Kære pige på 15 år
Tak for dit brev. Når jeg læser brevet, så er jeg ikke i tvivl om, at det er svært at være dig lige nu. Du har mange svære tanker, som fylder hos dig. Jeg synes du er både modig og stærk, når du deler dine tanker her. Det kan nemlig være rigtig svært at dele sine tanker med andre.
Jeg vil prøve at hjælpe dig videre, så godt jeg kan.
Når du skriver, at du ikke gider ende ud i selvmordstanker, så viser det mig, at du har lyst til at få det bedre. Selvom alting er rigtig svært, så formår du alligevel at holde hovedet oppe. Du formår at tænke, at det hele skal blive bedre igen. Også selvom det har stået på i mange år. Det synes jeg er så sejt!
Selvmordstanker er meget svære og alvorlige. Selvmordstanker kan også gøre én bange. Når man går med sådan nogle tanker selv, uden at fortælle dem til andre, så kan tankerne vokse sig meget store og fylde rigtig meget. De kan vokse sig så store, at alt omkring én, kan føles meningsløst. Ligesom du beskriver det.
Du skriver, at du for 4-5 uger siden begyndte at cutte. Jeg ved fra andre børn og unge, at selvskade kan være et udtryk for en indre smerte – at man er rigtig ked af det indeni. Derfor prøver man at flytte fokus fra det der gør ondt indeni og i stedet få det til at gøre ondt på kroppen. F.eks. ved at cutte.
Når man får ondt på kroppen, får man en pause fra den indre smerte. Men den indre smerte kan hurtigt komme tilbage igen. Måske er det sådan du kan have det, når du cutter?
Det er vigtigt, at du snakker med nogle og deler dine svære tanker. Når man deler svære tanker med andre, så kan det nemlig hjælpe til, at de kommer til at fylde mindre. Hvordan vil du mon have det med at skulle fortælle det? Jeg spørger fordi jeg ved, at det kan være svært og grænseoverskridende at fortælle det til andre. Måske er man bange for hvordan de vil reagere.
Du skriver, at du har fortalt lidt til dine veninder. Men jeg tror også det er vigtigt, at du snakker med en voksen om det. Du skriver, at det er udelukket at snakke med dine forældre. Men er der mon en anden voksen, som du vil kunne snakke med det om? Jeg tænker det er vigtigt, at du snakker med en voksen, fordi det er nogle meget svære og alvorlige tanker du har.
Er der mon en lærer på din skole, som du føler dig tryg ved? Måske har du en moster, som du kan snakke med det om? Eller er der en anden voksen, som du tænker kunne være god at snakke med? Hvis du har mod på det, så kan du aftale et tidspunkt, hvor I kan snakke sammen. Der skal være ro og tid omkring jer, så du trygt kan dele dine tanker.
Måske kan det være en hjælp for dig at skrive dine tanker ned først. Når man skriver sine tanker ned, så kan det være nemmere at huske alt det, som man tænker på. Det kan også vise, at det virkelig er noget, som du har tænkt på længe.
BørneTelefonen har lavet en guide til at skrive et brev. Du kan finde guiden HER. Du kan enten give brevet til den voksne inden I skal snakke. Eller måske kan du læse brevet op når I snakker. Du skal gøre det på den måde, som du er allermest tryg ved.
Jeg tænker også, at det kan være en god idé at snakke med din læge om det. Din læge kan måske hjælpe dig videre til, hvad du kan gøre. Måske kender din læge en psykolog, som du kan snakke med. En psykolog er uddannet til at snakke om svære tanker. Også selvmordstanker. Det kan måske være rart for dig at snakke med én, som du ikke kender. Men som samtidig er der for at lytte til dig og hjælpe dig videre.
BørneTelefonen har en side, hvor du kan læse mere om selvmordstanker og få flere råd til, hvad du kan gøre. Du kan finde siden HER.
Jeg håber meget, at du kan bruge mit svar. Jeg håber meget, at du snart får det bedre. Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe på tlf. 116111.
Varme hilsner fra BørneTelefonen.
