

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Krebsen
Mange tak for dit brev, hvor du bl.a. fortæller, at du har svært ved at få venner i din klasse efter nogen problemfyldte år med en tidligere veninde. Jeg tænker, at det er godt, at du har skrevet til BørneBrevkassen. Du har flere gange har overvejet at skære i dig selv eller at begå selvmord, - og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Du fortæller, at du engang var glad og fyldt med energi, men at du i dag , føler dig uden for fællesskabet i klassen (?)   Du fortæller yderligere, at det først og fremmest skyldes et venskab du engang havde til en pige fra din klasse - et venskab, der måske kom til at gå helt skævt (?) Er det mon rigtig forstået..?

Jeg kan godt forstå, at du føler, det hele er "op af bakke", for det betyder meget at være en del af et fællesskab - at have gode venner og veninder man kan stole på, tale med, grine med og bare hænge ud med... Jeg tænker på, om du mon har fortalt nogen, om de mange (svære) følelser du har indeni? - fortalt nogen, at du stort set græder hver aften, og at du om dagen sætter en facade op? - fortalt nogen at du har overvejet at skære i dig selv og tænkt over selvmord..?

Tror du, at du kunne finde en voksen at tale med det her om..? En voksen der kunne støtte og hjælpe dig til at få styr på dine mange tanker, og som måske kunne hjælpe dig til at få din selvtillid og energi tilbage? En voksen der, måske sammen med dig, kunne tage en snak med dén af dine lærere, som du har tillid til, og som du ved vil tage din problemstilling alvorligt? Det er nemlig sådan, at ens lærere skal hjælpe en, ikke kun fagligt men også socialt, hvis man ikke føler, at man trives i skolen.

Kunne det være en idé?

Du skriver ikke noget om dit forhold til dine forældre..? Men måske du kunne søge støtte hos dem ved at fortælle dem om dine oplevelser i skolen, fortælle dem om hvordan du har det, og hvilke tanker du gør dig.

Måske du tænker, at det kan være svært at tale med dine forældre om svære følelser eller svært at bede dem om hjælp (?), men jeg tror, at det vil hjælpe dig ikke at gå rundt med de mange tanker alene. Ofte er det nemlig sådan, at ens problemer virker uoverskuelige og uløselige, hvis man går rundt med dem helt alene. Jeg tror på, at det hjælper at sætte ord på og tale med et andet menneske om det...

En idé kunne også være, at du viste dine forældre (eller en anden voksen) dit brev sit BørneBrevkassen og mit svar. Nogen gange kan det nemlig være nemmere at tale ud fra et brev...For jeg synes nemlig, at du har beskrevet din tanker, følelser, handlinger og oplevelser rigtig fint i dit brev.
 
Jeg tænker ikke, at du lyder som en pige "der ligesom bare har givet op" (som du skriver). Jeg tænker, du lyder som en meget modig pige - en pige der har lyst til at ændre på tingene... men som måske har brug for hjælp til dette... Er det mon rigtig forstået?

Du skal vide, at du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at snakke med en af vores rådgivere der. Måske de kan hjælpe dig på andre måder - du er også velkommen til at logge på UngeChatten eller til at skrive til BørneBrevkassen igen.

Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat