Brev

selvskade

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år, tak for dit brev med titlen "selvskade".

Det er da ubehageligt for dig, at bestemte lyde og følelsen af at være beskidt er så generende for dig, at du enten kradser i dig selv eller bliver nødt til at vaske hænder mange gange i løbet af dagen.

Når du tit i skoletiden går på toilettet for at vaske hænder, må dine lærere da have lagt mærke til det? Har de kommenteret det over for dig? Og derhjemme: er dine forældre opmærksomme på, hvordan du har det, eller prøver du at skjule det - også for dem?

Når du har det så skidt med det, er det vigtigt for dig, at du får fortalt det til nogen, specielt til dine forældre, så de evt. kan hjælpe dig. Du kunne måske også tale med skolesundhedsplejersken om, hvad hun evt. kunne hjælpe dig med. Det fremgår jo af dit brev, at du selv er interesseret i at komme af med disse problemer. Du kan måske høre på skolens kontor, hvornår det er muligt at komme til at snakke med sundhedsplejersken. Hun har som regel en fast tid hver uge, hvor man kan snakke med hende.

Nogle gange kan det være en hjælp at starte med at snakke med en voksen på BørneTelefonen, som ikke kender dig, men som er god til at lytte og til at forstå, når man har det svært. Nummeret er 116 111, og det er gratis at ringe. Du kan også sende en SMS til 116 111 eller logge på UngeChatten og skrive med en rådgiver, hvis det føles lettere.

Mange hilsener

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat