Kære pige på 18 år
Du fortæller, at du bl.a. har svært ved at give slip på situationer, hvor du har sagt noget, du føler er forkert, og at du ofte bliver grebet af en panik. Din måde at beskrive det virker slet ikke plat, og uanset hvordan du havde beskrevet det, ville jeg have taget det alvorligt.
Jeg får indtryk af, at du kommer til at stille meget høje krav og forventninger til dig selv. Alle kan komme til at sige et forkert navn – det ved du nok godt – men af en eller anden grund føler du ikke, at det er ok, når det er dig, der kommer til det. Du kender måske talemåden, at ”man er sin egen værste kritiker”. Det lyder som om, at du har en usynlig kritiker på nakken døgnet rundt, og at det er kritikeren, der skaber panik?
Du er klar over, at kritikeren har en meget hæmmende effekt på dig, og det er godt, at du har lagt mærke til dette. Så har du nemlig en rigtig god motivation for at sige farvel til kritikeren eller i hvert fald sætte din indre kritiker lidt på plads.
Du har lagt en foreløbig taktik, som går ud på at være konstant beskæftiget. Mon du kan finde på flere andre taktikker, som kan holde kritikeren på afstand? Find ud af hvad der kan give kritikeren modstand. Måske er det at lave noget rart – noget, du kan lide at lave, eller som du ved, du er god til? Måske er det at stille spørgsmål til kritikeren om, det nu er den eneste sandhed eller måde at gøre tingene - fortælle, at jeg ok lige som jeg er og det er ok det jeg sagde eller gjorde. Sæt kritikeren på en ny opgave - en mission med målet - at få øje på dig og det dejlige du er og allerede er for andre omkring dig
Måske kan det også være en hjælp for dig at arbejde med grænsen for, hvornår du føler noget er forkert. For nogle kan det hjælpe at lave små fejl med vilje (f.eks. stavefejl eller talefejl) – bare for at opdage, at der ikke sker nogen katastrofe. Der er i hvert fald ikke nogen, der dør af det. Faktisk synes andre, at det kan være helt befriende, når man laver fejl, fordi det gør en mere menneskelig og mindre perfekt- man slapper bedre af i hinandens selskab. Husk at det er menneskeligt at fejle, hvis det egentlig er en fejl... – og at der ikke findes nogen mennesker, som er perfekte. Jeg synes netop, det perfekte mennesker er vi alle med vores uperfektheder, ups'er, hovsa'er, sagde jeg det og pyt det går alligevel - det giver os vores særlige unikke særpræg.
Jeg tror, at du vil få meget ud af at arbejde med dit selvværd. Du kan gå på biblioteket og låne bøger om emnet, eller se på, hvad der virker for andre. Du kan også bruge mere tid sammen med mennesker, du holder af, og som får dig til at føle dig godt tilpas.
Prøv dig frem og læg mærke til, hvad der er med til at holde kritikeren i skak, og hvad der giver dig et bedre selvværd. Du kan eventuelt føre dagbog for at holde styr på, hvad der virker, og for at sætte ord på dine tanker og følelser. Dagbog kan især være en god ide, hvis du oplever, at det har en gavnlig effekt at du fik det hele ned på skrift i dit brev til os.
Jeg håber og tror på, at du kan blive mere tilfreds med dig selv, for det har du al mulig grund til at være.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
