Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

vægt og mad

hej bb

jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte.

jeg er en pige på 13 år jeg er cirka 180 høj og vejer 68kg.

da jeg var lille var jeg på julemærkehjem, fordi jeg var for tyk.

for cirka et år siden begyndte jeg at synes jeg var blevet tyk igen så jeg begyndte og cykle og løbe træne.

hele sommerferien brugte jeg med at gå lange turer på 26 km og inden jeg skulle i seng løb jeg en tur.

jeg begyndte at søge på nettet om hvordan du kunne tabe dig. jeg tabte mig hurtigt 10 kg og nu er jeg i total angst for at tage på igen og blive fed alt imens jeg stadig har i ønske og at tabe mig.

i min fritid er jeg bare hjemme og cykle.

der er aldrig nogle der sender en sms til mig. jeg er rigtig bange for hvad folk ville tænke hvis jeg skrev til dem. de ville nok slet ikke svarer. når jeg går ind på facebook ser jeg alle de andre der har billeder af hvor de sidder og hygger sig men de billeder vil jeg nok aldrig blive en del af.

når de andre spiser over i skolen bruger jeg altid en dum undskyldning som jeg ikke er sulten eller jeg syntes maden smager dårligt efter at have lægget i tasken men, i virkeligheden er det fordi jeg ikke kan lide når folk ser mig spise for hvad må de ikke tænke. sådan en fed en som mig brugte ikke spise.
 
jeg spiser aldrig usundt jeg ved mere om sundhed end de fleste andre. jeg tæller alle de kalorier jeg spiser og spiser højest 1000.

nogle gange kaster jeg op fordi jeg ikke kan klare tanke om det mad jeg lige har spist.
 
først snakkede jeg meget om sund mad men nu snakker jeg ikke om det mere fordi jeg kan mærke folk syntes det er træls . jeg har miste mange venner på det.
 
nogle gange går jeg med tanke og bare at dø. det kunne være så dejligt bare at være væk.

jeg tænker når jeg bliver tynd vil folk kunne lide mig. men det tager så lang tid.
 
jeg cykler nu 60 km på en motions cykle og løber 3,5 hver dag.

jeg ved godt at det ikke er sundt at spise noget men jeg vil så gerne undgå det får hvis man er tynd kan man for venner men jeg er bange for at komme til at lide af en spiseforstyrelse men der kommer jeg nok aldrig til for så er men jo tynd og smuk.
 
håber snart svar for kan virkelig ikke klare det mere

ps som du nok kan læse i brevet er jeg dårlig til at stave ligesom alt andet

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pigeHvor er det godt, du skriver herind, når du har det dårligt. Det er så flot, at du deler dette med os.Jeg synes, du beskriver din situation rigtig flot. Som jeg forstår det, har du prøvet at være tyk, og tidligere været på Julemærkehjem. Men nu er situationen en anden, og du en helt normalvægtig ung pige. Du er dog bekymret for at tage på igen og er begyndt at dyrke rigtig meget motion, spise alt for lidt mad og kaste op. Du fortæller mig også (og som er helt rigtigt), at du godt ved, at det ikke er sundt. Alligevel tænker du på, at du gerne vil tabe dig yderligere.Du fortæller også, at du nu føler dig i en situation, hvor du nogle gange har tanker om, at du ville ønske, du var død – eller bare kunne komme væk fra det hele. Det er ikke usædvanligt at have sådanne tanker, når man står i en svær situation – og det er et sikkert tegn på, at man behøver nogen at dele tingene med, og få hjælp fra andre.Du har taget det første skridt til at få hjælp ved at skrive til os. Det er tegn på, at du ønsker at få det bedre og ønsker, at tingene skal være anderledes. Det synes jeg, der er meget håb i.Jeg kan også se, at du er en stærk og modig pige, som reagerer på, at du ikke har det godt, og det er en god ting at kunne mærke sig selv. Du er målrettet, når du sætter din vilje ind på noget. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at du kan få det bedre.Er det rigtigt forstået, at du tidligere har haft flere venner og ikke bare været alene I din fritid, før det her med maden og vægten begyndte at fylde så meget? Min fornemmelse (uden at du skriver det) er, at du har isoleret dig meget på det sidste, og som du også fortæller med sms'erne – er blevet mere bange for at tage kontakt til dine venner? Hvad ville der ske, hvis alligevel skrev en sms til en af dine venner?Jeg har på fornemmelsen, at du har venner, men at de måske har svært ved at forholde sig til, at mad, vægt og motion fylder så meget hos dig – er det noget, du kan forestille sig er svært for dem? Var der noget andet, du kunne snakke med dem om?Jeg synes, det ville være en rigtig god idé hvis du kunne fortælle en voksen, du har tillid til, f.eks dine forældre eller en anden, om hvordan du har det. Jeg synes ihvertfald ikke, at det er noget du skal tumle med alene. Er der nogen, du tænker på, du kunne snakke med?Der findes også en forening til hjælp for mennesker med spiseforstyrrelser, hvor man på chat og telefon kan få anonym rådgivning. Hvis det er noget, du kunne tænke dig at prøve, er hjemmesiden http://www.lmsspiseforstyrrelser.dkJeg håber at du har kunnet finde noget hjælp og støtte i mit svar. Og jeg ønsker dig al held og lykke på din vej. Du er altid velkommen at skrive igen, eller til at kontakte os på telefon, sms eller chat.Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat