Kære pige på 14 år.
Tak for dit brev, hvori du beskriver din følelse af at være ”et unødvendigt barn”. Et meget stærkt brev!
Først vil jeg fortælle dig, at jeg synes, du er en stærk og sej pige, idet du faktisk formår at sætte alle dine svære følelser på skrift og få sendt et brev, hertil for at bede om noget hjælp. Godt gået!
Når du beskriver dig og din søster, og dine følelser omkring jeres modsætninger, samt dine følelser af, hvordan det er at være dig, kan jeg godt høre, at det ikke altid er lige nemt at være dig. Det er tit en udfording at være lillesøster til en, der stråler så meget, som din søster gør.
Du skal ikke acceptere at have følelsen af at være ”et unødvendigt barn”, som skal give op og tage sit eget liv. Og jeg gætter også på, at dine forældre ville blive meget overraskede og kede af det, hvis det gik op for dem, at det er sådan, du har det...
Jeg tror, du behøver din families hjælp til at komme videre. Har du på noget tidspunkt talt med dine forældre eller din søster om, hvordan du har det? Ville det være en mulighed? Kan det være, at de ikke har den fjerneste idé om, hvordan du har det?
En hjælp til at få snakket med din familie kunne være, at vise dem disse breve vi to har skrevet til hinanden. Det vil give dem mulighed for at læse og få lidt tid til at tænke over det, inden I satte jer ned og fik en snak om, hvordan de kan hjælpe dig videre. Hvis det virker alt for uoverskueligt for dig, kan det være at du kan komme i tanke om en anden voksen i din familie (en moster, onkel osv) som du har tillid til, som du kunne starte med at tale med. Måske en venindes mor, en god lærer på skolen….??
I forbindelse med din overvægt som du taler om, ville det måske være en idé at tage kontakt til den Sundhedsplejerske, som er tilknyttet din skole. Hun er lige præcis vant til at tale med unge og alt vedrørende krop, sundhed, følelser og alt hvad der kan være svært ved at være ung. Måske det ville være et godt sted for dig at starte? At få hjælp til at tabe dig ville med stor sandsynlighed være med til at give dig mere selvrespekt.
Jeg håber meget, at du kan bruge mine forslag og spørgsmål til noget, og at det lykkedes dig at komme videre – du er allerede på vej – ved at skrive hertil. At du allerede nu forsøger at komme videre, har jeg meget respekt for!
Du er altid velkommen til at skrive igen. Det er også muligt for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til UngeChatten, hvor der begge steder sidder rådgivere klar til at tale med dig.
Bedste tanker BørneBrevkassen
