Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil i ikke nok hjælpe mig?

Kære BB

Jeg har virkelig taget mig sammen og prøvet at gøre det her brev forståeligt og jeg har brugt lang tid på det så prøv at sætte jer i min situation.

Vi starter da jeg gik i 3. klasse. Jeg har altid været populær i skolen og jeg var nok den klogeste i klassen og der var også mange der så op til mig. Jeg havde virkelig mange fritidsaktiviteter så jeg havde travlt hver dag.

Det endte med at jeg begyndte at græde meget i skolen så lærerne gav bedsked til mine forældre. De troede jeg havde stress så de besluttede at jeg skulle stoppe til nogle at mine fritidsaktiviteter så det gjorde jeg selvom jeg elskede at gå til det.

Det hjalp men jeg blev også mere upopulær i skolen fordi jeg stadig var ret ked af det. I 4. Klasse besluttede jeg mig for at blive den gode og glade pige igen. Jeg lod mest som om jeg var glad og alting var fint men jeg begyndte også selv at tro på det.

Jeg var tit ked af det men kun når jeg var alene men jeg vidste ikke hvorfor. Jeg begyndte at læse herinde og læste rigtig meget på selvværd og selvskade. Jeg tænkte ikke på om der var noget galt med mig.

Jeg tegnede tit døde mennesker (er ret god til at tegne). Jeg elskede at tegne men kun når det var triste ting. Jeg lyttede også til deprimerende musik for at græde. Jeg vidste ikke hvorfor jeg gjorde det.

Nu går jeg i 5. Klasse og klare mig stadig rigtig godt i skolen og har nogle gode venner men her for ca 2 måneder siden begyndte det at gå op for mig at jeg ikke har det særlig godt.

Jeg syntes det var mærkeligt at jeg havde læst en masse breve der hanlede om selvværd og så lige pludeselig tænke om jeg havde det sådan.

Jeg fik ondt i maven hver gang jeg tænkte på det. Jeg fik mere og mere lyst til at skade migselv og har tit revet hår ud og kraset i sår og slået migselv. Jeg kunne ikke lide at tænke over hvordan jeg havde det så jeg gjorde det bare.

Jeg fortalte min bedste veninde det men jeg har jo været “glad” når jeg var sammen med hende og hun syntes det var mærkeligt da jeg fortalte hende det men hun sagde bare at jeg nok havde haft en dårlig dag.

Jeg blev så ked af det at jeg skar i migselv 2 gange. Ikke dybe rifter bare sådan at det blødte lidt.

Så møde jeg en pige på ca samme alder som mig som havde skåret i sig selv længere end mig og som også havde det svært.
Vi hjalp hindanen når der er sket noget så vi er blevet rigtig gode venner. Hun siger altid til mig at jeg ikke må skade migselv for hun har svært nok ved at holde styr på sig selv. Det er jo rigtig nok men jeg kan ikke lade være med det. Jeg gør bare uden at tænke over det. Jeg kan ikke lade være med at straffe migselv.

Jeg har aldrig fortalt det til en voksen og slet ikke mine forældre. Jeg er også virkelig bange for at vokse op. Ligepludselig er jeg i pubberteten og så bliver jeg teenager og så bliver jeg voksen. Det går alt for stærkt syntes jeg.

Jeg håber at brevet ikke var for kompliceret og at i vil prøve at hjælpe mig.

~Mig…

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Jeg synes, at du har skrevet et meget fint og let forståeligt brev. Du er god til at beskrive, hvad du føler, og hvad der er sket med dig de sidste år.

Jeg forstår, at du føler, at du har udviklet dig fra at være en glad, ubekymret og populær pige, da du gik i 3.klasse, til nu, hvor du er mere trist og bliver overmandet af lysten til at skade dig selv.

Lige umiddelbart tænker jeg, at du har gået alt for meget alene med dine svære tanker. Du har gerne ville leve op til et billede af dig selv som en, der altid er glad og ubekymret. Så du har ikke kunnet dele din tristhed med nogen.

Det er rigtig godt, at du har taget mod til dig og har skrevet herind. For du er nødt til at begynde at snakke med nogen om dine svære følelser.

Du skriver, at du har mødt en pige, som også har det svært. Hende kan du dele følelser og tanker med. Og I kan udveksle tanker om selvskade osv. Jeg bliver lidt usikker på, om det er en pige, som du har lært at kende over nettet, eller om I ses i virkeligheden? Det kan være fint at møde venner på nettet. Men jeg synes også, at det er vigtigt for dig at snakke med en, som kender dig fra din hverdag og dit liv, dér hvor du er.

Du siger, at du har prøvet at fortælle dine tanker til din bedste veninde, og hun slog det hen, som at du nok havde haft en dårlig dag. Det kan jeg godt forstå, gjorde dig rigtig ked af det. Men hun har sikkert slet ikke indset, at du virkelig tog mod til dig for at betro hende en så svær og følsom ting. Måske kan du snakke med hende igen og gøre det lidt tyderligere, at du virkelig mener, hvad du siger? Så vil hun efterhånden forstå og tage dig alvorligt.

Du kunne også snakke med en voksen, som du har tillid til. Det kunne være dine forældre, men det kan også være en lærer eller en træner? Det er også altid en mulighed at ringe ind til Børnetelfonen på 116 111, for lige at få en samtale med en voksen, som du ikke kender, men som vil lytte til dig og tage dig alvorligt.

Det er vigtigt, at du tager dig selv og dine tanker alvorligt. Du skal have hjælp til at tage fat på, at snakke om din trang til at skade dig selv. 

Jeg spekulerer på, om der er noget i din familie eller i skolen, der har gjort dig trist, og som får dig til at føle lyst til at skade dig selv? Det kan sagtens være, at der er ting, der er svære, men som du bare synes, at du skal klare. Du lyder som en pige, der gerne vil klare tingene selv, og som ikke vil være til besvær for nogen. Men man kan ikke klare alting selv, når man er 12 år. Du har brug for hjælp!

Så min opfordring til dig er bestemt, at du skal tage fat i nogen, som kan og vil snakke med dig, og som kan vise dig vej til nogen, der også kan hjælpe. Det er ikke nemt - men det er vigtigt!

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat