Brev

Selvskade og depression

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år.

Jeg kan godt forstå, at du nu skriver til os på BørneTelefonen. Det må være svært at have det som dig i så lang tid. Så har man i hvert fald brug for voksne der lytter og hjælper med nogle gode råd.

Når man skader sig selv, så ligger der oftest nogle ting bag. Ting som man er rigtig ked af og ikke rigtig ved, hvordan man skal få det bedre.

Har du tænkt over hvilke ting som fyldte meget i dine tanker, dengang du startede med at cutte?  Du skriver om at føle sig ensom, selvom du har familie og venner omkring dig – og du ikke var glad for dit udseende. Mon der var andre ting i livet, som gjorde dig trist.

Man kan godt føle at cutting hjælper på ens triste tanker, fordi at man for en kort stund glemmer sine tanker, når man skader sig selv. Man oplever måske også en form for kontrol. Måske oplever man også at få det bedre, når man får sin vrede ud ved at skære i sig selv. Måske ved du nu, at cutting ikke hjælper i den lange ende. Kun lige nu og her.

Og man kan blive meget afhængig af cutting. Man kan derfor også have brug for hjælp til at stoppe med at skade sig selv, og hjælp til at få det bedre med andre metoder. Derfor er det vigtigt, at man får noget professionel hjælp.

Det er rigtig fint at du allerede har fortalt dine forældre at du cutter. Godt gået!

Men for mig lyder det som om, at dine forældre ikke rigtigt ved hvad de skal stille op og hvordan at de kan hjælpe bedst muligt. De forsøger måske at ”true” dig med ikke at komme på efterskole, fordi at de virkelig ønsker at du skal stoppe med at cutte.

Faktisk kan det være svært for mange at vide, hvordan de kan hjælpe, når det er cutting. Måske har du brug for, at dine forældre lytter til dig, går ture sammen, krammer dig når du har brug for det og vise ekstra omsorg? Derudover kan det også være godt, at dine forældre taler med din læge om det. Eller hjælper dig med at snakke med din læge. Lægen kan være med til at vurdere om, du har brug for behandling – og også tale med dine forældre.

Der er også en rådgivning, som du og dine forældre kan få hjælp til at forstå selvskade og hvad der er hjælpsomt, når man skader sig selv. Måske kunne I sammen kigge på: LMSOS.dk – spisefortyrrelser og selvskade ? Her er der rådgivere klar, som er vant til at snakke med børn og unge om selvskade. Og om de følelser, der kan ligge bag. Både du og dine forældre kan få rådgivning og se hvilke tilbud, som kan være en hjælp for jer. Det kunne tyde på, at dine forældre gerne vil hjælpe dig, men har brug for nogen, som kan rådgive dem og dig?

Måske ville det også være godt, at du kunne sige eller skrive til din far, at du bliver ked af det, når han kalder dig ”idiot” og andre grimme ting, eller truer dig med ikke at komme på efterskole. At det gør det værre for dig. At du har brug for, at han kunne sige nogle ting, som kunne hjælpe dig.

Hvis det er svært for dig at skulle snakke med dine forældre endnu engang, kan du også skrive alle dine tanker og følelser ned i et brev. I brevet kan du give udtryk for, hvor skidt du har det i øjeblikket. Måske ville dine forældre så fornemme, at de så må have ekstra opmærksomhed på dig nu. Du kan også vise dine forældre brevet, som du har sendt her til os på BørneTelefonen og vores svar til dig.

Du må meget gerne kontakte os igen, hvis du får brug for det. Det kan også være at ringe eller skrive ind til BørneTelefonen på 116111

Kærlige hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

LMS

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat