Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

At skære i sig selv/ lav selvtillid

Hej jeg er en pige på 13 år.

Jeg har det rigtigt dårligt med mig selv.

Jeg har flere gange overvejede at skære i mig selv og var også ved at gøre det en dag, men mine forælder kom hjem.

Jeg har det okay i skolen men har ikke så mange venner.

Jeg har svært med mange af tingene i skolen,

jeg har også flyttede skole to gange.

Jeg har rigtigt dårlig selvtillid og selvværd,

jeg bliver meget ment ked af det og gærder meget nemt.

Hvad kan jeg gøre for at få det bedere med mig selv?

Håber i kan hjælpe.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 Selvom jeg kan læse, at du måske ikke tror det, så vil jeg bare starte med at sige at du allerede gør noget for at få det bedre: Du har taget en beslutning om, at der er noget du gerne vil have er anderledes, nemlig at du gerne vil have et bedre selvværd og selvtillid. Bare dét, at du har taget den beslutning og derefter har handlet på det hele ved at skrive et brev til Børnetelefonen er virkelig stort og virkelig godt gået! Jeg tror du er meget sejere end du selv tror, du skal bare lige selv få øje på det. Tænk at være så sej en pige, at du åbent i dit brev fortæller, at det dårlige selvværd og selvtillid fylder så meget i dig, at det har fået dig til at have lyst til at skade dig selv. Det er noget der er svært at tale om og være åben om, men det er du. Det er så flot. Og det er lige præcis sådan du også kommer til at få det bedre, ærlighed og at turde spørge om hjælp. Når man har det som du har det og har en historie med i sin ”livs-rygsæk”, som handler om, at du har svært ved mange ting i skolen og måske du er kommet til at tage det ind i hjertet og er kommet til at tro på, at du er sådan en som ikke kan noget. Men sådan en er du ikke! Du kan hjælpe dig selv ved at spørge om hjælp – det er virkelig svært for mange! Du er sådan en som kan have gode venner, det afgørende er ikke hvor mange, men at du har venner, for sådan én er du – det er ikke alle der er gode til, at få venner! Du er sådan en der tænker på andre: Du fortsatte ikke med at skade dig selv, da dine forældre kom hjem, fordi du bekymrer dig om, at de ville blive kede af det og forskrækkede, hvis de så dig skade dig selv – det er stærkt, at dine følelser for dine medmennesker vandt over selvskaden! Du kan rigtig meget. Det kan du altså! Men du skal have lidt hjælp til at få øje på det måske. Og det er helt okay og meget almindeligt, du skal ikke være ked af, at du måske har brug for lidt hjælp til at se alt det du kan. Det er du ikke den eneste der har brug for en gang i mellem. Det kan selv voksne også have brug for. Jeg får lyst til at spørge til, om dine forældre eller måske nogle andre voksne ved, hvordan du går og har det og hvilke tanker der fylder dig op? Og hvor lang tid har det fyldt i dig, at du føler, at dit selvværd er lavt? Var det også med til at du skiftede skoler? Så måske ved dine forældre det fra tidligere? Er de så gode til at blive ved med at spørge ind til dig og dine følelser? Eller måske der er en lærer på skolen, som er lidt ekstra opmærksom på dig? Ellers kunne du eller du og dine forældre måske spørge til, om der er en lærer der kan have den opgave noget tid, at være lidt ekstra opmærksom på dig, selvom du skriver at du har det godt i skolen? Det kan altid være godt med bare lidt ekstra opmærksomhed, som f.eks. at din lærer lige husker at spørge ind til dig en gang i mellem, og støtte op omkring de ting der er svære. Måske det kan være en hjælp for dig at vise dine forældre/en lærer dit brev til os og mit svar, det kan måske være en god måde at få taget hul på at snakke om, hvordan det er at være dig lige nu.  Jeg kan også mærke, at jeg bliver nysgerrig på de venner du har. Ved de at ked-af-det-heden kan fylde meget i dig? Måske de selv kender det lidt? Har I talt om det? Jeg ved, at du ikke er den eneste der føler, at man kan have lavt selvværd og selvtillid, det er der mange børn og unge der har i Danmark, så du må ikke føle dig alene og måske det endda kunne være, at en af dine venner kender lidt til det? Så kan I dele gode ideer og måske hjælpe hinanden igennem?  Jeg vil til sidst minde dig om, at du altid er velkommen til at ringe til Børnetelefonen og så vil der altid være en voksen til at lytte og tale med. Vi vil altid gøre hvad vi kan for at hjælpe.   Kig dig selv i spejlet og fortæl dig selv, at du virkelig kan meget! Ingen kan alt, men alle kan noget og sådan skal det være. Og DU kan noget rigtig vigtigt: Være en god ven, være opmærksom på dine medmennesker og dem der holder af dig og du kan hjælpe dig selv, ved at bede om hjælp. Det er så godt! Og det du kan, kan virkelig være svære ting, at kunne, så du skal være så stolt af dig selv! Og ved du hvad, det er jo bare ud fra dit brev, at jeg kan læse, at du kan disse ting, jeg kan sikkert finde mange flere ting du kan, hvis jeg kendte dig bedre – måske du kan gøre mig den tjeneste, selv at lede videre efter ting du kan?Jeg ønsker alt godt for dig. Kærlig hilsen Børnetelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat