Brev

Anoreksi

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Du skriver du ønsker hjælp nu og jeg får lyst til at sige, at du allerede er godt på vej til at få hjælp. Du har taget det første og vigtige skridt ved at skrive det her brev.

Du fortæller om hvordan du tit er ked af det eller føler dig deprimeret uden rigtig at vide hvorfor. Jeg tænker, at det er de følelser, der får dig til at miste lysten til at spise?

At vælge ikke at spise er en måde, at få en følelse af kontrol og føle, at der er noget man selv kan styre. De andre følelser af ikke at føle sig god nok eller være trist og deprimeret kan måske føles som noget, der prøver at styre dig?

Jeg tænker derfor, at når du gerne vil være tynd handler det om, at du ønsker nogle andre ting i dit liv? For hvad er det du tænker, der vil ske når du bliver rigtig tynd?

For at finde ud af, hvad der ligger bag lysten til at blive tynd kan du prøve at stille dig selv spørgsmålet: " når jeg bliver tynd vil...( jeg blive glad, jeg holde af min krop, jeg vise at jeg har styr på mit liv,  jeg blive mere populær, jeg føle mig smuk, jeg få flere venner osv.) "Det var lige et par eksempler jeg kunne komme på, dine egne er måske helt anderledes. 

Det jeg prøver at sige er, at der ligger noget neden under lysten til at være tynd. Og måske kan du komme tættere på, at mærke hvad det er du savner for at kunne blive glad igen ved at stille dig selv det spørgsmål.

Jeg tænker ligesom din kæreste, at din krop er perfekt som den er. Jeg tror det handler om noget andet og når du finder ud af hvad det er vil du stille og roligt begynde, at se på din krop med andre øjne.

På dit brev lyder det som om der er mange i dit liv, der holder af dig, holder øje med dig og gerne vil hjælpe dig, hvis du vil have deres hjælp. 

Der er flere steder at starte når du ønsker at få hjælp. Der er noget, der hedder Landforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. De ved en masse om spiseforstyrelser og har meget erfaring i at hjælpe. Du kan ringe eller skrive til dem helt anonymt. Måske det kunne være et godt sted at starte for dig? Du kan se hvad de skriver og laver her http://www.lmsos.dk/

At bede om hjælp er ikke altid det letteste, men jo flere gange du gør det jo lettere bliver det. Når noget gør ondt indeni kan det virkelig hjælpe at bede om hjælp.

Ikke at skulle klare det hele selv kan lette helt utroligt meget. At fortælle om det der fylder indeni kan gøre det hele mere overskueligt og ikke så farligt. Du fortjener at have det godt og være glad.

Måske du har mod på, at mærke hvem og hvad du har brug for lige nu og tage det næste skridt. Du er ikke alene - husk det.

Jeg håber mit brev har hjulpet dig og givet dig ideer til hvad du kan gøre nu. Ellers er du mere end velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til vores chat.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat