Kære Du,
Først og fremmest skal du have et kæmpe skulderklap for at skrive dette brev. Det er så flot og modigt, at du åbner op. Det fortæller mig, at du har et ønske om at hjælpe dig selv og få det bedre. Og det er så godt!
Det lyder hårdt, det du går igennem. Og det bekymrer mig, at det allerede har stået på i flere år. Det er godt, at du kan mærke, at du får brug for hjælp til at komme ud af selvskaden. For det kan være rigtig svært at gøre noget selv – særligt, når det har stået på så længe.
Jeg vil derfor støtte dig i, at få talt med din familie og dine tætte venner. Det er nemlig den helt rigtige vej til hjælp. Lad mig derfor komme med nogle forslag til, hvordan du kan få det sagt.
Jeg tænker, at et rigtig godt sted at starte er dine forældre. Det er altid vigtigt at have sine forældres støtte i svære situationer. Det er uden tvivl utroligt svært at skulle tage sig sammen til at fortælle den slags. Du ved sikkert, at de vil blive rigtig kede af det og bekymrede. Og det er aldrig sjovt at gøre andre kede af det. Men jeg tænker også, at de vil blive glade for, at du går til dem. Og lettede over, at du åbner op, så de kan hjælpe dig. Måske har de allerede mærket, at du ikke trives.
Jeg vil anbefale dig at skrive dem et brev. Du kan måske bruge brevet, som du har skrevet hertil? Og du kan også vedlægge mit svar. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får fortalt dem, at du føler, du har brug for hjælp. Fortæl ærligt, hvad du gør ved dig selv. Men skriv også at du ikke har brug for, at de "flipper ud” og at du er bange for, at de sender dig til psykolog.
Hvis du ikke synes brevet er en løsning for dig, kan det være en idé, at aftale med dem om, at I skal snakke sammen på et bestemt tidspunkt. På den måde kan du ikke "bakke ud" af aftalen igen og vil være nødsaget til at åbne op. I det hele taget kan det være en idé, at lave en deadline for dig selv for, hvornår du skal have fortalt det, og til hvem.
Du skriver, at du går på efterskole. Er det et sted du fortsætter efter sommerferien? Hvis det er, vil jeg også anbefale dig, at snakke med en lærer der. Måske har du en kontaktlærer, eller bare en lærer du føler tillid til. Når du går på efterskole, er det jo de voksne der, du ser mest i din hverdag og derfor kan disse være vigtige at inddrage. Og de kan også hjælpe dig med at få det fortalt til dine forældre.
Det er også en god idé at sige det til en rigtig god veninde. Men jeg vil anbefale dig at starte i det aller tætteste. Det kan være fint at udvælge nogle få fortrolige, når det handler noget så svært.
Mange vil nok anbefale dig en psykolog eller en anden professionel at tale med. Jeg kan godt forstå din umiddelbare modstand på dette. Men jeg ved, at det kan være en rigtig god hjælp. For selvskade handler jo tit om en indre smerte. Og her er psykologerne altså eksperter i at hjælpe.
Du og din familie kan læse mere om selvskade, og den hjælp man kan få på LMS hjemmeside. Linket får du her: http://www.lmsos.dk/
Jeg ønsker dig alt det bedste
Kærlig hilsen
