Kære du.
Hvor er det sejt, at du deler dine oplevelser med både dine forældre, din læge og nu også BørneTelefonen.
Du skriver, at perfektion altid har fyldt meget i dit liv, og især efter du er kommet i 7. klasse.
Jeg kan godt forstå, at der må være mange følelser forbundet med at starte i en ny klasse, især hvis du heller ikke synes, at de andre er venlige. Ved du mon selv, hvorfor det blev værre, efter du startede i 7. klasse? Fx at de andre også er meget bange for at lave fejl?
Nogle gange kan der opstå en kultur i en klasse om, at alle skal være perfekte. Men det er ingen. Og forsøget på at være det er meget ødelæggende for både sammenholdet og den enkelte elev. Det kan også være, at du ikke er faldet til endnu i klassen og derfor ikke føler dig tryg?
Du skriver, at du havde regnet med, at det ville blive bedre, når du kommer lidt væk fra skolen på grund af ferien, men det er det ikke blevet.
Flere unge, som har beskrevet det samme som dig har fortalt, at de føler, at deres krop konstant er i alarmberedskab, på grund af den manglende tryghed. Mon det er noget som du kan genkende?
Nogle gange kan vores krop og sind have brug for lidt tid til at komme helt ned i gear og vænne sig til, at vi nu ikke skal være på vagt længere, men at det er okay at slappe af nu.
Jeg kan godt forstå, at du synes det er skræmmende, at du reagerer på den måde, når du bliver presset eller stresset. Jeg synes dog, at det er rigtig sejt, at du deler det med andre, og at du endda selv har fundet nogle strategier, som fungerer for dig, når du har det på den måde.
Det er dog selvfølgelig ikke noget, som man skal leve med. Derfor er det rigtig fint, at du selv er nysgerrig på, hvad der ligger bag og hvordan du kan håndtere disse episoder på en god måde, og at du tør at bede om hjælp.
Jeg kan ikke helt se på dit brev, hvilke råd du har fået fra din læge?
Jeg tænker umiddelbart, at det er en rigtig fin idé at spørge din læge igen. Jeg tænker på, at det måske ville være rart for dig at få tjekket hos lægen, hvorfor du har de reaktioner. Hvad tænker du?
Din læge kender dig og kan derfor give et konkret svar på om det er angst som du formoder, og kan hjælpe dig til at få det bedre.
Lægen har også mulighed for at henvise dig til nogen som kan hjælpe dig.
Hvis lægen mener, at det er angst kan du f.eks. blive henvist til en psykolog, som er ekspert i, hvilke strategier man kan bruge til at komme igennem sådan nogle ubehagelige situationer.
Måske det også kunne være en idé at snakke med dine forældre om det igen?
Fortælle dem, at du stadig har det på den måde, og at du føler, at du har brug for hjælp. Du kan måske tage til lægen sammen med dine forældre?
Jeg ved ikke, om du kender denne mulighed: Angsttelefonen
Her vil du også kunne få en god samtale om dét, du kan mærke hos dig selv, og som du gerne vil have hjælp til. Rådgiverne her ved rigtigt meget om netop angst.
Jeg håber du kan bruge svaret. Du er altid velkommen til at skrive ind igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
Stort kram og held og lykke fra BørneTelefonen
