Kære dreng på 15 år,
1000 tak for dit brev! Hvor er det dejligt at vide, at der findes drengesom dig, der gør det for deres veninder som du gør, når du skriver herind ogspørger om råd til jer begge. Din veninde må også have opdaget, at du er en dreng med gode værdier, sidenhun har valgt og turdet, at betro dig noget meget svært og vigtigt. Jeg kan godt forstå, du ikke helt ved, hvad du skal gøre med det hun harfortalt dig. Det er svært at forstå, og sikkert også for hende selv. Ogsamtidig kan jeg mærke at du er oprigtigt bekymret for hende, og rigtig gernevil hjælpe hende. Derfor vil jeg prøve at give dig to ting med mit svar: 1) Fortælle dig lidtom selvskade, og hvad din venindes angst og tanker måske kan handle om. 2)Fortælle dig, hvor og hvordan både du og din veninde, kan få hjælp. For jeg tænker det også er vigtigt, at vi finder et sted, hvor du kan fåmere information og hjælp til af forstå din veninde? Det kan nemlig være rigtighårdt, når nogen man holder af, har det svært. Svaret er lidt langt, men jeg syntes, det er vigtigt du også får et svar,du måske kan bruge, til at hjælpe hende bedst muligt. Lidt om selvskade. Desværre er der mange børn og unge, som har det så svært i perioder, at debegynder at skade sig selv. F.eks. ved at skære i sig selv som din veninde harprøvet. Det kan være svært at forstå, hvorfor det at skade sig selv, kan være enmåde at passe på sig selv, når tingene føles for svære. For gør det ikke baredet hele meget værre? Men mange af dem der skader sig selv, fortæller ligesomdin veninde, at de oplever et kort øjebliks lettelse, når det gør fysisk ondt.Måske fordi man ikke kan føle den indre smerte samtidig med, at det gør megetondt et sted på kroppen? At skade sig selv, er IKKE tegn på, at man har en sindslidelse. Men det ertegn på, at der er noget som er så svært, at man har brug for hjælp til atklare det. Jeg tror, det er det, din veninde prøver at fortælle dig? Prøv at tjekke denne hjemmeside http://www.lmsselvskade.dk ”Landsforeningen mod selvskade” er ligesom BørneTelefonen et gratis oganonymt rådgivnings- og støttetilbud. Her kan både du og din veninde læse mereom årsager til selvskade, og om hvordan man kan få hjælp til at løse de ting,der er svære, så man ikke længere føler behov for at skære i sig selv. Tror duhun kender den side? Der står også noget om at være pårørende, til en der skader sig selv. De ved, hvordan man kan hjælpe, og kan bl.a. tilbyde din veninde enstøtteperson (mentor). Noget af det de tilbyder, koster penge, men det meste ergratis. Hvis du/I kontakter dem (tlf. 70101818), kan de selv fortælle megetmere om, hvordan de kan hjælpe din veninde – og dig som jo er en slags”pårørende”, selvom I ikke er i familie. Lidt om angst og mange svære tanker om livet. Jeg syntes det lyder som om, at din veninde er en meget intelligent pige?For de tanker hun gør sig om livet, meningen med den måde vi har indrettetvores samfund på, om fremtiden – og sit eget liv og fremtiden, er allefornuftige og vigtige tanker. Mange, meget kloge mennesker har filosoferet over netop den slags ting. Ogdet kræver at man er et intelligent menneske, før man kan begynde at filosoferepå den måde, som din veninde gør. Mange unge begynder netop i jeres alder, attænke over meningen med livet og fremtiden. Det er godt, for det kan hjælpe enmed at finde ud af, hvad man syntes har værdi her i livet. Desværre kan den slags tanker også være meget overvældende. Især hvis manikke har nogen at dele dem med. Helst nogen der har noget livserfaring, og kanhjælpe en med at finde ud af, hvordan man kan skabe mening med det hele. Forhvis man går alene og bekymrer sig om fremtiden (som ingen kender) kan detpludselig godt blive skræmmende. Nogen der oplever det som din veninde beskriver: "Præstationsangst,angst for at være alene, egne mulige fejltagelser, manglende formål med livetog truende tanker", kan måske i en periode udvikle en angst lidelse. Detved jeg ikke om din veninde har. Men måske er det heller ikke så vigtigt om detkan kaldes en psykisk lidelse eller ej? For det korte og det lange er, at hun har det dårligt og er bange, og harbrug for hjælp til at finde en måde at finde trøst, mening og nyt håb forfremtiden. Og det kan hun heldigvis få. Et forslag til hvad du nu kan gøre. Jeg har prøvet at fortælle lidt om, hvad det måske handler om, når dinveninde fortæller dig, at hun har det som hun har det. Måske kan hun genkendedet, jeg har skrevet? Eller måske er det andre ting, der gør tingene svære forhende? Jeg enig med dig i, at det vil være godt, hvis hun kunne finde en klog ogomsorgsfuld voksen at tale med, som enten selv kan hjælpe hende med at slippefri af angst følelserne og selvskaden – eller kan hjælpe hende videre til andresom kan. Måske kan du tilbyde hende, at hjælpe med eller støtte hende i, at tagekontakt til sådan en voksen? Jeg ved godt, at det måske kan være svært, at finde ud af hvad du kan gørefor at hjælpe hende. Derfor har jeg skrevet et par forslag til, hvad du kangøre. Jeg håber, du syntes det lyder som en god måde, eller at du kan bliveinspireret og så finde din helt egen måde at gribe det an på: Prøv at fortælle din veninde, at du er glad over at hun turde fortælle dig om det svære, og at du gerne vil hjælpe hende. Måske kan du fortælle hende, at du har skrevet til os og spurgt om råd til jer begge? Hvad tror du der ville ske, hvis du viste hende brevet og mit svar? Prøv at spørge hende, om hun har talt med andre om det, eller om du er den eneste der ved, hvor svært hun har det. Hvis hun ikke har fortalt det til f.eks. sine forældre, kan I måske tale lidt om, om det kunne være en mulighed for hende. Eller om der er en anden voksen, som hun tænker vil kunne hjælpe hende med at få hjælp. For det er vigtigt, at der er nogen voksne, der får at vide at hun ikke har det godt. Hun har ret til, at nogen ansvarlige voksne hjælper hende. Prøv evt. at foreslå hende, at kontakte os på BørneTelefonen. Vi vil rigtig gerne hjælpe hende. Eller du kan fortælle hende om ”Landsforeningen mod selvskade” og deres gratis rådgivning? Eller måske kan du fortælle hende, at Psykiatrifondens også har en gratis og anonyme telefonrådgivning (tlf.: 3925 2525), hvis hun gerne vil tale med nogen, der ved noget om angst for at være alene. Man behøver ikke have en psykisk lidelse eller sygdom, for at have glæde af at tale med dem. Alle som har det svært, kan ringe og få gode råd. Læs evt. mere her http://www.psykiatrifonden.dk/det-goer-vi/telefonraadgivningen.aspx Jeg håber du har kunnet bruge mit svar til noget? Husk du også altider velkommen til at ringe, chatte eller sms’se til os. Nogen gange er detlettere, når man kan stille hinanden spørgsmål undervejs. Endnu engang stort tak, fordi du er som du er, og skrev til os for at fåhjælp til at hjælpe din veninde endnu mere end du allerede gør. Kærlig hilsen BørneTelefonen
