Brev

Dårlig samvittighed!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Alle kommer til at gøre noget dumt ind imellem. Man kan fortryde det man har gjort. Have dårlig samvittighed og skyldfølelse over det. Grunden til at man har det er, at man ved, at det er forkert. Og at man ikke har lyst til at gøre andre mennesker kede af det.

Hvis man er kommet til at gøre noget dumt, er det godt at sige undskyld til de mennesker, det handler om. Når man siger undskyld, betyder det, at man fortryder det man har gjort. Det skal dem, det er gået ud over tage i mod (jeres lærere) og kunne tilgive.

Jeg synes, det lyder som om, at I har lavet en aftale med jeres lærere. At de har tilgivet jer. Derfor synes jeg ikke, du behøver at have dårlig samvittighed længere.

Hvis du har brug for at vide, om jeres lærere har tilgivet jer, kan du sige til dem, at du har dårlig samvittighed over det. Også selvom om I har underskrevet kontrakten. Så kan I måske få jer en snak om det. Du kan blive sikker på, at lærerne har tilgivet jer. Når man bliver tilgivet, kan man bedre slippe følelserne af skyld og dårlig samvittighed. Måske har dine venner det på samme måde. Måske vil de også være med til at snakke med lærerne? Det kan du jo prøve at spørge dem om.

Jeg tænker på, hvad der mon ville ske, hvis du snakker med dine forældre om det? Måske vise dem vores breve, så de ved, at du har det rigtig dårligt med det? Hvad tror du, de ville sige til det? Hvis der er sket noget, kan det være meget rart at snakke med sine forældre. Så man ikke selv skal gå med følelserne af skyld og dårlig samvittighed. At få snakket om det, kan også hjælpe med at fjerne følelserne af skyld og  dårlig samvittighed. Mon du har mod på at snakke med dine forældre eller en af dem?

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat