Kære m
Tusind tusind tak for dit brev og tak for din tålmodighed med os. Jeg kan godt forstå, du er skuffet over, at du ikke har fået svar på de andre breve, du har sendt. Jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er nogle seriøse problemer du har. Generelt er det sådan, at der ikke er noget problem der hverken er for småt eller for stort til, at man kan skrive herind. Hvis man skriver, så er det fordi, man gerne vil have hjælp, og det vil vi gerne tage meget alvorligt. Så endnu en gang tak for, at du giver os en chance mere.
Det er meget tydeligt, at du har det rigtig svært. Jeg kan meget tydeligt fornemme ud fra dit brev, at du er havnet i en blindgyde, som du selv skriver. Samtidig viser dit brev også, at du har en kæmpe styrke. Du virker som en pige, der vil kæmpe og ikke vil give op. Det, at du har skrevet til BørneTelefonen flere gange fortæller mig også, at du faktisk tager dig selv seriøst, og gør hvad du kan for at ændre på din situation.
En anden ting der imponerer mig ved dit brev er din evne til at se på din situation. Du har en klar fornemmelse af, hvad der har gjort, at du har fået det så dårligt indenfor det sidste år. Du kan også forklare, hvorfor du cutter, og hvilke følelser det vækker i dig. Jeg tænker, at det kan være en styrke, som måske kan være med til at ændre på den svære situation, du er havnet i.
Jeg vil prøve at skrive til dig, hvad jeg tænker om din situation. Samtidig vil jeg også prøve at give dig nogle ideer til, hvad du måske kan gøre. Du skal huske, at det bare er ideer, og det er dig der skal vælge, hvad du vil gøre fremadrettet. Jeg prøver at skrive flere forskellige ting, fordi jeg så håber, at du vil kunne bruge noget af det.
Jeg bliver nysgerrig efter, hvordan dit liv var før efterskolen? Du skriver fx, at du var glad og havde søde venner. Det fortæller mig, at du var en god ven, som de andre også var glade for. Hvad tror du det er ved dig, der gør dig til en god ven? Var du sjov? Var du god til at lytte? Var det dig, der fandt på, hvad I skulle lave? Jeg tænker på, om du kan finde frem til den pige igen? Hvordan ville det være, hvis m fra 2014 skrev et brev til m fra 2013? Du kunne fx starte brevet sådan: Kære m-2013. Jeg savner dig. I det sidste år har jeg fjernet mig fra dig, fordi jeg har været i en svær situation, der har forandret mig. Jeg savner dig, fordi du var god til ….. Du kunne altid …… De andre synes altid at du var ….. Når jeg kommer med den idé til dig, er det fordi jeg tænker, at det kan hjælpe dig, at finde frem til den pige, du var en gang. Hvis du kan få frem i brevet, hvad det var, der gjorde dig til noget særligt den gang, så er det måske nemmere for dig at finde frem til igen.
Jeg bliver også nysgerrig efter, om dine forældre ved, at du cutter? Når jeg spørger om dine forældre ved, at du cutter, så er det fordi, der er mulighed for at få hjælp flere steder, når det er den måde, man reagerer på, når man har det svært. Kender du
http://www.lmsselvskade.dk/
? Her kan du læse om det at skade sig selv, som man fx gør, når man cutter. Du kan også læse om, hvordan du kan få hjælp og hvem du kan kontakte. Dine forældre kan også hente hjælp på den side. Jeg tænker på, om det er noget, I måske kan kigge på sammen? Ville det mon være muligt?
Du skriver, at du har taget 20 kg på og er blevet overvægtig. Du skriver også, at det gør det svært for dig at starte i gymnasiet. Det kan jeg rigtig godt forstå. Jeg kan forestille mig, at du har svært ved selv at acceptere det, og når man så skal lære nye mennesker at kende, så kan det være med til at gøre det endnu mere svært. Derfor tænker jeg på, at det måske ville være hjælpsomt for dig at prøve at gøre noget ved din overvægt. Måske har du allerede prøvet en hel masse, men jeg forsøger alligevel at komme med en idé. Jeg tænker på, om du har talt med din læge om din overvægt og om, hvordan det påvirker dig, at du føler dig tyk? En mulighed for at du kan tabe dig kan jo være at begynde at dyrke motion. Du skriver du ved, du er lidt deprimeret, mon det er noget lægen har fortalt, eller? Når man føler sig deprimeret er motion også godt. Men samtidig kan det også være rigtig svært at komme i gang. Du skriver du havde nogle søde venner, mon du stadig har en eller nogle af dem? Det kan nemlig være en god ide at dyrke motion sammen med en anden/andre, så man kan støtte hinanden i at komme af sted og det kan også være ret hyggeligt at have dette fællesskab. Motion giver også energi, så ofte vil man føle, når man først er kommet af sted, at man er gladere og har mere overskud.
En anden måde at få gjort noget ved vægten er, som du også selv er inde på, den mad man spiser. Måske kunne en diætist hjælpe dig? En diætist kan hjælpe dig med at få ændret på den måde og de ting, man spiser, men det ved du måske? Jeg tænker, at det kunne være en idé at tale med din læge om de forskellige ting. Hvad tænker du om det? Du skriver du har en god familie, tænker dine forældre også kan være behjælpelige med at I får en sund kost hjemme, måske ud fra en plan fra diætisten. Måske du selv kan være med til at lave maden, det kan skabe et godt fællesskab at være i køkkenet sammen, og nogle gange kan det at lave noget sammen også skabe et godt grundlag for at få talt om hvordan man går og har det, hvad mon du tænker om disse forslag?
Du fortæller, at dine forældre har sendt dig til psykolog, men at det ikke har hjulpet, fordi du ved alt det, de siger til dig. Det kan være rigtig svært at finde en psykolog der kan hjælpe en. Det handler jo både om, at man skal få noget ud af at tale med psykologen og samtidig også føle, at han eller hun forstår en. Det kan være hårdt, når man håber på, at psykologen kan hjælpe men at det så viser sig, at det ikke hjælper. Derfor har jeg prøvet at komme med flere forskellige ideer. Men det handler jo også om kemi imellem mennesker, måske har du ikke fundet den rette psykolog endnu, håber du vil bevare håbet, så du kan få en at snakke med, hvor du føler dig mødt og kan få arbejdet med de udfordringer du har lige nu i dit liv.
Det er jo dig, der skal vælge, hvad du vil gå videre med, hvis du synes, der er nogle af forslagene, der giver mening for dig. Jeg har stillet dig en del spørgsmål. Måske har du lyst til at svare på nogle af dem. Det kan også være, at du har brug for at drøfte nogle af ideerne så du kan finde ud af, hvordan du måske kan bruge dem. Du er altid meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Hvis du har lyst, kan du læse dit brev og måske også svaret højt. Jeg håber virkelig, at du finder en vej ud af den blindgyde, som du er havnet i, så du kan finde frem til den glade pige der også bor i dig.
De kærligste tanker og kram fra BørneTelefonen
