Usikker

Kære du,
Tak for dit brev, som absolut ikke for langt. 
Det er rigtig fint at du skriver herind og rækker ud efter hjælp.
Du skriver at du er begyndt at skære i dig selv og at det bekymrer dig hvordan du skal slippe for at have idræt. Jeg kan godt forstå at det kan bekymrer dig at skulle til idræt og klæde om med de andre piger, men det bekymrer mig mere at du har det så dårligt at du skader dig selv. 
Jeg kan forstå at du har det meget svært med din papfar. Det er aldrig sjovt når ens forældre får en parter man ikke kan med, og der er mange børn og unge der har det rigtig svært med at skulle bo med forældrenes nye parter. På det du skriver, kan jeg forstå, at du både har forsøgt at tale med din mor og din papfar om det. Det synes jeg, du skal have rigtig meget ros for, da jeg kan forestille mig, at det ikke har været nemt for dig. Jeg tænker, at det er vigtigt at prøver at tale med din mor igen og at du fortæller hende at din papfar har slået dig. I Danmark er det ulovligt at slå på børn, og det er vigtigt, at du ikke går med sådan en oplevelse alene. Det er også vigtigt, at det ikke sker igen.
Det lyder som om at du går rundt med mange svære følelser som er med til at gøre dig usikker på dig selv, og at det at skære i sig selv måske kan føles som en hjælp, fordi du så ikke mærker dine følelser. Er det mon noget du kan genkende?
Det er rigtig vigtigt at du får talt med en voksen om hvordan du har det. Både om hvordan du har det derhjemme og om at du skader dig selv og om din bekymring for at være med i idræt. Er der mon en voksen omkring dig, som du vil have tillid til at snakke med? Hvis det er svært at snakke med dine forældre om det, kan det f.eks. være en lærer eller en helt tredje. En mulighed kan være, at du evt. viser dem dette brev.
Til dit spørgsmål omkring det med at tabe sig, tænker jeg, at det er vigtigt, at du enten får din læge eller sundhedsplejerske til at hjælpe dig med at vurdere om du har behov for at tabe dig. Du skriver at dit BMI ligger indenfor normalområet, så jeg tænker umiddelbart ikke at du bør tabe dig. Det bekymrer mig, at du sulter dig og at du bliver svimmel. Det er farligt, at spise så lidt som du gør, og derfor er det rigtig vigtigt at du får hjælp til at få lagt en plan, der er forsvarlig, hvis du skal tabe dig.
Mon det med at sulte dig er blevet en måde ikke at mærke dine følelser på, ligesom når du skærer i dig selv? Ofte når vi er usikre på os selv og kede af det, kan vi komme til at sammenligne os med andre og synes, at de er meget pænere eller bedre end os selv. Især i din alder er det meget almindeligt at sammenligne sig og føle at man ikke er god nok. Er det mon noget du kan genkende?
Man bliver hverken bedre eller gladere af at sulte sig, tværtimod. Det er blot et symptom for at man har det dårligt indeni. Derfor er det også så vigtigt at du får talt med en voksen om hvordan du har det, så du kan få noget hjælp til at få det bedre og til at håndtere dine følelser uden at skulle skære i dig selv eller sulte dig.
Du er altid velkommen til at skrive herind igen, eller til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en rådgiver. Det er anonymt og gratis.
De bedste hilsner Børnetelefonen