Kære pige på 13 år
Tusind tak for dit brev, som beskriver en rigtig ubehagelig oplevelse. At tvinge nogen til at gøre skade på sig selv er i mine øjne en usædvanlig grov og udspekuleret måde at skade andre på. Og måske har der været andre ubehagelige oplevelser før denne hændelse, som du ikke nævner i dit brev...?
Du fortæller, at du er bange for de 2 drenge og derfor ikke har turdet sige noget til nogen om det. Men nu har du faktisk taget mod til dig og fortalt det til os. Hvordan fandt du mon modet til at gøre det?
Jeg synes, at det er rigtig godt, at du har valgt at dele din oplevelse med os. Sådan en ubehagelig oplevelse skal man nemlig ikke gå rundt med alene. Og jeg synes heller ikke, at de 2 drenge skal have lov at blive ved med at gå rundt og have den magt over dig. Er du mon enig i det...? Hvis ikke nu, så måske når du har fået tid til at tænke mere over det og har fået oplevelsen lidt på afstand...?
Ved at skrive til os og fortælle om det, tænker jeg, at du har taget første skridt i retning af at fortælle det til andre. Du beder om vores råd i forhold til hvad du skal gøre, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg synes, at du skal fortælle det til nogen, du kender. Og allerhelst til en voksen.
Kunne du mon forestille dig at fortælle det til dine forældre eller til en lærer, du er glad for? En god måde at fortælle det på, kan også være at vise dem dit brev, hvor du så fint og præcist beskriver, hvad der er sket.
Jeg har snakket med en del andre unge, som har prøvet at blive tvunget til at gøre noget, de ikke havde lyst til. Nogle af dem skammede sig over det, der var sket, selv om de slet ikke havde grund til det. For det var jo ikke dem, der havde gjort noget galt.
Når man får talt med andre, giver det tit noget lettelse. Det opdagede du måske allerede, da du skrev dit brev? Jeg håber og tror, at du vil finde lettelse og tryghed ved at tale med nogen, du kender, for det er ikke ok, at du skal blive ved med at lide på grund af det, der er sket.
Det er vigtigt, at de 2 drenge forstår, at det, de har gjort, ikke er ok, og at det at påføre andre mennesker skade, eller tvinge andre til at skade sig selv, er ulovligt. Derfor skal de voksne, du fortæller det til, sørge for, at der bliver taget hånd om det. Der er f.eks. nogen, der skal fortælle drengenes forældre, hvad de har gjort, og sikre at de aldrig gør det igen - og det er de voksnes ansvar at gøre det. Du skal kunne føle dig tryg ved at gå i skole, og du skal kunne stole på, at det aldrig kommer til at ske igen.
Jeg tænker, at det også er rigtig vigtigt, at du får mulighed for at tale selve hændelsen igennem i trygge rammer, og får lov at tale om hvordan det har påvirket dig. Husk at du også altid er velkommen til at ringe til os på telefonnummer 116111.
Jeg ønsker virkelig for dig, at du kommer til at føle dig glad og tryg inden længe.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
