Kære Du
Jeg kan tydeligt høre på dit brev, at du virkelig ikke kan lide den bøjle. Du skriver, at det er skrækkeligt og helt og aldeles forfærdeligt, og derfor forstår jeg godt, at det går dig på.
Du mærker også, hvordan det faktisk har ændret dig at have bøjle. Du smiler mindre, taler mindre og spiser mindre. Og det lyder til, at det er en ændring, du ikke har det godt med. Det forstår jeg godt.
Som jeg ser det, så har du forskellige muligheder. Igen af dem får bøjlen til at gå væk – desværre. Men måske kan de alligevel inspirere dig til at finde en vej, så bøjlen ikke generer dig så meget.
- Du kan give det mere tid og se, om ikke du vænner dig til bøjlen. Du har haft den på i 3 dage, og derfor føles det stadig nyt og underligt inde i munden. Samtidig kan du ikke rigtig genkende dig selv, når du ser dig i spejlet. Det, forstår jeg godt, er ubehageligt. Selvom det måske er lidt irriterende at jeg skriver det, så ved jeg, at vi mennesker kan vænne os til meget. Også det, vi ikke rigtig har lyst til at vænne os til. Derfor tror jeg, at du langsomt vil vænne dig til bøjlen og dit nye udseende. Det er ikke det samme, som at du bliver glad for bøjlen. Men du får højst sandsynlig færre negative følelser og tanker om det. Sådan fungerer menneskets hjerne nemlig. Når noget er nyt reagerer, vi mere på det, end når det er noget, vi har vænnet os til.
- Du kan beslutte dig for ikke at lade bøjlen bestemme, hvor meget du skal smile, snakke og spise. En ting er, at du har bøjlen, og at den irriterer dig. En anden ting er, hvad den får af konsekvenser. Prøv at tænke over, om det er holdbart ikke at smile, snakke og spise det, du vil i 2 år. Det tror jeg ikke, du synes. Og så kan du jo lige så godt gøre det, du har lyst til nu med det samme.
- Heldigvis lyder det til, at du ikke er bekymret for, hvad andre tænker om bøjlen. Det er nok mere dit eget ubehag om den, der holder dig tilbage. Måske kender du en anden i klassen, vennegruppen eller familien, der har har bøjle? Eller har haft en? Det kan tit være rart at snakke med andre i samme situation. Kunne du derfor tale med en anden om, hvad han eller hun har gjort? Jeg ved, at du slet ikke er den eneste, der har det svært med at gå med bøjle. Men da mange børn og unge får bøjle, er det også en oplevelse, du deler med mange. Prøv fx også at læse brevet fra brevkassen her
- Tal med tandlægen igen. Måske kan det hjælpe dig at forklare tandlægen, hvordan du har det med bøjlen. Jeg er ret sikker på, at din tandlæge ved, hvor svært det kan være at få bøjle. Og måske har han eller hun nogle gode råd til, hvordan du nemmest kommer igennem de næste 2 år med bøjle. Det vil måske også være godt for dig, at tandlægen forklarer dig om de ændringer, han eller hun vil holde øje med, når du er til kontrol. Sådan at du også selv kan holde øje med de gode ting, bøjlen gør for dig.
- Når jeg læser dit brev, får jeg ikke fornemmelsen af, at du vil have bøjlen af. Måske tager jeg fejl, men det lyder til, at det mere er tiden med bøjlen, der går dig på. Ikke, at du er i tvivl, om du overhovedet vil gennemføre. Måske er du godt klar over, at bøjlen er bedste løsning. Hvis ikke du har det sådan, så vil jeg råde dig til at tage en snak med din tandlæge om konsekvenserne af at droppe den. Er der alternativer nu og på lang sigt.
Når du læser mine forslag, tænker du måske, at jeg bare slet ikke forstår, hvor meget det går dig på. Det tror jeg, at jeg gør – men nu er bøjlen der, og med mindre at du får tandlægen til at fjerne den, så må du finde en måde at leve med den på. Det er det, jeg har ønsket at hjælpe dig til med mine råd. Jeg håber derfor, at mit svar vil være et skridt på vejen til, at du finder større accept af bøjlen.
Jeg ønsker dig alt det bedste
Kærlig hilsen BørneTelefonen
