Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tanker og følelser

Halløj.

Jeg er ikke helt klar over, hvordan jeg skal formulere det her, men nu prøver jeg.

Jeg går på efterskole, og er til dels glad for det.

Jeg er mega glad for alle de mennesker der er der, både lærere og elever, og jeg har en masse venner. Det er nogle gode fag, og jeg klarer mig fint nok.

Men når jeg er alene, er jeg meget tit ked af det.

Nogle gange er jeg i flere timer på mit værelse ellers går jeg en lang tur alene. Jeg kan ikke forklarer, hvorfor, men jeg er ked af det og har ikkelyst til at være sammen med nogle, selvom jeg selvfølgelig holder rigtig meget af mine venner.

Jeg kan godt lide at være alene, men nu er jeg bare ked af det hver gang jeg er alene, selvom jeg selv vælger at være det.

På det seneste har jeg næsten ikke spist noget.

Jeg har ikke problemer med vægt eller udseende (sådan på højere plan).

Jeg har tidligere cuttet (ikke bare for at gøre det, men, fordi jeg i en længere periode på omkring to år, havde det meget dårligt, psykisk).

Jeg har mange gange har lovet ikke at gøre det igen.

Så derfor har jeg i et par uger eller mere ikke spist særlig meget.

Jeg går hele tiden og har kvalme og ondt i maven. Både fordi jeg er sulten, men også fordi jeg rent faktisk har ondt i maven og kvalme.

Men egentlig tror jeg det er fordi jeg har det her problem, at jeg ikke særlig godt kan fortælle mine følelser og, hvordan jeg har det uden at føle mig dum, egoistisk, selvcentreret osv.

Jeg kan slet ikke tænke på, at andre tænker om mig, at jeg skal tage mig sammen. Så jeg spiser ikke særlig meget, for at “skade” mig selv.

Det er ret smertefuldt at være sulten.

Jeg synes selv, at jeg er i rigtig god kontakt med mig selv og hvordan jeg har det. Jeg kender mig selv rigtig godt (efter at have været så meget sammen med mig selv:))

Jeg har det sådan, at jeg nu sidder og tænker at dig der læser dette brev tænker om mig, at jeg bare vil have opmærksomhed. Det vil jeg også på en måde. På den måde, at jeg gerne vil kunne snakke med nogen om, hvordan jeg har det…

Jeg har gået meget til psykolog, men jeg har aldrig rigtig åbnet mig, synes jeg.

Jeg har også altid snakket med min mor, når jeg var ked af det, men jeg vil ikke snakke med hende om det her, for jeg synes faktisk det er ret pinligt.

Håber virkelig i vil svare, er ved at gå crazy.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Du skal have mange tak for dit brev, hvor du meget flot beskriver de tanker og følelser du oplever. Jeg er sikker på at andre unge også nikker genkendende til dine beskrivelser, for der er mange derude, som har det nogenlunde ligesom dig.  Man har det godt, men også skidt og det er svært at sætte en finger på helt præcist hvad det er. Jeg syntes også det virker til at du kender dig selv rigtig godt, men det virker også som om du er alt for hård ved dig selv. Jeg vil herunder komme med nogle af mine tanker.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at her er en ung kvinde, som ønsker sig brændende at blive klogere på sig selv, og at det er en modig og klog handling at søge andres tanker og erfaringer. Det er også sådan man selv vokser og udvikler sig og bliver et mere helt menneske, både for sig selv, men også over for andre, venner og familie. Når man bliver tilbudt andres tanker og erfaringer, kan man bruge det, man syntes og udvikle sig i den retning, man gerne vil.

Du skriver, at du tidligere har haft en længere periode, hvor du har haft det dårligt og har cuttet. Du har gået meget til psykolog, men du syntes ikke rigtigt, du har åbnet dig for psykologen. Du skriver også, at du altid har snakket med din mor, når du var ked af det, men nu syntes du, det er pinligt.

Kunne det tænkes, at din følelse af at have det dårligt har en årsag eller måske kan der være flere? Der kan være faktorer, der spiller ind såsom teenagetiden med de store hormonelle udsving, at opleve svigt, at blive løjet for, at blive afvist, at føle sig udnyttet, at være perfektionist, at være særlig sensitiv. Jeg vil lige give en lille beskrivelse af at være særlig sensitiv, måske kan du genkende nogle af trækkene.

Hvis du er særlig sensitiv, er du god til at fornemme, hvordan andre mennesker er, og hvordan de har det. Du er måske meget kreativ og har en farverig og dramatisk måde at udtrykke dig på. Og så er du oftere end dine ikke-sensitive veninder meget ked af det eller superglad. Du får lettere nok af indtryk og oplevelser, fordi du er særlig sensitiv. Derfor har du ofte et stort behov for at trække dig tilbage for at få energi igen. Sensitive mennesker har tit en god selvindsigt. Det er en fordel, når det gælder om at håndtere stress og at arbejde med personlig udvikling. Det er hårdt arbejde at være særlig sensitiv, men der er også mange fordele ved at være særlig sensitiv.

Da du gik til psykolog, gik du da alene? Eller var det med din mor/familie også? Hvis du gik alene, kunne det så være en ide at prøve at gå til psykolog eller anden form for terapi sammen med din mor/familie? Da du gik til psykolog, havde du da en følelse af at du var forkert? Hvis du kan svare ja på det spørgsmål, så er det måske derfor du ikke rigtig har været tryg nok ved psykologen til at kunne åbne op.

Mange reagerer sådan, når man har det virkelig dårligt, så involverer man ikke andre personer, for det er så svært at gøre andre begribeligt, hvor svært man har det, så vælger man at holde det for sig selv. Jeg har en fornemmelse af, at du måske går med alle disse tanker alene og det må være virkelig hårdt for dig. Er der overhovedet ikke nogen i din omgangskreds eller familie, du kan tale med, når du har det svært?  Jeg tænker, det ville være godt, hvis du kunne tale med en voksen om dit liv, dine tanker og følelser. Det kunne være en tante eller en sød voksen på skolen - eller hvad med din mor?

I forbindelse med, at du har cuttet tidligere, har du da prøvet at opsøge hjemmesiden www.selvskade.dk  der er flere tilbud, blandt andet tilbyder de støttegrupper for piger, der skader sig selv eller piger som måske er stoppet med at skade sig selv, men som stadig går med tankerne. Jeg tænker, at det måske kunne være godt for dig at finde nogle at tale med, det kan være en voksen, men det kunne også være en selvhjælpsgruppe.

Jeg vil forslå, at du sammen med dine forældre kan kigge på hjemmesiden. Når jeg skriver, du skal gøre det sammen med dem, er det fordi, det er rigtig vigtigt, at de kan støtte dig. Kan du mon bede dem om det? Hvis ikke du kan, så kig måske i første omgang selv på siden og overvej så, hvilken voksen i dit liv, som du tror ville være god at betro dig til.

Jeg håber, du kan bruge mine råd til noget, og jeg håber at du har mod på at tale med en voksen om hvordan du har det. Vi er i hvert fald klar på tlf. 116 111, når og hvis du har brug for at tale med os. Du er meget velkommen til at kontakte os igen. Enten her i BørneBrevkassen eller så kan du ringe, sms´e eller chatte med BørneTelefonen.

Kærlig hilsen

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat