Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

træt af alt…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp, for jeg kan læse, at du tumler med en masse tanker omkring dig selv og din krop. Jeg får et indtryk af, at de her tanker gradvist er kommet til at fylde alt for meget og måske lige nu overskygger alt andet, så det er svært at se de andre ting, som kunne gøre dig glad. Du slutter dit brev af med at skrive, at du ikke kan forstå, hvorfor du er for svag til at gøre noget ved dine problemer – men du har jo faktisk taget det første skridt ved at skrive herind, og det er super sejt! Jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe dig videre.

Du skriver, at du gennem en lang årrække har oplevet, at tanker omkring krop er kommet til at fylde mere og mere. Det er helt normalt at have tanker omkring sin krop. Især omkring puberteten sker der jo rigtig meget med den, og det er derfor ofte deromkring, at man bliver ekstra opmærksom på, hvordan man ser ud. Jeg ved, at der er rigtig mange andre piger, der tumler med præcist de samme tanker som dig. Og ved også godt, at det ikke bare altid er helt let at skulle acceptere, hvordan man ser ud – og de evt. forandringer, der kommer til. Men det kan lade sig gøre med den rette hjælp – og jeg tror egentlig, at det er nøglen til, at du kan få det bedre.

Jeg får et indtryk af og fornemmer egentlig også, at du selv er klar over, at dine tanker omkring din krop og behovet for at træne, læner sig mod en spiseforstyrrelse. Du skriver også, at du direkte har været inde på hjemmesider, der hjælper piger med at få anoreksi, da du gerne ville have det. Det er en alvorlig sygdom, da den gør det endnu sværere for dig at se den reelle dig.

Når man ikke får nok at spise og bruger al sin energi på at træne, så sulter man hjernen, så du vil opleve et forvrænget billede af dig selv, når du ser selv i spejlet i forhold til det billede, som folk omkring dig vil se. Man har generelt en tendens, at det er sådan – men anoreksien vil forværre det i væsentlig grad, og derfor er det så vigtigt, at man får den rette hjælp.

Du skriver, at du ikke har snakket med nogen omkring alt det her før. Jeg tænker, at det kunne være rigtig godt for dig. Jeg får et indtryk af, at du har et godt forhold til din familie. Du skriver i hvert fald, at de er årsagen til, at du ikke bare er forsvundet helt væk. Kunne du mon have mod på at snakke med en af dine forældre eller måske en søskende om, hvordan du går og har det? Jeg ved godt, at det kan være svært, men du har simpelthen beskrevet din situation så fint her i brevet til os, så du kunne overveje at indlede med at vise dem dit brev og måske mit svar.

Jeg tror heller ikke, at du kommer udenom at skulle have noget professionel hjælp ved siden af, men jeg tænker, at den, som du vælger at involvere i det her, kunne hjælpe dig med at kontakte fx din læge eller sundhedsplejerske, så du kan blive henvist det rette sted hen. Det er som sagt uhyre vigtigt at få den rette hjælp, så din hjerne igen kan tænke helt klart og lære at se dig som den, du er – og acceptere det. Jeg tror også, at du så vil opleve, at behovet for at skære i dig selv vil blive mindre for som du skriver, så gør man jo netop det for at dæmpe en anden smerte.

Jeg har nu givet dig mine tanker omkring din situation og jeg håber, at du kan bruge dem til at komme videre. Du skal vide, at hvis du har brug for at snakke mere omkring det hele eller få flere råd, fx flere konkrete råd til hvordan du kan snakke med dine forældre eller en søskende, så er du altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 116 111 eller kontakte os via chatten.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat