Kære pige
Mange tak for dit brev. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er godt, du har skrevet hertil brevkassen. Du har cuttet før i dit liv og nu er du kommet i en situation, hvor du pludselig, har fået tanken, trangen igen.
Det er super sejt, at du dengang klarede, at stoppe med at cutte og fik et godt forhold til dine forældre og skolen. Det har helt klart hjulpet dig, at du fik en sød kæreste og en god fritidsinteresse. Du skriver ikke noget om, hvad det var for en interesse, men jeg tænker om du mon kan beskæftige dig med det samme, der hvor du er nu i USA? Eller måske på nettet, fx at skrive med nogle, der interesserer sig for det samme?
Under alle omstændigheder så er det en fantastisk præstation, du der har gjort, og det kan du skal være stolt af. ”Klap dig selv på skulderen” og prøv om ikke du kan finde og mobilisere den samme styrke og stædighed, så du kan kæmpe imod trangen til at skære. Tror du ikke du kan det?
Lige nu er du udvekslingselev i USA og jeg kan forstå, at du mener, dine selvskadelige tanker skyldes, at du har det rigtig dårligt hos din værtsfamilie. Du skriver ikke noget om, hvad det er, der ikke fungerer? Jeg tænker, at dine forældre og du selv, nok har været til nogle informationsmøder arrangeret af din udvekslingsorganisation her i Danmark, før du rejst ud. Måske blev der på de møder talt om, hvad du skulle gøre, hvis du fik det svært? Kan du mon huske, hvad der blev sagt, til disse før møder?
Mange udvekslingsorganisationer har en person, der modtager og byder den unge velkommen, når de kommer til fx USA. Kan du ikke finde ud af, hvem der er din lokale kontaktperson? Måske kunne du fortælle ham/hende om dine vanskeligheder med din værtsfamilie? Du skriver, at det bliver for kompliceret, hvis du skal skifte familie, men det er måske heller ikke nødvendigt. Måske kan en samtale, løse de problemer, du har og forbedre dine vilkår? J
eg kender til flere udvekslingselever, der har haft det svært på den ene eller anden måde og som ved hjælp af deres kontakt person, har løst problemerne, skiftet familie eller stoppet helt og taget hjem. Det jeg vil sige til dig er, at du ikke er den første danske udviklings elev, de møder, som har det svært.
Jeg tænker, du nok er begyndt dit ophold her i august 2012 – det er 4 måneder siden og jeg kan forestille mig, at det har været svært for dig, sådan pludselig at skifte miljø. Faktisk er det ”hele pakken” du har skiftet ud (dine forældre, dine venner, din skole og dine fritidsinteresser) og det må have været svært.
Jeg tænker, du også tit må savne, det der var, fx din kæreste? Det er en svær situation du er i, langt væk hjemmefra og jeg ved ikke om du, overhovedet har mødt nogen personer ”over there”, som du ville kunne snakke med, om det, du finder svært i dit liv lige nu? Hvis du har, så kunne du måske fortælle personen om dine tanker, dine følelser?
Jeg tænker, at du, hvis du får ”lettet dit hjerte”, nok vil opleve en lettelse og måske derfor fungere bedre i dagligdagen? Hvis det er svært for dig at finde frem til en voksen, du kan tale med (det kunne være en voksen, du har tillid, eller udvekslings organisationens kontaktperson), så vil en anden mulighed være, at du tog kontakt til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade - LMS.
De har mange forskellige måder at hjælpe unge mennesker på, der skader sig selv. Du kan læse mere om dem her http://www.selvskade.dk. Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive igen, jeg håber, du finder og får den hjælp, du har brug for.
Mange kærlige hilsner BørneBrevkassen
