Kære pige på 13 år, Tak for dit brev. Jeg er glad for, du skriver til brevkassen, for det lyder som om, du er i en rigtig svær periode lige nu. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig et svar, der kan hjælpe dig med at få det bedre. Der kan være mange grunde til, at man pludselig føler, at det hele er hårdt, og jeg kan godt forstå, at følelsen af at have det svært i skolen og følelsen af ikke rigtig at have nogle venner, gør dig ked af det. Nogle gange kan det være rigtig svært at få talt med nogen om det, der går en på – måske føler man slet ikke, at der er nogen, man kan tale med. Det kan ske, at man synes, det hele ser helt sort ud, og man kan føle, at man slet ikke kan finde livsglæde. Nogen prøver at komme over den hårde periode ved at gøre forskellige ting, f.eks. ved at cutte – og i aller værste tilfælde: selvmordsforsøg. Det siger vist sig selv, at begge dele er livsfarlige, og det er meget, meget vigtigt, at man får hjælp, hvis man er begyndt at cutte eller går rundt med selvmordstanker. Selvom det hele måske føles håbløst, kan jeg love dig, at du kan få det bedre. Men når man har det så svært, som jeg forestiller mig, du har det, har man brug for hjælp og støtte til at få det bedre. Derfor spekulerer jeg på, om du mon kan komme i tanke om en voksen, du kan tale med. Dine forældre, f.eks? Måske kender dine forældre allerede til dine tanker og følelser? Men det kan være, at de stadig ikke er helt klar over, hvor svært du føler det - eller måske er det de I ikke har snakket om endnu eller fået hjælp til? Det kan også være, at du ikke snakker så godt med dine forældre? Nogle gange taler jeg med børn og unge, som ikke snakker så godt med deres forældre, men som alligevel kan komme i tanke om en voksen, de taler OK med. Det er ikke sikkert, at man kan komme tanke om en voksen, man før har snakket med noget så personligt om, men det kan være, man kender en voksen, som man har tillid til, og som, man synes, er sød. Det kan være en venindes mor, en lærer, en AKT lærer, en træner, en bedstemor eller en helt anden. Det betyder nødvendigvis ikke så meget, hvordan man kender den voksne - det vigtigste er, at man får talt med nogen. Hvis du kan komme i tanke om en voksen, kan det være, at du har mod på at vise den voksne dit brev til mig – sammen med mit svar. Sommetider kan det være lidt lettere at få noget sagt på dén måde. Hvis den voksne læser brevet her, kan I snakke om, hvordan du kan få det bedre, bagefter. Hvis du ikke vælger at tale med dine forældre, kan den voksne, du vælger at tale med, måske hjælpe dig med at snakke med dine forældre? Der er også to andre personer, jeg tænker, det er vigtigt, at du får talt med: din klasselærer og din læge. Den voksne, du vælger at snakke med, kan måske også hjælpe dig med at tale med dem. Det er vigtigt, at du får talt med din klasselærer, fordi han/hun kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få det bedre i skolen. Det kan være, at du har brug for, at komme i en ny gruppe, når I har gruppearbejde i klassen eller måske er der behov for, at I holder “klassens fællestime”, hvor I f.eks. snakker om klassefællesskab. Klasselæreren kan gøre flere forskellige ting, som kan få dig til at føle dig bedre tilpas i skolen. Men før din lærer kan hjælpe dig, skal din lærer jo vide, hvordan du har det. Det er også vigtigt, at du snakker med din læge om, hvordan du har det, og det er vigtigt, at du fortæller ham/hende, at du har været på skadestuen flere gange. Lægen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få det bedre. Det kan f.eks. være, at lægen sender dig videre til en psykolog, som er specialiseret i at snakke med børn og unge, som cutter. Jeg kan godt forstå, hvis du sidder og tænker, at det hele virker rigtig uoverskueligt, og at du slet ikke kan lide tanken om at skulle tale med en voksen, som er tæt på dig. Men det er alligevel meget vigtigt, du får det gjort, for du fortjener at være glad og have det godt! Hvis du har brug for at øve dig på at sige det, der går dig på, højt, er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen. Måske kan du læse dit brev op? Det kan også være, at du har lyst til at læse lidt mere om selvskade (som f.eks. cutttig) hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). Man kan både skrive en mail, chatte eller ringe til LMS, og når man gør det, kommer man i kontakt med en rådgiver, som er vant til at tale om selvskade hos børn og unge. De er rigtig gode til at hjælpe. Du kan finde LMS lige her: http://www.lmsselvskade.dk - dine forældre kan også læse om det, så de bedre kan hjælpe dig, når du har brug for det. Det er stærkt af dig, at du har skrevet herind til brevkassen, og det er første skridt på vejen mod at få det godt. Jeg håber, at du kan finde lidt mere mod frem, så du kan få talt med en voksen, som ved hvordan du går og har det. Selvom man har været på sygehuset, er det ikke altid man har fået hjælp til det man synes er svært. Derfor sig det til en voksen, og bliv ved indtil du får den hjælp og støtte du har brug for, så du får det godt igen. Pas rigtig godt på dig selv! De kærligste hilsner BørneTelefonen
