Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

dårligt selvværd

Hej… jeg er en pige på 13 år, jeg er ca. 152 cm. og vejer 44 kilo.

jeg har det dårligt med mig selv, en af mine veninder har været ret tyk før i tiden men er blevet rigtig tynd efter hun løb 3 gange om ugen i sommers.

Jeg har tænkt mig at løbe så meget ligesom hende, og prøver virkelig at lade hver med at spise, men mine forældre tvinger mig til at spise. Jeg er blevet opdaget af min lærer i at ikke at spise i skolen. Men når jeg så kommer hjem æder jeg en hel masse usundt, det sidste år har jeg taget sindsyg meget påå!

og jeg er 100 procent sikker på at det er fordi jeg spiser for meget.. Jeg skal faste til sommer, hvor vi ikke spiser noget i dagehvis kun om aften, jeg ser frem til det for jeg har store forventninger til at jeg ikke får mad, også kan jeg live tyndere.

Jeg har det sindsygt dårligt med mig selv, og føler mig tyk i alt tøj. jeg har tykke lår, tykke arme, nogle deller på maven, snart ved at få dobbelt hage, kan jeg se

hvad skal jeg gøre

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år!

Hvis man gerne vil tabe sig, er det en god idé at motionere. Det er derimod en rigtig dårlig idé ikke at spise. Kroppen har brug for energi (mad) for at kunne arbejde og træne. Man har også brug for mad for at kunne tænke og fungere i hverdagen. Uden mad, går kroppen og hjernen i stå.

Hvis du spiser i løbet af dagen, undgår du at blive oversulten, og spise en masse usundt på én gang. Du kan måske snakke med sundhedsplejersken på din skole om, hvad der vil være godt at spise i løbet af dagen. Hun kan måske oven i købet hjælpe dig med at lave en madplan. Du kan måske også snakke med hende om, hvordan du kan forholde dig, når du skal faste til sommer. Hvad tænker du om den idé?

For at leve sundt, er det også vigtigt, at man motionerer. Det er forskelligt hvilke former for motion, der er godt for forskellige mennesker. Det afhænger også af, hvad man godt kan lide at dyrke. Selv om det virkede for din veninde at løbe 3 gange om ugen, er det ikke sikkert, det virker for dig. Det vigtigste er at finde en motionsform, som du godt kan lide, og synes er sjov.

Det er meget almindeligt, at vores selvværd hænger sammen med den måde, vi ser os selv og vores krop på. Hvis man har et dårligt selvværd, synes man, der er alt muligt galt med den måde, man ser ud på. Et godt selvværd betyder derimod, at man ikke går så højt op i, hvordan man ser ud – eller hvordan andre synes man ser ud. For det vigtigste er, at man selv er tilfreds, og ikke hvad andre tænker.

Jeg tror, at du kan få et bedre selvværd, hvis du øver dig i, at fokusere mere på de ting, du er glad for ved dig selv, fremfor at se på det, du er utilfreds med. Nogle gange kan man fokusere så meget på de negative ting, at man helt glemmer at se på alt det positive ved en selv. Det behøver ikke kun at være omkring dit udseende, du er glad for, men kan også være ting som fx, at du er en god veninde, at du er god til at læse, eller god til en form for sport osv. Du kunne måske også snakke med dine veninder om, hvad I synes bedst om eller beundrer ved hinanden. Hvis man er kørt lidt fast i negative tanker, kan det være godt, at få hjælp af nogle gode veninder til at få øje på det positive.

Mange kærlige hilsner, BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat