Trang til at skære i mig selv

Kære duTak for dit brev. Det er så sejt, at du skriver herind om, og er så ærlig om hvordan du har det. Det lyder for mig til, at du har tænkt meget over og lagt mærke til, hvorfor du mon er begyndt at skære i dig selv og hvad du føler, at det giver dig. Det er godt, at du kan mærke efter, hvordan du har det og oplever det hele og at det også har fået dig til at skrive herind. Du har både fortalt det til din veninde og din kæreste. Det er ret godt gået. Det kræver en masse mod at skulle fortælle andre om noget, man synes er svært. Jeg tænker, at det må være dejligt at have en kæreste, som støtter en og gerne vil have, at du har det godt. Jeg har talt med andre, som også kan føle en trang til at slå op med kæresten. For nogle handler det om, at det er en person som lige pludselig kommer helt tæt på og ser nogle sider man normalt ikke viser. For nogen kan tanken også komme, fordi man prøver at passe på sig selv. Jeg ved ikke, om du har haft det på nogen af de måder? Dit brev giver mig en fornemmelse af, at du er en stærk person ud fra det, at du har kunnet stoppe med at ryge og at der har gået flere dage, hvor du ikke har skåret i dig selv, selvom trangen har været stærk. Det er super flot og kræver viljestyrke. Ud fra dit brev læser jeg det som, at det kunne være hjælpsomt for dig at finde frem til, hvilke forskellige ting du kan gøre ved sådan som du har det lige nu. Jeg håber, at det er rigtigt forstået?Du har lagt mærke til, at det du føler, at du får ud af at skære i dig selv er, at du vågner fra smerten indeni. For nogen kan det at skære i sig selv være en måde at føle, at man har kontrol over nogle af sine følelser i lige præcis den situation – at man på en måde kan slippe noget af det, som man normalt går rundt og tumler med og kan kontrollere tankerne og følelser i øjeblikket. Jeg ved ikke, om du nogensinde har haft det sådan? Du skriver, at du føler, at du kan komme af med angstanfaldet ved at skære i dig selv. For nogen kan det være en måde at håndtere noget på, som er svært. Gad vide, om det mon er sådan for dig? Jeg tænker, at en anden måde at  hjælpe måske kunne være at finde en måde at håndtere det svære på, som vil gøre, at du får det bedre med dig selv og på længere sigt vil kunne håndtere ting, som du finder svært. Du skriver, at du taler med din mor om, hvordan du har det, men ikke vil fortælle hende om, at du skærer i dig selv. Jeg tænker, hvorfor du mon ikke har lyst til det? Nogen kan have svært ved at skulle fortælle det til andre, fordi de er bange for, hvordan den anden vil reagere og hvad der kommer til at ske. Jeg tænker, om det mon er sådan for dig? Jeg tænker, at en hjælp måske kunne være at tale med din mor om det? Du kunne for eksempel vise hende dit brev med svaret herinde fra. Så kan hun læse om nogle af dine tanker og hvilket svar du har fået herinde fra. Så kan hun måske hjælpe med, hvad der kan gøres for, at du får det anderledes.Jeg tænker, hvad det er der skyldes, at du oplever de her angstanfald? Du skriver, at din veninde ved det, men er der mon andre der kender til det? Kender din mor til det? Og kunne det måske være rart at være sammen med hende om aftenen, så du ikke er i en situation, hvor du sidder alene og får angstanfald? Måske kunne der være noget andet, som kan hjælpe med at få tankerne over på noget andet? For nogen kan det være rart at skrive dagbog, så man føler, at tankerne kommer ud af hovedet og ned på papir. For andre kan det være en hjælp at sætte noget bestemt musik på, som får en til at slappe af. Måske kunne det eller noget andet være en hjælp på tidspunkter, hvor trangen kommer til at skære i dig selv eller er bange for at få et angstanfald?Du skriver, at du har gået til psykolog, men at du ikke følte, at du fik synderligt ud af det. Jeg tænker, hvor lang tid siden det er og hvorfor du mon ikke følte, at du fik så meget ud af det? Det kan for nogle tage noget tid før man føler, at det begynder at ændre noget. For nogen kan det være en hjælp til at få talt om nogle af ens tanker og få arbejdet med nogle af de ting, som man finder svært. For nogen kan det være en hjælp til, at man kan begynde at handle på en anden måde, når man synes, der er noget der er svært. Jeg tænker, at du måske kan overveje, om du vil give det et forsøg igen - måske hos en anden psykolog som du er tryg ved. Måske kan det være en vej til, at du får ændret på angstanfaldene og trangen til at skære dæmpes eller forsvinder. Det kunne måske være noget du kunne tale med din mor om?Du skriver, at du føler dig glemt af begge dine veninder. Jeg tænker ikke, at de nødvendigvis har glemt dig. Måske kender de ikke til omfanget af, hvordan du har det? Måske føler de selv, at de har meget at se til på deres efterskoler? Jeg tænker i hvert fald, at det ikke nødvendigvis har noget at gøre med, at de har glemt dig, men at de måske ikke ved, at du føler dig glemt? Måske kunne det være en mulighed at tale med dem om, at du savner at se dem og at I måske kunne lave en aftale om at ses eller ringe eller skrive mere sammen? Hvornår tror du, at det ville være et godt tidspunkt at kontakte dem?Kender du mon til rådgivningen www.selvskade.dk? På deres hjemmeside kan man læse om forskellige ting, som omhandler selvskade og man kan ringe ind anonymt. For nogen kan det være en hjælp at læse om det og at læse om, hvilke ting man kan gøre ved trangen. For nogen kan det også være rart at tale med nogen anonymt og måske få talt nogle af ens tanker igennem før man selv skal sige dem højt til en man kender. Det er også muligt for din mor eller din kæreste, at tale med en rådgiver om hvad selvskade kan handle om, og hvad de kan gøre for at støtte dig. Mon det vil være en god støtte for dig og dem omkring dig?Du er også meget velkommen til at ringe eller sms'e  til Børnetelefonen på 116 111. Jeg håber, at du kan bruge noget af det, som jeg har skrevet. Du skal vide, at det kræver en masse mod og styrke at skrive herind og sætte ord på alle ens tanker og følelser. Du har derfor vist styrke ved at skrive herind. Måske det kunne være en hjælp at tale med din mor om det hele og overveje psykolog. Derudover kunne en hjælp måske være at lave nogle aftaler om at ses eller ringe sammen med dine veninder, så du stadig har kontakt med dem selvom I er forskellige steder lige nu. Kærlige hilsner fra BørneTelefonen