Skæring og vold mod sig selv
Jeg undskylder på forhånd, hvis brevet ikke rigtig giver mening.
Det hele startede med at jeg gik på en anden skole,hvor jeg blev mobbet og brugt vold imod mig hver dag. Vi endte med at skifte skole,pga ledelsen ikke var særlig god. Nårh men,det gik fint de føste uger,men efter det begyndte jeg langsomt at blive mobbet( dog ikke så meget vold) men jeg begyndte langsomt at udvikle selvmordstanker.
Og det fortalte jeg også til mine “venner”. Og det endte med at mine lærer fik det at vide,og jeg kom op til noget skole psykolog. Efter ca 3-4 gange stoppede jeg,også selvom jeg måske burde havde blevet der lidt endnu.og jeg tror lidt at mine forældre måske lidt har “glemt “ det stadig var der.
Nårhhh men så døde min kat på 17 år som har været der for mig hele mit liv,og det gjorde sku ondt….den aften hvor han døde skar jeg mig selv for første gang. Og så var det som om at det begyndte at blive bedre over i skolen igen. Men så begyndte ALT mobberiet igen og noget vold.( Vi har dog en meget god inspektør ,som også gør meget for at stoppe de her ting). Men jeg begyndte langsomt at skære i mig selv, og ønske at jeg ikke skal være her mere.men mine “venner” ved også godt jeg cutter,og de pressede mig ud i en MEGET ubehagelig situtation,fordi jeg ikke ville sige det til mine lærer men de pressede mig så meget at jeg sagde det.
Så nu ved mine forældre det,men jeg har aligevel træng til at skære i mig selv. Min mor og mig tager så til lægen ,fordi jeg skulle snakke om det der med at skære i sig selv…. og jeg fik altså IKKE sagt hvor slemt jeg altså havde det .og det er som om jeg vil gerne søge om hjælp,men vil ikke have hjælpen. Jeg ved ikke om det givet mening,men jeg har LYST til at være deprimeret .jeg har ikke noget livsglæde mere. Og jeg tænker TIT (stort set hele tiden) på metoder til at dræbe mig selv,fx springe ud fra en motorvej eller tage piller.
Og mig og mine forældre skæbdes KONSTANT…. hvis jeg havde et ønske ville jeg nok ønske at løbe hjemmefra eller at dræbe mig selv….. og jeg kan snart ikke mer’…. det føles som om jeg bruger alt mit energi på at trække vejret. Jeg har ikke lysten til livet mere…. og jeg overhørte en samtale mellem min onkel og min mor,og min mor sagde “hun gør det nok bar for opmærksomhed” ….og den sætning gjorde bare så f**king ondt….og mange vil nok sige jeg gør det for opmærksomhed men det gør jeg ikke……
Jeg ved ikke hvor langt tid jeg kan blive ved med at overleve….
Og btw jeg falder først i søvn ca kl 4 om natten hvilket gær mig træt,også spiser jeg ikke rigtigt noget,ved ik om du kan bruge det til noget…
Selvskade Andre der hjælper
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
