Anderledes end de andre
Kære børnetelefon.
Jeg er en pige på 15 år. Jeg skriver ind, fordi jeg har det rigtig dårligt.
Jeg har altid været forsigtig og tilbagetrækkende. Da jeg gik i børnehave, sagde jeg altid nej til at lege med de andre børn, og kiggede på i stedet. I skolen har jeg altid været stille, men folk har respekteret mig. Da jeg kom i teenage alderen begyndte jeg at få det svært. Nu går jeg i 9.ende klasse, og siden sommerferien sluttede, har jeg haft det værre end nogensinde. Skolen har været et helvede. Jeg er ikke blevet mobbet eller noget, men jeg har følt mig udenfor, og meget anderledes end alle andre.
I starten af skoleåret havde jeg tre andre venner i klassen, som jeg gik meget med, fordi ingen af os ville feste hver weekend eller råbe op i klassen, som de andre gjorde, men de fire går jeg ikke med længere. To af dem besluttede sig pludselig for, at os to andre ikke var gode nok, og de gik over til den gruppe, som de ellers havde sagt, at de ikke ville gå med. Jeg blev ved med at gå med den fjerde pige, og det gør jeg stadig. Vi har det hyggeligt nok sammen i skolen, men er nærmest aldrig sammen efter skole, fordi hun kun er sammen med sin kæreste. Resten af min klasse er meget sammen i weekenderne på kryds og tværs. Hende jeg snakker meget med i skolen er sammen med hendes kæreste. Jeg sidder hjemme med mine forældre og ser tv.
Jeg har ikke lyst til at feste, eller fjolle rundt som de andre gør. Jeg føler mig helt vildt anderledes og underlig. Jeg er ikke som andre unge, i hvert fald ikke som mine klassekammerater. Jeg tænker ikke på druk, fester og opmærksomhed. Jeg vil bare gerne gå på café eller snakke roligt. Jeg har det rigtig skidt. Jeg har en stressende følelse i kroppen og jeg føler mig tit forkert og deprimeret. Jeg græder for at få det ud, men det hjælper ikke. Jeg føler mig ikke som en del af et fællesskab. Jeg vil bare gerne finde nogle på min alder, som er ligesom mig. Nogle som ikke er særlig glade for opmærksom, nogle som er rolige og en smule anderledes, nogle som ikke er interesseret i at feste hver weekend, nogle som ikke er som andre unge.
Jeg ved ikke hvor jeg skal finde dem, eller komme i kontakt med dem. Hvad tænker I? Jeg har også nogle gange tænkt på noget andet, eller rettere sagt næsten håbet på noget andet. I forhold til min beskrivelse af mig selv ovenover, altså at jeg er asocial, forsigtig, ikke glad for opmærksomhed, stille og ikke som alle andre unge, tror I så, at jeg kan have en form for diagnose? Jeg håber på en måde, at jeg har en diagnose, fordi jeg tror, at det kunne give mig ro i sindet, at vide hvorfor jeg ikke er som andre, at der er en kort forklaring.
Håber at I vil svare på mine spørgsmål, og hjælpe mig, for jeg har virkelig brug for hjælp.
Hilsen den anderledes teenagepige.
